AI presser elnettet – og ingen ved hvor meget

AI’s eksplosive vækst har sat strømforbruget på dagsordenen som aldrig før. Mens virksomheder verden over investerer massivt i AI, står selv giganter som OpenAI og Microsoft overfor et uforudsigeligt problem: Hvor meget strøm kræver fremtidens AI egentlig? Ifølge både Sam Altman og Satya Nadella er det ikke længere chips, men adgang til strøm og hurtig opbygning af datacentre, der er den største flaskehals. Nadella har udtalt, at Microsoft allerede har bestilt flere chips, end de kan få strøm til at drive – og at det reelt er adgang til elnettet, der nu bremser udviklingen. Risikoen for at stå med dyre, ubrugte ressourcer er reel, og ingen tør spå om, hvor meget strøm AI vil kræve om bare få år.

For danske virksomheder, der satser på AI, er det ikke kun et teknisk spørgsmål, men også et strategisk og økonomisk dilemma. Hvordan sikrer man sig mod stigende elpriser og usikkerhed om fremtidens energibehov? Spørgsmålet er ikke længere, om AI vil ændre energilandskabet – men hvor hurtigt og hvor meget.

Driftsomkostninger og bæredygtighed under pres

For IT-chefer og CFO’er i danske virksomheder er AI’s elforbrug ikke bare en teknisk detalje. Det kan få direkte konsekvenser for både driftsomkostninger og bæredygtighedsstrategier. Flere amerikanske datacentre har allerede indgået såkaldte “behind-the-meter”-aftaler, hvor strømmen leveres direkte til datacentret udenom elnettet. Det kan give lavere priser, men øger også risikoen, hvis billigere energi pludselig bliver tilgængelig, og man sidder fast i dyre kontrakter. Sam Altman advarer om, at virksomheder kan blive fanget i forældede aftaler, hvis nye, billige energiformer hurtigt kommer på markedet.

For virksomheder med fokus på ESG-rapportering bliver det afgørende at kunne dokumentere både elforbrug og CO2-aftryk fra AI-løsninger. Eksperter peger på, at stigende elforbrug kan gøre det sværere at nå grønne mål – og at investeringer i AI kan blive en belastning for det grønne regnskab, hvis ikke energien er grøn. Professor Andrew Chien fra University of Chicago advarer om, at computing kan udgøre op mod 10-12% af verdens samlede elforbrug allerede i 2030 – en udvikling, der både er spændende og skræmmende på samme tid.

Tekniske muligheder for at optimere energiforbruget

CTO’er og IT-arkitekter efterspørger konkrete løsninger. Her peger flere på, at optimering af workloads, valg af energieffektive modeller og brug af cloud-leverandører med dokumenteret grøn strøm kan gøre en forskel. Benchmarking af forskellige AI-arkitekturer viser, at der kan være store forskelle på elforbruget – både afhængigt af modeltype, træningsmetode og hvor i verden datacentret ligger. For SaaS-virksomheder og banker kan det være afgørende at vælge leverandører, der kan dokumentere både energieffektivitet og grøn strøm. Samtidig bør man løbende overvåge og optimere workloads, så man undgår overforbrug og unødvendige omkostninger.

Usikkerhed og risikostyring: Hvad hvis AI bliver billigere – eller dyrere?

En af de største udfordringer er usikkerheden. Hvis AI pludselig bliver langt mere energieffektiv, kan virksomheder risikere at sidde med dyre, overflødige energikontrakter. Omvendt kan manglende adgang til strøm bremse innovationen. Sam Altman peger på Jevons Paradox: Når noget bliver billigere og mere effektivt, stiger det samlede forbrug ofte endnu mere. Det kan betyde, at selv store investeringer i grøn energi hurtigt bliver opslugt af voksende efterspørgsel. For danske virksomheder gælder det om at balancere innovation med risikostyring. Det kan fx ske ved at indgå fleksible energikontrakter, stille krav til leverandørers energieffektivitet og løbende følge udviklingen i både teknologi og energimarked.

Eksempler fra danske og internationale virksomheder

Flere danske virksomheder har allerede taget hul på problematikken. En mellemstor produktionsvirksomhed har fx valgt at placere deres AI-workloads hos en cloud-leverandør, der udelukkende bruger nordisk vandkraft. Det har givet både lavere CO2-aftryk og mere stabile elpriser. Andre har investeret i egne solcelleanlæg for at sikre sig mod fremtidige prisstigninger. Internationale eksempler viser dog, at det ikke altid er nok. Microsoft og OpenAI har investeret massivt i både sol, vind og endda atomkraft – men erkender, at ingen af teknologierne kan rulles ud hurtigt nok til at følge med AI’s vækst. Det understreger behovet for løbende tilpasning og fleksibilitet.

ESG, compliance og grøn it: Nye krav til dokumentation

For banker og større virksomheder er dokumentation af elforbrug og CO2-aftryk blevet et compliance-krav. Det gælder både i forhold til EU’s taksonomi, CSRD og nationale regler. Derfor bør man allerede nu sikre, at både egne og leverandørers AI-løsninger kan dokumentere energiforbrug og grøn strøm. Det kan fx ske gennem grønne certifikater eller uafhængige audits. Offentlige organisationer har også et ansvar. Flere kommuner har fx stillet krav om, at leverandører af AI-løsninger skal kunne dokumentere både energieffektivitet og brug af vedvarende energi. Det kan være med til at drive markedet i en grønnere retning – men kræver også, at man som kunde stiller de rigtige spørgsmål.

Konkrete anbefalinger til danske virksomheder

• Vælg AI-leverandører, der kan dokumentere grøn strøm og energieffektivitet.
• Overvåg og optimer AI-workloads løbende for at undgå overforbrug.
• Indgå fleksible energikontrakter, så I ikke sidder fast i dyre aftaler, hvis markedet ændrer sig.
• Stil krav til dokumentation af elforbrug og CO2-aftryk – både internt og eksternt.
• Hold jer opdateret på nye teknologier og benchmarks for energieffektiv AI.

Fremtidsscenarier: Hvad kan vi forvente?

Ingen kan forudsige præcis, hvor meget strøm AI vil kræve om fem år. Men alt tyder på, at efterspørgslen vil fortsætte med at stige – og at både virksomheder og det offentlige skal forberede sig på et mere komplekst energimarked. Samtidig vil kravene til dokumentation, ESG og grøn it kun blive skærpet. Det bedste råd er derfor at tænke fleksibilitet, dokumentation og grøn innovation ind i alle beslutninger om AI – og løbende tilpasse strategien, efterhånden som teknologien og energimarkedet udvikler sig.

Snillds rolle: Fra rådgivning til konkrete løsninger

Hos Snilld hjælper vi danske virksomheder med at navigere i AI’s energilandskab. Vi rådgiver om alt fra valg af energieffektive modeller og leverandører til dokumentation af elforbrug og CO2-aftryk. Vi følger udviklingen tæt og kan hjælpe med både tekniske, strategiske og compliance-mæssige udfordringer – så I kan balancere innovation med bæredygtighed og risikostyring. Uanset om I står overfor jeres første AI-projekt eller allerede har store løsninger i drift, kan vi hjælpe jer med at sikre, at jeres AI er både effektiv, grøn og fremtidssikret.

Kilder:

• https://techcrunch.com/2025/11/03/altman-and-nadella-need-more-power-for-ai-but-theyre-not-sure-how-much/
• https://fortune.com/2025/09/24/sam-altman-ai-empire-new-york-city-san-diego-scary/
• https://techcrunch.com/2025/06/02/breakneck-data-center-growth-challenges-microsofts-sustainability-goals/
• https://subscriber.politicopro.com/article/2025/06/world-bank-moves-to-invest-in-nuclear-again-00401366
• https://medium.com/@mcraddock/the-ai-efficiency-paradox-how-generative-ais-success-could-drive-unsustainable-resource-55b3508448a4
• https://learn.microsoft.com/en-us/answers/questions/4147173/(solved)-memory-management-error-not-fixing-please

Målgruppens mening om artiklen

Anne Møller, IT-chef i mellemstor dansk produktionsvirksomhed:

Jeg giver artiklen 85. Den rammer plet i forhold til de udfordringer, vi sidder med i dag. Især balancen mellem innovation, elforbrug og ESG-krav er meget relevant. Jeg kunne godt have ønsket mig flere konkrete danske cases, men overordnet set er artiklen både oplysende og brugbar for min rolle.

Jens Kristoffersen, CFO i større SaaS-virksomhed:

Jeg giver artiklen 80. Den forklarer godt de økonomiske og strategiske dilemmaer, vi står overfor, især i forhold til energikontrakter og risikoen for at sidde fast i dyre aftaler. Jeg savner dog lidt flere konkrete regneeksempler, men relevansen er høj.

Maria Lund, ESG-ansvarlig i dansk bank:

Jeg giver artiklen 90. Artiklen rammer spot on i forhold til vores udfordringer med dokumentation og compliance. Den forklarer tydeligt, hvorfor det er vigtigt at kunne dokumentere både elforbrug og CO2-aftryk, og hvordan det påvirker vores ESG-rapportering. Jeg synes, det er en af de bedste artikler, jeg har læst om emnet.

Thomas Birk, CTO i dansk fintech-startup:

Jeg giver artiklen 75. Den er relevant, især omkring tekniske muligheder for at optimere energiforbrug, men jeg savner mere dybde på de tekniske løsninger og konkrete benchmarks. Alligevel er det et vigtigt emne, som bliver behandlet seriøst.

Louise Holm, IT-arkitekt i offentlig organisation:

Jeg giver artiklen 88. Artiklen er meget relevant for os i det offentlige, især fordi den også nævner krav til leverandører og dokumentation. Det er præcis de udfordringer, vi sidder med i udbud og implementeringer. Godt med anbefalinger og fremtidsperspektiv.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.