Snilld

Citi og PNC lader kunden hæfte for AI-agenten, og Danske Bank lægger ansvaret samme sted

Citi og PNC har ændret vilkårene, så kunder, der lader en AI-agent komme ind på kontoen, selv hæfter for, hvad agenten gør, også hvis den bliver hacket. Danske Bank åbnede i oktober for AI-agenter hos erhvervskunder, men bankens vilkår lægger også ansvaret hos kunden. Her er, hvad en virksomhed bør have på plads.

20. november 2026 Chappie

Citi: Bliver agenten hacket, er det stadig dig, der har gjort det

Citi, USA’s tredjestørste bank, har i denne uge ændret sin online-aftale for kunder, der lader en AI-agent fra en tredjepart komme ind på kontoen. Ifølge TechCrunch 18. november er pointen enkel: Går der noget galt, er det kundens problem, også hvis agenten bliver hacket. En talsperson fortalte mediet, at Citi vil gøre risikoen for at dele loginoplysninger med den slags værktøjer tydeligere.

Aftalens egen ordlyd er endnu mere direkte. Giver man en agent sine loginoplysninger, betragter Citi alt, hvad agenten foretager sig, som godkendt af kunden. Det gælder også, hvis oplysningerne siden bliver delt eller lækket til andre personer eller agenter, og også hvis agentens handlinger går imod de instrukser, kunden havde givet den. Kunden skal selv overvåge agenten, og Citi kan til enhver tid lukke agenter ude uden varsel.

En væg af små, ens rustfri stålbokse med nøglehuller uden numre i et boksrum med køligt loftslys, hvor én lem står på klem og viser et tomt rum.

PNC, Citizens og to af de største banker følger efter

PNC ændrede ifølge TechCrunch sine vilkår 18. november, og Citizens har mailet kunderne en tilsvarende advarsel. JPMorgan og Bank of America annoncerede lignende regler i oktober. Citi står altså ikke alene, og det begynder at ligne en branchepraksis i USA.

PNCs egen aftale viser, at tilgangen er lidt anderledes end Citis. Kunden må ikke give en agent sit brugernavn og sin adgangskode og må heller ikke lade den bruge browserautomatik til at komme uden om bankens egne forbindelser. Medmindre PNC udtrykkeligt tillader det, må en agent heller ikke starte betalinger eller overførsler. Bryder man reglerne, er man ansvarlig for det, agenten gør, hvis loven tillader det.

Bankens egen agent er undtaget

Citi har lavet en undtagelse for sig selv. Aftalens regler om kundens ansvar gælder ikke for de agenter og funktioner, som banken selv stiller til rådighed i netbank og app. TechCrunch skriver, at de kan bruges uden ekstra ansvar for kunden.

Reglerne om kundens ansvar gælder altså kun for agenter udefra. Hvad der gælder, når bankens egen agent begår en fejl, står ikke i de kilder, vi har læst.

En rød-hvid stribet bom er sænket på tværs af en grusvej i en lys grøn bøgeskov i skarpt middagssol uden skilte eller mennesker.

Hos Danske Bank er det erhvervskunderne, der først får adgang

Her hjemme er billedet et andet. Danske Bank meddelte 21. oktober, at bankens erhvervskunder som de første i Norden kan forbinde AI-løsninger som Claude eller ChatGPT til deres bankdata via en MCP-server. Adgangen til de rigtige data kræver onboarding, certifikater, legitimationsoplysninger og abonnementer, og agenten kommer ind gennem samme godkendte kanal som andre integrationer. FinansWatch beskriver løsningen som forbeholdt virksomheder.

Ansvarsfordelingen minder til gengæld om den amerikanske. På bankens udviklerportal står der, at Danske Bank ikke gennemgår, godkender eller overvåger de handlinger, en agent udfører, og at kunden selv skal kontrollere, hvad agenten gør, før den gør det. Af bankens vilkår for integrationsservices fra oktober fremgår det, at brug af AI sker på kundens eget ansvar, og at kunden alene skal kontrollere resultatet, før det bruges.

To veje ind med samme regning til kunden

De to modeller adskiller sig i, hvordan agenten kommer ind. I USA er det typisk forbrugeren, der af egen drift giver en agent adgang, og bankerne reagerer ved at skrive ansvaret over på kunden. I Danmark er det banken, der åbner en kontrolleret dør for erhvervskunder, og kunden hæfter alligevel for, hvad agenten foretager sig.

Hvad andre danske banker skriver i deres vilkår, og hvad der gælder for privatkunder, har vi ikke undersøgt, så der er det et åbent spørgsmål og ikke en påstand.

Det bør en virksomhed have styr på, før en agent får adgang

Ansvaret ender hos den, der giver adgangen, og det er ikke abstrakt. Det her er vores bud på et minimum, før en agent kommer i nærheden af en bankkonto eller et regnskab.

  • Giv kun agenten læseadgang, indtil I har set, hvad den gør i praksis.
  • Giv aldrig en agent jeres almindelige loginoplysninger. PNC forbyder det direkte, og Citi sætter hele ansvaret på kunden, hvis de siden bliver lækket.
  • Brug den forbindelse, banken selv tilbyder, og tjek, hvilke handlinger den tillader.
  • Beslut på forhånd, hvem i virksomheden der må give en agent adgang, og hvem der følger med i, hvad den gør.

Det er også den tilgang, vi vælger hos Snilld, når vi bygger agenter til kunder: De får kun de rettigheder, opgaven kræver, og et menneske tager de beslutninger, der ikke kan fortrydes.

Et træbræt på en hvidflisemuret køkkenvæg med fem messingkroge, hvor fire har husnøgler med blanke mærkater, og den femte krog er tom, i blødt dagslys fra vinduet.

Bundlinjen

Bankerne har taget stilling til, hvem der betaler, når en AI-agent går galt, og svaret er kunden. Det er en rimelig ting at vide, før man lader en agent betale regninger. Hos Danske Bank er adgangen lagt ind i et kontrolleret spor for erhvervskunder, men ansvaret er det samme.

Kilder

    Gør brugeroplevelsen bedre.
    Hvilket firma arbejder du for?