Nettet blev tegnet til få store kraftværker
Elnettet i Norden er tegnet til en verden, hvor nogle få store kraftværker sendte strømmen ud, og forbrugerne tog imod. Sådan ser det ikke ud mere. Strømmen kommer fra vindmøller og solceller, der producerer, når vejret tillader det, og i den anden ende sidder varmepumper, elbiler, batterier og datacentre, som alle skal have deres del.
Novo Nordisk Fonden vil nu bruge op til 100 millioner kroner på at finde ud af, om kunstig intelligens kan hjælpe nettet med at bære det hele. Pengene går til AI4GRIDS, et forskningsinitiativ, som DTU leder sammen med Lunds Universitet og NTNU i Trondheim. Det oplyste fonden tirsdag 3. november. Bevillingen gælder fire år, og arbejdet ventes at gå i gang i første kvartal 2027.
Mere strøm gennem de kabler, der allerede ligger
Udgangspunktet er de kabler og transformerstationer, der allerede står ude i landskabet. Lene Oddershede, der er Chief Scientific Officer i fonden, siger det ret ligeud. Indtil nettet er bygget ud, er der efter hendes mening “et akut behov” for at få mere ud af det, der findes. Hun ser AI som et redskab til de svære valg om, hvordan produktion og forbrug skal balanceres.
Forskerne vil koble kunstig intelligens sammen med de matematiske modeller, som ingeniører i forvejen bruger til at beskrive elnettet. Det lyder tørt. Men hvis et net kan køres tættere på sin reelle grænse uden at gå ned, kan det give luft, mens de dyre udbygninger bliver lavet. Fonden nævner selv risikoen for brownouts og blackouts, altså spændingsfald og egentlige strømafbrydelser, når presset på nettet vokser.
Visionen om et selvkørende elnet
Den mest opsigtsvækkende formulering kommer fra DTU-professor Spyros Chatzivasileiadis fra DTU Wind and Energy Systems. Han drømmer om et net, som “i høj grad er selvkørende”, hvor pålidelig AI hjælper med at træffe beslutninger langt hurtigere end i dag. De værktøjer, projektet vil udvikle, skal kunne regne op til 100 gange hurtigere end de nuværende og give mere fleksibilitet på forbrugssiden.
Ordet selvkørende vil nok få nogle i kontrolrummene til at løfte et øjenbryn, og projektet skynder sig da også at slå fast, at operatørerne beholder ansvaret. NTNU’s norske version af nyheden går et skridt videre og skriver, at mennesker skal beholde den overordnede kontrol. Den grænse giver god mening. Et elnet er kritisk infrastruktur, og en model, der gætter forkert en kold vinteraften, får helt andre følger end en chatbot, der svarer skævt.
Tre universiteter deler opgaverne
Opgaverne er fordelt efter fag. DTU tager sig af energisystemer, pålidelig AI, energidata og store beregninger, Lund bidrager med matematisk statistik, prognoser og kontrolteori, og NTNU arbejder med energimarkeder og med at træffe beslutninger, når fremtiden er usikker. I løbet af de fire år skal de tre universiteter uddanne over 30 ph.d.-studerende og postdocs plus en række andre specialister, og operatører, teknologifirmaer og myndigheder skal inddrages undervejs.
Datacentrene er en del af presset
Der er en vis ironi i, at datacentre står på fondens liste over det, der presser nettet. Det er de samme bygninger, der leverer regnekraften til kunstig intelligens, og nu skal AI hjælpe med at skaffe plads til dem. Jo flere af dem, der bliver koblet på, jo mere kommer et klogt styret net til at betyde.
Lang vej fra forskning til kontrolrum
Spørgsmålet er, hvor hurtigt forskningen kan komme ud af universiteterne. Projektet starter først i 2027, og selv en god metode skal testes, godkendes og vinde tillid hos dem, der sidder med ansvaret for forsyningen, før den får lov at styre noget. Partnerne taler om at lægge et videnskabeligt fundament og om løsninger, der kan bruges i resten af Europa. Den tidsplan passer dårligt til det tempo, AI-branchen ellers holder, men et elnet er heller ikke stedet for en betaversion.
Bundlinjen
AI4GRIDS behandler kunstig intelligens som et værktøj til at få mere ud af noget, samfundet allerede har betalt for. Ambitionen er mere jordnær end de fleste AI-overskrifter, og den kan vise sig at være mere værd. Lykkes det, får operatørerne et bedre beslutningsgrundlag i de år, hvor nettet bliver bygget ud. Lykkes det kun halvt, har Norden stadig fået over 30 specialister, der forstår både elnet og AI, og dem bliver der brug for.
Kilder
- Novo Nordisk Fonden (via Ritzau): Nyt forskningsinitiativ vil bruge kunstig intelligens til at udnytte kapaciteten i elnettet bedre og sikre et robust energisystem i Norden (3. november 2026)
- Novo Nordisk Fonden: New research initiative will utilise AI to optimise Nordic energy grid capacity, improve resilience and prepare for future needs (3. november 2026)
- NTNU: Nytt nordisk forskningsinitiativ skal styrke fremtidens nordiske kraftsystem (3. november 2026)
- Energy Supply: Vil skabe selvkørende elnet: Fond bevilger millioner til AI-projekt (3. november 2026)
