Snilld

Ugens vigtigste AI-nyheder: Investering, implementering og innovation

OpenAI har lanceret de avancerede reasoning-modeller o3 og o4-mini, der sætter nye standarder for AI-anvendelse i små og mellemstore virksomheder. Artiklen går i dybden med konkrete muligheder, priser og konkurrenter – og deler Snillds råd til, hvordan danske virksomheder kan sætte AI i arbejde til gavn for både vækst og hverdag.

25. april 2025 Peter Munkholm

Dynamikken inden for generativ kunstig intelligens (AI) fortsatte ufortrødent i uge 16 (10.-17. april 2025).

AI i Acceleration: Landskabet for kunstig intelligens (AI) fortsætter sin hastige transformation. Uge 17 (17.-24. april 2025) har været præget af en række markante udviklinger, der understreger feltets modning og stigende integration i samfundet. Fra konkrete implementeringsplaner i den danske offentlige sektor og massive investeringsannonceringer i EU til nye forskningsgennembrud og en intensiveret global konkurrence, bevæger AI sig hastigt fra potentiale til praktisk anvendelse. Samtidig vokser fokus på ansvarlighed, regulering og de etiske dimensioner af teknologien, hvilket afspejler en erkendelse af behovet for at styre udviklingen i en retning, der gavner samfundet bredt. Denne ugentlige rapport samler de vigtigste nyheder fra Danmark og verden, belyser centrale tendenser og giver et fremadrettet perspektiv på AI-udviklingen.

Den forgangne uge har budt på flere væsentlige AI-relaterede nyheder med direkte relevans for Danmark, spændende fra national adoption og regulering til strategiske EU-initiativer og konkrete forretningsresultater.

På den globale scene fortsætter AI-udviklingen med uformindsket styrke, drevet af teknologiske fremskridt, massive investeringer og et stadigt mere komplekst regulatorisk landskab.

Top 5 nyheder fra Danmark

DK førende i AI-Adoption, men udfordringer lurer (Stanford AI Index)

Stærk digital position – men ikke hele billedet

Den nyligt udgivne Stanford AI Index 2025 bekræfter Danmarks stærke digitale position. Rapporten viser, at 48% af danske organisationer nu anvender AI, hvilket placerer Danmark foran Norge (42%) men bag Finland (61%) i Norden. Samtidig viser en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen (offentliggjort 4. april 2025), baseret på data fra Danmarks Statistik, at 30% af danske virksomheder (med 10+ ansatte) anvender AI, en markant stigning fra tidligere år og over EU-gennemsnittet.

Syv ud af ti oplever øget effektivitet, og over halvdelen ser forbedringer i produkter eller ydelser.

Adoption ≠ integration

Dog peger rapporterne også på udfordringer. Mange virksomheder, især SMV’er, mangler relevant viden og kæmper med at overholde regler om databeskyttelse. Selvom optimismen er høj, viser en BCG-rapport fra tidligere på året (diskuteret i april), at kun 5% af danske virksomheder har integreret generativ AI fuldt ud i driften, og at danske funktionærer halter bagefter europæiske kolleger i brugen af GenAI. Dette understreger et paradoks: Høj adoption og potentiale, men stadig et stykke vej til fuld integration og udnyttelse – især for mindre virksomheder.

EU’s AI act nærmer sig: Fokus på standarder og finanssektor

Deadlines og standarder sætter rammen

EU’s AI-forordning (AI Act), som trådte i kraft i august 2024, nærmer sig sine første vigtige deadlines. Forbud mod visse AI-praksisser træder i kraft allerede 2. februar 2025, mens specifikke regler for højrisiko-AI-systemer, herunder dem inden for den finansielle sektor (f.eks. kreditvurdering og forsikringsprisfastsættelse), finder anvendelse fra 2. august 2026.

En central del af implementeringen er udviklingen af harmoniserede europæiske standarder. De europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC har fået mandat til at udvikle disse standarder med deadline ved udgangen af april 2025.

Standarder bliver afgørende for compliance i højrisiko-branchen.

Disse standarder vil give en “formodning om overensstemmelse” for AI-systemer, der følger dem — et vigtigt pejlemærke for virksomheder i hele EU.

Finanssektoren allerede i gang – men møder barrierer

Finanstilsynets rapport fra foråret 2024 (offentliggjort april 2025) viste, at 59% af de finansielle virksomheder i Danmark bruger generativ AI og 61% bruger øvrig AI – typisk til markedsføring, forebyggelse af svindel og bekæmpelse af hvidvask.

Rapporten fremhævede samtidig, at regulering – sammen med data og ressourcer – ses som en væsentlig barriere. Den kommende implementering af AI Act og de tilhørende standarder bliver derfor et kritisk fokusområde for den danske finanssektor og andre brancher med højrisiko-anvendelser.

EU satser stort på AI: €150-200 mia. investering og AI fabrikker

Europas modsvar til AI-dominans fra USA og Kina

Som et markant modsvar til den amerikanske og kinesiske dominans inden for AI-investeringer har EU lanceret ambitiøse planer om at styrke Europas AI-kapacitet. En ny “AI Continent Action Plan” inkluderer en samlet investering på op mod €200 milliarder over de næste fem år, ifølge rapporter fra EU-Startups og Hyperight.

En central del af planen er etableringen af “AI Factories” og “AI Gigafactories” – faciliteter med massiv regnekraft til træning og udvikling af avancerede AI-modeller. Initiativet er støttet af både EU-midler (€50 mia.) og privat kapital (€150 mia. fra investorer som General Catalyst m.fl.).

Digital infrastruktur, startups og værdibaseret vækst

Planen sigter mod at styrke den europæiske AI-infrastruktur — herunder cloud, halvledere og energi — samt at fremme AI-startups via en ny €20 mia. fond, forbedre dataadgang og udvikle teknologiske talenter.

Investeringen signalerer en politisk vilje til at opbygge et europæisk AI-økosystem baseret på privatliv og fairness.

Dansk Industri (DI) hilser planen velkommen og ser den som afgørende for at udnytte Europas digitale styrkepositioner og styrke konkurrenceevnen globalt.

DK’s nationale AI-indsats: Strategi, sprogmodeller og CAISA

Etisk strategi og dansk sprogteknologi

Danmark fortsætter med at forme sin egen vej inden for AI. Regeringens “Strategisk indsats for kunstig intelligens” (lanceret december 2024, men fortsat relevant) sætter en ramme på 62,5 mio. kr. (2024–27), plus yderligere midler fra forskningsreserven og til den Digitale Taskforce.

Strategien bygger på fire hovedmål:

  1. Et fælles etisk grundlag

  2. Styrket forskning

  3. Vækst gennem AI i erhvervslivet

  4. Forbedret offentlig service via AI

Et centralt fokus er udviklingen af danske sprogmodeller og tilgængeliggørelse af tekstdata (fra Rigsarkivet, KB m.fl.) for at sikre ansvarlighed, datasikkerhed og understøttelse af dansk sprog og kultur.

Danske sprogmodeller bliver en nøgle til teknologisk suverænitet.

Dette arbejde understøttes af Dansk Sprogmodel Konsortium, etableret af bl.a. Dansk Erhverv.

CAISA skal rådgive om ansvarlig AI

Som led i strategien blev det nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA) lanceret i april 2025, ledet af Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

CAISA skal forske i og rådgive om ansvarlig udvikling og anvendelse af AI i det danske demokrati. Disse initiativer viser en klar dansk ambition om at gå forrest med ansvarlig AI-udvikling og udnytte potentialet i offentlig-privat samarbejde.

AI leverer konkret værdi: Microsofts Business Cases

ROI og produktivitet i fokus

Mens strategier og investeringer sætter rammerne, viser konkrete eksempler den værdi, AI allerede skaber. En Microsoft-blogpost fra 22. april 2025 fremhæver 261 nye kundehistorier om transformation med AI.

En central pointe er den dokumenterede Return on Investment (ROI):

For hver $1 investeret i generativ AI realiseres i gennemsnit $3.70 i afkast.

Eksemplerne inkluderer virksomheder, der sparer millioner i tid og markant øger produktiviteten med værktøjer som Microsoft 365 Copilot og Azure OpenAI Service.

Mere tilfredse medarbejdere – og målbare resultater

Udover ROI fremhæves forbedret medarbejdertrivsel og produktivitet. Ved at automatisere rutineopgaver frigøres tid til mere komplekse og kreative opgaver — noget, der ifølge rapporten bidrager til øget jobtilfredshed.

Disse cases bekræfter de tendenser, der også ses i f.eks. Stanford AI Index, og illustrerer, hvordan AI-adoption omsættes til konkrete, målbare fordele — særligt relevant for danske virksomheder, der overvejer eller er i gang med at skalere deres AI-indsats.

Top 5 Nyheder fra Verden

Stanford AI Index 2025: Global status og tendenser

Den ottende udgave af Stanford HAI’s AI Index Report, udgivet 7. april 2025, tegner et billede af et felt i rivende udvikling. Nøglefund inkluderer:  

  • Investering: USA dominerer fortsat massivt i private AI-investeringer ($109.1 mia. i 2024), langt foran Kina ($9.3 mia.) og UK ($4.5 mia.). Generativ AI tiltrak globalt $33.9 mia. i 2024 (+18.7% fra 2023).
  • Adoption: Virksomheders AI-brug accelererer markant. 78% af organisationer rapporterede AI-brug i 2024 (op fra 55% i 2023), og 71% brugte generativ AI i mindst én forretningsfunktion (op fra 33% i 2023).
  • Performance: AI-modeller forbedres fortsat på krævende benchmarks (MMMU, GPQA, SWE-bench). Mindre, mere effektive modeller vinder frem (fx Phi-3-mini vs. PaLM) , og omkostningerne ved at bruge AI falder drastisk (over 280 gange fald for GPT-3.5-ækvivalent performance på MMLU siden nov 2022).
  • Geopolitik: USA fører i antallet af “notable” AI-modeller (40 i 2024), men Kina (15) haler hurtigt ind på kvalitet/performance. Kina fører i AI-publikationer og patenter. Industri dominerer modeludvikling (næsten 90% i 2024), mens akademia fører i højt citeret forskning.
  • Ansvarlighed & Regulering: AI-relaterede hændelser stiger (56.4% stigning i 2024 ifølge AI Incidents Database) , men standardiserede evalueringer af ansvarlig AI (RAI) er sjældne hos store udviklere. Regeringer skruer op for regulering (fx 131 nye statslige love i USA i 2024) og investeringer. Global optimisme omkring AI stiger, men med store regionale forskelle.  

Generativ AI som ny platform for applikationsudvikling (MIT)

Forskere fra MIT argumenterer i et nyt paper (diskuteret i artikel 22. april 2025), at generativ AI er ved at etablere sig som en fundamental platform for innovation, på linje med tidligere platforme som PC’en, smartphonen og cloud computing. Denne udvikling drives af et økosystem i flere lag: infrastrukturudbydere (hardware, cloud), udviklere af grundmodeller (LLMs som GPT, Llama, Gemini), og et hastigt voksende antal applikationer bygget ovenpå disse modeller. Platformen nyder godt af netværkseffekter, hvor flere brugere tiltrækker flere applikationer og omvendt. Dog medfører dette også betydelige udfordringer:

  • Markedskoncentration: Risiko for dominans af få store tech-giganter (Google, Meta, Microsoft/OpenAI), der kan kvæle innovation fra startups og open source.
  • Data & Ophavsret: Uløste spørgsmål om data-privatliv, bias og fair brug af træningsdata (jf. NYT vs. OpenAI retssag).
  • Nøjagtighed: Fortsatte problemer med “hallucinationer” (faktuelt forkerte eller irrelevante svar) kræver robuste verifikationsmekanismer og “human-in-the-loop”.
  • Regulering: Behov for en balance mellem selvregulering og statslig regulering for at håndtere risici og sikre fair konkurrence. Denne analyse giver en vigtig ramme for at forstå den underliggende dynamik i AI-feltet og de strategiske overvejelser, virksomheder og samfund står overfor.

Et dybt dyk ned i AI’s læringsmekanismer (NTT Research @ ICLR 2025)

Forskere fra NTT præsenterede banebrydende arbejde på den anerkendte AI-konference ICLR 2025 (24.-28. april). Deres forskning kaster lys over fundamentale aspekter af, hvordan AI-modeller lærer og genererer output:

  • Usikkerhed og “Forking Tokens”: En undersøgelse viste, at LLMs ofte er “kun ét token væk” fra at generere et helt andet output. Identifikationen af disse “forking tokens” (ofte simple tegn som tegnsætning) afslører en iboende usikkerhed i generative processer, som ikke fanges ved kun at evaluere det endelige svar. Dette har implikationer for pålidelighed og robusthed.
  • In-Context Learning (ICL): Forskningen udfordrer opfattelsen af ICL (modellens evne til at lære fra eksempler i prompten) som en enkeltstående evne. I stedet argumenteres der for, at ICL er en blanding af forskellige algoritmer, hvilket gør generelle påstande om ICL’s universelle egenskaber problematiske.
  • Konceptlæring: Ved at introducere en abstrakt “Structured Identity Mapping” (SIM) opgave, udforsker forskerne dynamikken i, hvordan moderne generative modeller lærer og generaliserer koncepter. Denne type grundforskning i AI’s “indre liv” er afgørende for at bygge mere pålidelige, transparente og i sidste ende troværdige AI-systemer, hvilket er en central del af den globale indsats for ansvarlig AI.

Fremstød inden for semantisk forståelse og samarbejde (Meta AI Research)

Meta AI fortsætter med at publicere forskning, der sigter mod at give AI dybere forståelse og bedre interaktionsevner:

  • Large Concept Models (LCMs): Et nyt paper introducerer idéen om LCMs, der opererer på et højere semantisk niveau – “koncepter” repræsenteret ved sætnings-embeddings (via Meta’s SONAR-system, der understøtter 200 sprog) – frem for blot token-niveau. Dette efterligner i højere grad menneskelig tænkning i abstraktioner. Modeller trænet på denne måde viser lovende resultater i opgaver som opsummering og “summary expansion” samt imponerende zero-shot generalisering på tværs af sprog.
  • Collaborative Reasoner (Coral): Et andet paper (publiceret 17. april) introducerer Coral-frameworket til at evaluere og forbedre LLM’ers evne til samarbejdende ræsonnement. Forskerne fandt, at nuværende LLMs ofte ikke udnytter samarbejde effektivt. Ved hjælp af syntetiske samtaler genereret via deres “Matrix”-framework, demonstrerede de en selvforbedringsmetode, der markant øgede modellernes evne til at nå konsensus og løse opgaver i fællesskab på tværs af forskellige ræsonnementstyper. Denne forskning peger mod AI-agenter, der bedre kan interagere og samarbejde med hinanden og med mennesker.

Fragmenteret men intensiveret AI-regulering i USA

Mens EU har vedtaget sin omfattende AI Act, er det regulatoriske landskab i USA mere fragmenteret, men aktiviteten stiger markant, især på delstatsniveau.

  • Statslig Aktivitet: Mindst 45 stater introducerede over 550 AI-relaterede lovforslag i 2025-sessionen. Colorado vedtog sidste år den første omfattende AI-lov med fokus på forbrugerbeskyttelse, og mindst otte stater har introduceret lignende lovgivning rettet mod højrisiko-systemer og algoritmisk diskrimination. Virginia har vedtaget en lov specifikt for udviklere og deployere af højrisiko-AI. Texas overvejer en lov med elementer af diskriminationsbekæmpelse, en regulatorisk sandkasse og arbejdsstyrkeinvesteringer. Lovgivningen dækker bredt, fra deepfakes i valg og børnebeskyttelse til energiforbrugsrapportering og krav om ophavsretsdokumentation for træningsdata.
  • Føderalt Niveau: Der er endnu ikke vedtaget specifikke føderale AI-regler fra finansielle tilsynsmyndigheder som SEC, CFTC og FINRA, selvom eksisterende vejledninger understreger ansvarlig brug inden for nuværende rammer. Den nuværende administrations fokus på at “opretholde og forbedre Amerikas globale AI-dominans” (via EO fra jan. 2025) kan føre til en revurdering af tidligere vejledninger. Denne udvikling viser et USA, hvor reguleringen primært drives nedefra (staterne) og potentielt formes af et politisk ønske om globalt lederskab snarere end en ensartet, overordnet ramme som EU’s AI Act.

10 Honorable Mentions (Ind- og Udland)

KL forbereder storskalaprojekter: Kommunernes Landsforening (KL) er i gang med forberedelserne til at implementere AI i stor skala i den kommunale velfærd og inviterer kommunaldirektører til møder i maj for at indsamle input. Dette signalerer en strategisk oprustning i den danske offentlige sektor.

Finanstilsynet om AI-risici: Rapporten om AI i finanssektoren fremhæver specifikke risici og barrierer, som virksomhederne peger på: data (kvalitet, adgang, bias), ressourcer (kompetencer, omkostninger) og regulering (usikkerhed, kompleksitet).

GeoDanmark fortsætter AI-projekt: Det danske initiativ for geografiske grunddata fortsætter sit projekt med at bruge AI og remote sensing til at effektivisere ajourføringen af data, baseret på positive resultater fra et tidligere projekt i 2024.

Teknologiforståelse i danske uddannelser: Debatten og planlægningen fortsætter omkring integration af teknologiforståelse, inklusiv AI og kritisk tænkning, i folkeskolen (valgfag fra 2027/28, integreret i andre fag tidligere) og gymnasiet (konference afholdt 3. april). En ekspertgruppe rådgiver nu Den Digitale Taskforce.

Generativ jvante-AI (Quantinuum): Quantinuum’s annoncerede Gen QAI-framework (feb. 2025) fik opfølgende opmærksomhed. Teknologien bruger data fra deres H2 kvantecomputer til AI-træning med potentiale i medicin og finans. Deres næste system, Helios, forventes medio 2025 til brug i bl.a. drug discovery. Quantinuum fik også NIST-validering for deres software QRNG (Quantum Random Number Generator) i starten af april.

AI gennembrud i lægemiddeludvikling (Bio-IT Expo): Konferencen Bio-IT World Expo (2.-4. april) fremhævede potentialet i generative AI-værktøjer til at accelerere drug discovery, molekylært design, target-identifikation og kandidatoptimering, med fokus på praktiske anvendelser og platforme.

Global AI regulering og investering: Udover EU og USA ses fortsat globalt fokus på AI-regulering og nationale strategier. Private investeringer fortsætter, drevet af forventninger om produktivitetsgevinster, men er geografisk koncentreret.

  • AI og nettets fremtid: Eksperter udtrykker bekymring for, at den eksplosive vækst i AI-genereret indhold kan “forurene” internettet, udvande originalitet og i sidste ende true nettets værdi som informationskilde.

LLM forskning og udfordringer: Forskningen i Large Language Models (LLMs) fortsætter med at udforske arkitekturer (Transformer, Mamba/SSM), multimodale kapabiliteter, og adressere udfordringer som memorisering af træningsdata, ophavsret , sikkerhedsrisici (misinformation, bias, “sleeper agents”, “LLM grooming” ) og etiske overvejelser.

  1. Ugens AI funding & M&A highlights: Markedet for AI-startups forbliver aktivt med flere bemærkelsesværdige transaktioner i uge 17:
Virksomhed / TransaktionDato (ca.)TypeBeløb / DetaljerFokus / Sektor
Hammer Missions17-18 AprilSeed Funding$1.85mAI/Droner til
bygningsinspektion
Pliant køber hi.health16-17 AprilOpkøbIkke oplystFinTech (B2B Betaling)
køber InsurTech (Refusion)

Opsummering

Ugen der gik tegner et billede af et AI-felt, der modnes hurtigt og bevæger sig ind i en ny fase præget af implementering, intensiveret global konkurrence, dybere forskning og et voksende fokus på ansvarlighed.

Tendenser

  • Fra potentiale til praksis: Tiden med AI som et rent eksperimentelt fænomen er ved at rinde ud. Både globale data fra Stanford AI Index og konkrete business cases fra f.eks. Microsoft viser, at virksomheder nu ser håndgribelige resultater i form af øget effektivitet og ROI. I Danmark afspejles dette i den høje adoptionsrate og de strategiske planer, som den offentlige sektor, herunder kommunerne via KL og finanssektoren , nu lægger for implementering i stor skala. AI er ved at blive en integreret del af driften.
  • Globalt kapløb og strategisk positionering: De massive investeringsplaner annonceret af EU er et tydeligt tegn på, at det geopolitiske kapløb om AI-lederskab intensiveres. Planerne er et direkte svar på den fortsatte amerikanske dominans inden for investeringer og modeludvikling samt Kinas hastige fremmarch på kvalitetsfronten. Danmarks nationale strategi, med dens fokus på egne sprogmodeller og data , kan ses som et forsøg på at finde en niche og bevare en vis teknologisk suverænitet i dette globale spil.
  • Innovation ud over rå skalering: Mens større modeller stadig udvikles, flytter forskningsfokus sig i stigende grad mod at forbedre AI’s kvalitative egenskaber. Arbejdet med Large Concept Models , Collaborative Reasoner , forståelsen af læringsdynamikker og usikkerhed (jf. NTT’s forskning ) peger mod et ønske om at skabe AI, der ræsonnerer, forstår og interagerer mere som mennesker. Fremkomsten af mindre, men yderst kapable modeller understreger også en tendens mod effektivitet frem for blot størrelse.
  • Ansvarlighed som kritisk faktor: Parallelt med den teknologiske udvikling vokser erkendelsen af, at tillid, etik og robust governance er afgørende for AI’s succes. Etableringen af CAISA i Danmark , fokus på etik i den nationale strategi , EU’s AI Act og de globale diskussioner om ansvarlig AI (RAI) vidner om dette. Stigningen i rapporterede AI-hændelser og bekymringer om AI’s indflydelse på informationsøkosystemet understreger nødvendigheden af proaktive tiltag for at sikre, at udviklingen sker på etisk forsvarligt grundlag.

Fremadrettet

  • Implementeringens udfordringer: Den næste store bølge vil handle om de praktiske udfordringer ved at rulle AI ud i stor skala. For den offentlige sektor i Danmark bliver KL’s kommende møder startskuddet til at definere konkrete projekter og adressere barrierer. For SMV’er vil adgang til kompetencer og ressourcer fortsat være kritisk. Behovet for massiv opkvalificering, som anerkendt i Danmarks AI Kompetencepagt , bliver endnu mere presserende.
  • Regulatorisk navigation: Med AI Act’s deadlines lige om hjørnet, vil virksomheder, især dem der opererer med højrisiko-systemer, have akut behov for klarhed og vejledning. Færdiggørelsen af de europæiske standarder i april 2025 bliver en vigtig milepæl, men den praktiske implementering og tilsyn vil kræve betydelige ressourcer.
  • Næste generations teknologier: Udviklingen stopper ikke. Det bliver spændende at følge fremskridtene inden for nye modelarkitekturer som Large Concept Models , mere avancerede AI-agenter med samarbejdsevner , og integrationen med transformative teknologier som kvantecomputing, hvor Quantinuum’s Gen QAI giver en forsmag på potentialet.

Den kommende tid vil sandsynligvis være defineret af et dynamisk spændingsfelt. På den ene side accelererer den teknologiske udvikling, hvilket gør AI billigere, mere tilgængelig og mere kapabel. På den anden side kræver den stigende adoption en fundamental tilpasning af organisationer og samfund – nye arbejdsgange, nye kompetencer, nye etiske retningslinjer og ny regulering. Evnen til at balancere denne teknologiske acceleration med den nødvendige samfundsmæssige og organisatoriske modning bliver afgørende for, om AI’s potentiale kan indfries på en ansvarlig og værdiskabende måde.

Samlet set

Uge 17 i 2025 har understreget, at kunstig intelligens nu for alvor er ved at blive en integreret del af både forretningsstrategier og samfundsudvikling. I Danmark ses en klar bevægelse mod storskalaimplementering i den offentlige sektor og en fortsat høj, om end udfordret, adoption i erhvervslivet. Globalt intensiveres kapløbet om AI-lederskab med massive investeringer fra EU som modsvar til USA og Kina, mens reguleringen strammes, især på delstatsniveau i USA og med de kommende deadlines i EU’s AI Act. Forskningen skubber fortsat grænserne, ikke kun for modellernes størrelse, men også for deres evne til at ræsonnere, samarbejde og forstå koncepter. Centralt i alle disse udviklinger står det voksende fokus på ansvarlighed, etik og behovet for at opbygge tillid, hvilket bliver afgørende for at navigere i spændingsfeltet mellem teknologisk acceleration og samfundsmæssig tilpasning i den kommende tid.

Kilder:


*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af Fluxx Schnell fra Black Forest Labs.

Book Din AI-Booster Samtale


– Ingen Tekniske Forudsætninger Påkrævet!

Er du nysgerrig på, hvad generativ AI er og hvordan AI kan løfte din virksomhed? Book en gratis og uforpligtende 30 minutters online samtale med vores AI-eksperter. Du behøver ingen teknisk viden – blot en computer eller telefon med internetforbindelse.

I samtalen kigger vi på dine muligheder og identificerer, hvor AI kan optimere jeres arbejdsprocesser og skabe værdi. Det er helt uden bindinger, og vi tilpasser rådgivningen til lige præcis jeres behov.

Fordele ved samtalen:

  • Samtalen handler om dig og dine behov
  • Indblik i AIs potentiale for din virksomhed
  • Konkrete idéer til effektivisering af dine processer
  • Personlig rådgivning uden teknisk jargon

Det handler om at skabe værdi for dig