AI og datacentre i energikrisens centrum

De seneste år har energipriserne været på himmelflugt, og samtidig vokser datacentrenes rolle i takt med, at AI-løsninger bliver mere udbredte. For danske virksomheder og offentlige organisationer er spørgsmålet ikke længere, om energiforbruget fra datacentre påvirker budgetterne – men hvor meget og hvordan man bedst håndterer det.

Emnet er brændende aktuelt. Ifølge en ny amerikansk undersøgelse fra Sunrun frygter 80% af forbrugerne, at datacentre vil drive elpriserne yderligere op. Selvom undersøgelsen er amerikansk, peger den på en global tendens, der også rammer Danmark, hvor digitalisering og AI-udrulning er i fuld gang.

Fakta: Datacentres voksende energiforbrug

Datacentre står i dag for omkring 4% af elforbruget i USA – mere end en fordobling siden 2018. Prognoser fra Lawrence Berkeley National Laboratory forudser, at tallet kan stige til mellem 6,7% og 12% i 2028. I Danmark vurderer Energistyrelsen, at datacentre i 2024 står for cirka 3% af det samlede elforbrug, men andelen forventes at stige markant de kommende år.

Udviklingen drives især af AI, cloud computing og stigende digitalisering. Sammenligner man energiforbruget på tværs af datacentre, bruger hyperscale-centre (de helt store, fx fra Google og Microsoft) typisk mindre energi pr. behandlet data end mindre on-premise løsninger, men samlet set vokser det samlede forbrug hurtigt.

Konsekvenser for budgetter og erhvervsliv

Stigende elforbrug og priser rammer både offentlige budgetter og erhvervslivet. Kommuner og regioner oplever, at it-drift og datalagring fylder mere i budgetterne, mens virksomheder presses af højere driftsomkostninger. Eksempelvis har flere danske kommuner måttet øge deres it-budgetter med tocifrede procenttal for at følge med de stigende energiudgifter til datacentre.

For erhvervslivet betyder det, at digitaliseringsprojekter og AI-initiativer skal balanceres mod energiregningen. Især små og mellemstore virksomheder mærker presset, da de ofte ikke har samme forhandlingskraft som de store aktører.

Branchetiltag og grøn omstilling

Datacenterbranchen arbejder intensivt på at nedbringe energiforbruget og gøre driften grønnere. Power Usage Effectiveness (PUE) er blevet branchestandard for at måle energieffektivitet, og mange centre i Danmark har PUE-værdier tæt på 1,2 – blandt de bedste i verden.

Certificeringer som ISO 50001 (energiledelse), LEED og BREEAM vinder frem. Men ikke alle certificeringer har lige stor reel betydning. ISO 50001 er fx anerkendt for at give dokumenterbare forbedringer, mens LEED og BREEAM ofte fokuserer bredere på bæredygtighed, herunder bygningens materialer og miljøpåvirkning.

Cases: Grøn innovation i praksis

Flere danske og nordiske datacentre går forrest. Et eksempel er Facebooks datacenter i Odense, der genanvender overskudsvarme til fjernvarmenettet. I Sverige har EcoDataCenter opnået verdens første “klimaneutrale” datacenter-certificering ved at kombinere grøn strøm, effektiv køling og varmegenvinding.

Disse cases viser, at grøn omstilling ikke kun er mulig, men også kan give konkurrencefordele og styrke virksomheders brand.

Tekniske løsninger og innovation

Teknologisk innovation er afgørende for at nedbringe energiforbruget. Nye serverteknologier, avanceret køling (fx væskekøling) og AI-baseret optimering af driften gør det muligt at reducere strømforbruget markant. AI kan fx forudsige belastning og justere køling og strømforbrug i realtid, hvilket både sparer energi og forlænger udstyrets levetid.

Flere hyperscale-udbydere har allerede implementeret sådanne løsninger og rapporterer om energibesparelser på op til 30% sammenlignet med ældre datacentre.

Offentlige udbud: Krav om bæredygtighed

Offentlige organisationer har en unik mulighed for at drive udviklingen. Ved at stille konkrete krav om energieffektivitet, grøn strøm og relevante certificeringer i udbud kan man skubbe leverandørerne i en grønnere retning. Best practice er at kræve dokumenteret PUE, brug af vedvarende energi og certificeringer som ISO 50001.

Eksempel på formulering: “Leverandøren skal dokumentere, at datacentret har en PUE under 1,3 og drives af minimum 80% vedvarende energi.”

Strategier for virksomheder

Store virksomheder balancerer forretningsbehov med energiforbrug ved at indgå partnerskaber med grønne datacentre, investere i egne solcelleanlæg eller forhandle grønne strømkontrakter. Nogle vælger hybridløsninger, hvor kritiske data placeres i energieffektive hyperscale-centre, mens mindre følsomme data håndteres lokalt.

En anden strategi er at optimere software og arbejdsprocesser, så kun nødvendige data behandles og lagres, hvilket reducerer både omkostninger og klimaaftryk.

Perspektiv: Udfordringer og muligheder

Fremtiden byder på både udfordringer og muligheder. Energiprisernes udvikling er usikker, og politiske beslutninger – fx om støtte til vedvarende energi – kan få stor betydning. Samtidig åbner innovation og grøn omstilling for nye forretningsmuligheder og styrket konkurrenceevne.

Hos Snilld hjælper vi virksomheder og offentlige organisationer med at analysere energiforbrug, udforme krav til leverandører og implementere tekniske løsninger, der både sparer penge og styrker bæredygtigheden.

Konklusion og anbefalinger

Stigende energipriser og AI-drevne datacentre sætter både budgetter og bæredygtighed under pres. Men med de rette strategier, teknologier og krav i udbud kan både virksomheder og det offentlige vende udfordringen til en mulighed. Vi anbefaler at:

• Analysere nuværende og fremtidigt energiforbrug
• Stille konkrete krav om energieffektivitet og grøn strøm i udbud
• Samarbejde med certificerede og innovative datacentre
• Investere i teknologier, der optimerer drift og reducerer forbrug

Snilld står klar til at rådgive om hele processen – fra analyse til implementering – så I kan sikre både økonomi og bæredygtighed i en digital fremtid.

Kilder:

• https://techcrunch.com/2025/11/01/rising-energy-prices-put-ai-and-data-centers-in-the-crosshairs/
• https://www.bloomberg.com/graphics/2025-ai-data-centers-electricity-prices/
• https://investors.sunrun.com/news-events/press-releases/detail/354/new-sunrun-survey-finds-soaring-electricity-demand-and
• https://www.eia.gov/outlooks/aeo/
• https://www.epa.gov/green-power-markets/summary-inflation-reduction-act-provisions-related-renewable-energy

Målgruppens mening om artiklen

Anne Madsen, IT-chef i en mellemstor kommune:

Jeg giver artiklen 85. Den rammer plet i forhold til de udfordringer, vi sidder med i det offentlige, især omkring budgetter og krav i udbud. Jeg savner dog lidt mere konkret viden om, hvordan vi kan måle effekten af de forskellige certificeringer i praksis, og hvordan mindre kommuner kan følge med udviklingen.

Lars Poulsen, CTO i en større dansk SaaS-virksomhed:

Jeg giver artiklen 78. Den er relevant, fordi den adresserer både tekniske og forretningsmæssige aspekter af datacentres energiforbrug. Jeg havde dog gerne set flere konkrete eksempler på, hvordan AI faktisk optimerer driften, og lidt mere om udfordringerne ved at implementere grønne løsninger i eksisterende miljøer.

Maria Jensen, Indkøbsansvarlig i en region:

Jeg giver artiklen 90. Artiklen er meget brugbar for mig, fordi den kommer ind på kravspecifikationer og certificeringer i offentlige udbud. Det er præcis den type viden, jeg har brug for, når vi skal stille krav til leverandører. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt flere danske cases.

Thomas Holm, Ejer af mindre IT-konsulentfirma:

Jeg giver den 70. Den er lidt for fokuseret på store virksomheder og offentlige aktører. Jeg savner mere om, hvordan små virksomheder konkret kan navigere i energikrisen og udnytte de grønne muligheder uden store investeringer.

Katrine Sørensen, Digitaliseringskonsulent i en kommune:

Jeg giver artiklen 88. Den er aktuel og giver et godt overblik over både udfordringer og løsninger. Jeg synes især afsnittet om cases og tekniske løsninger er inspirerende, men jeg kunne godt tænke mig mere om, hvordan man får politisk opbakning til grønne initiativer i praksis.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.