Chatbots og AI i hverdagen

AI og chatbots som ChatGPT fylder mere og mere i vores hverdag – både i medierne, på arbejdspladsen og i skolen. Men i takt med udbredelsen er debatten om deres indflydelse taget til. Nogle gør dem nærmest til syndebukke for alt fra psykiske problemer til sociale udfordringer. Den satiriske vinkel i Alberto Romeros originalartikel rammer plet: Vi har en tendens til at pege på det nyeste teknologiske fænomen, når samfundsproblemer skal forklares.

Men hvor meget af kritikken holder egentlig vand? Og hvad siger forskningen om AI’s reelle betydning for unge og samfund?

Hvad siger kritikerne?

Kritikken mod AI og chatbots spænder bredt. Ofte nævnes psykisk mistrivsel blandt unge, afhængighed af skærme, tab af sociale kompetencer, misinformation og frygt for jobtab. I medierne finder man historier om unge, der isolerer sig med AI-venner, og voksne, der mister jobbet til automatisering. Eksempelvis har The Guardian rapporteret om en mand, der udviklede en sjælden forgiftning efter at have fulgt ChatGPT’s råd om at droppe salt – en sag, der hurtigt blev brugt som advarsel mod AI’s rolle i sundhedsrådgivning.

Andre eksempler handler om unge, der bruger AI til at skrive opgaver, hvilket får lærere til at frygte for elevernes evne til at tænke selvstændigt. På sociale medier og dating-apps diskuteres det, om AI skaber falske profiler og forringer unges evne til at indgå i ægte relationer.

Hvad siger forskningen?

Forskningen tegner et mere nuanceret billede. Flere studier peger på, at AI og chatbots kan have både positive og negative effekter på unges mentale sundhed og sociale liv. På den ene side kan AI hjælpe med at bryde ensomhed og give adgang til læring og støtte – især for unge, der ellers føler sig udenfor. På den anden side er der dokumenterede risici for afhængighed, overforbrug og eksponering for misinformation.

En gennemgang af aktuelle studier viser, at AI’s påvirkning afhænger meget af, hvordan teknologien bruges. For eksempel kan brug af chatbots til social støtte mindske ensomhed, men overdreven brug kan forstærke isolation. Forskningen er dog ikke entydig, og der er fortsat stor usikkerhed om de langsigtede effekter. Nogle studier peger på, at de største risici opstår, når AI bruges ukritisk eller som erstatning for menneskelig kontakt.

Teknologien bag ChatGPT og AI

ChatGPT og lignende AI-systemer bygger på avancerede sprogmodeller, der er trænet på store mængder tekstdata. De kan generere svar, der virker menneskelige, men de har ikke egentlig forståelse eller dømmekraft. For at undgå misinformation arbejder udviklerne med sikkerhedsforanstaltninger som indbyggede filtre, løbende opdateringer og tydelige advarsler om, at AI ikke kan erstatte professionel rådgivning – især på sundhedsområdet.

Eksemplet fra The Guardian, hvor en mand udviklede bromism efter at have fulgt ChatGPT’s råd, viser dog, at AI stadig kan give uheldige eller upræcise svar. Her understreger både forskere og producenter, at brugeren altid bør tænke kritisk og søge professionel hjælp ved alvorlige spørgsmål.

Praktiske konsekvenser for unge og undervisere

I praksis påvirker AI unges skolegang og sociale liv på mange måder. Nogle bruger AI til at få hjælp med lektier eller til at øve sociale færdigheder i trygge rammer. Andre bruger chatbots som digitale venner eller til at navigere i dating-apps, hvor falske profiler og AI-genererede samtaler er blevet en reel udfordring.

For undervisere og forældre skaber det nye dilemmaer: Hvordan sikrer man, at unge bruger AI som et supplement og ikke en erstatning for menneskelig kontakt og kritisk tænkning? Samtidig åbner AI for nye muligheder for inklusion og differentieret læring, hvis teknologien bruges rigtigt.

Hvad kan vi gøre?

Det vigtigste råd til undervisere, forældre og pædagoger er at støtte børn og unge i at udvikle digital dannelse og kritisk sans. Det handler om at tale åbent om teknologiens muligheder og begrænsninger, og om at lære unge at stille spørgsmål ved det, de møder online – også når det kommer fra en chatbot.

• Opfordr til dialog om AI’s rolle i hverdagen
• Styrk kritisk tænkning og kildekritik
• Brug AI som et værktøj – ikke en erstatning for menneskelig kontakt
• Vær opmærksom på advarselstegn på afhængighed eller mistrivsel

Det er også vigtigt, at skoler og institutioner udvikler klare retningslinjer for brug af AI, så både elever og lærere ved, hvad der er acceptabelt.

Perspektiv: Er det for let at give chatbots skylden?

Historien gentager sig: Hver gang en ny teknologi dukker op, får den skylden for gamle problemer. Vi har set det med tv, internettet og sociale medier. Det kaldes recency bias – en tendens til at overvurdere den nyeste teknologis betydning for samfundets udfordringer.

AI og chatbots er ikke årsagen til alle nutidens problemer. De kan forstærke eksisterende tendenser, men de er sjældent den eneste forklaring. Som samfund bør vi derfor hverken gå i panik eller ignorere teknologien, men i stedet forholde os nysgerrigt og kritisk.

Afslutning: Hvad nu?

AI og chatbots er kommet for at blive, men de er ikke syndebukke for alle samfundets udfordringer. Vi skal balancere kritisk sans med nysgerrighed og åbenhed – og huske, at teknologi kun er så god (eller dårlig) som den måde, vi vælger at bruge den på.

Hos Snilld hjælper vi organisationer og undervisere med at navigere i AI-landskabet, så teknologien bliver en ressource – ikke en risiko. Vil du vide mere eller diskutere, hvordan AI bedst bruges i din hverdag? Så tag fat i os, læs videre og deltag i debatten.

Kilder:

• https://www.thealgorithmicbridge.com/p/its-obviously-the-chatbots
• https://www.theguardian.com/technology/2025/aug/12/us-man-bromism-salt-diet-chatgpt-openai-health-information
• https://www.thealgorithmicbridge.com/p/the-neuron-that-wanted-to-be-god
• https://news.stanford.edu/stories/2025/06/ai-mental-health-care-tools-dangers-risks
• https://www.reddit.com/r/SwipeHelper/comments/1iu9evi/in_2025_i_wouldnt_rely_on_dating_apps_to_find_a/
• https://time.com/7322630/openai-sora-ai-video/

Målgruppens mening om artiklen

Anne, folkeskolelærer:

Jeg giver artiklen 82. Jeg synes, den er relevant og balanceret, især fordi den ikke kun fokuserer på de negative sider af AI, men også kommer ind på de muligheder, teknologien giver i undervisningen. Jeg kan bruge pointerne om digital dannelse direkte i min hverdag, men jeg savner lidt flere konkrete eksempler og værktøjer til, hvordan vi kan arbejde med AI i klasselokalet.

Jonas, gymnasieelev:

Jeg giver den 70. Den rammer meget godt, hvad vi diskuterer i klassen, men jeg synes, den bliver lidt for generel. Jeg kunne godt tænke mig flere konkrete historier fra unge selv, og ikke kun, hvad forskningen eller medierne siger. Men den er god til at nuancere debatten og ikke bare male fanden på væggen.

Fatima, skoleleder:

Jeg giver artiklen 88. Den er aktuel og rammer mange af de dilemmaer, vi står med på ledelsesniveau. Jeg sætter pris på, at den både nævner muligheder og risici, og at der er et klart fokus på, at vi skal have retningslinjer og dialog. Det er noget, jeg kan tage med til næste personalemøde.

Michael, IT-vejleder:

Jeg giver den 92. Artiklen er meget brugbar, fordi den forklarer teknologien bag AI på en letforståelig måde og sætter fokus på nødvendigheden af kritisk sans. Jeg arbejder dagligt med at hjælpe lærere og elever med at forstå AI, og her er artiklen et godt udgangspunkt for samtale og undervisning.

Sofie, forælder til to teenagere:

Jeg giver den 78. Jeg synes, artiklen er god til at balancere frygt og muligheder, og jeg kan genkende mange af de bekymringer, der nævnes. Jeg savner dog lidt mere om, hvordan vi som forældre konkret kan støtte vores børn i at bruge AI fornuftigt, og ikke kun generelle råd.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.