EU står fast: Ingen udsættelse af AI Act

Europas arbejde med reguleringen af kunstig intelligens har oplevet modvind fra verdens største tech-virksomheder. Alphabet, Meta og adskillige andre giganter forsøgte i fællesskab at få EU til at bremse AI Act, men EU-Kommissionen har gjort det klart, at tidsplanen ikke ændres. “Der er ingen stop the clock. Der er ingen pause,” fastslog en talsmand for Kommissionen for nylig. Det cementerer, at EU er fuldt indstillet på at gennemføre verdens første reelle AI-lov, uanset globale protester.

De første regler for AI er allerede trådt i kraft, og hele lovpakken ventes at være fuldt udmøntet i midten af 2026. Målet er at skabe klare rammer for brugen af AI i Europa og gøre markedet sikkert og forudsigeligt — ikke kun for de store, men også for mindre spillere, der oftest kæmper med de største udfordringer.

Hvorfor AI Act, og hvad betyder loven?

Loven bygger på en risikobaseret tilgang til kunstig intelligens. Altså: jo større risiko ved et AI-produkt, desto flere krav og forpligtelser. Visse anvendelser, som kognitiv manipulation og social scoring, er simpelthen forbudt. Andre — for eksempel biometrisk identifikation samt AI i uddannelse og beskæftigelse — er defineret som højrisiko og bliver underlagt meget skrappe dokumentations- og sikkerhedskrav.

Udviklere, der sigter mod det europæiske marked, skal derfor registrere deres systemer og dokumentere, at de håndterer risici forsvarligt. For mindre følsomme AI-produkter, såsom simple chatbots, gælder der mere lempelige regler, primært med fokus på gennemsigtighed for slutbrugeren.

Hvad er på spil for danske SMV’er?

For ledere og IT-chefer i små og mellemstore virksomheder markerer AI Act begyndelsen på en ny æra. Loven stiller store krav til dokumentation og ansvarlighed, men giver samtidig adgang til det europæiske marked på lige fod med mastodonterne. Standardiserede regler skaber tryghed og forhindrer vilkårlige krav fra nationale myndigheder. Dermed øges gennemsigtigheden og brugerens tillid til AI.

Hos Snilld mærker vi stor efterspørgsel på rådgivning om både risikovurderinger og korrekt dokumentation. Vi bistår virksomheder med at afklare, om deres løsninger hører til i høj, lav eller uacceptabel risikoklasse. Vores integrerede tilgang sikrer, at virksomheder kan overholde kravene, uden at innovationen kvæles i papirarbejde og forvirring.

Tidsplanen: hvornår skal virksomheder være klar?

De første elementer i AI Act rulles allerede nu ud, og den fulde implementering kommer i løbet af de kommende to år. Især for virksomheder, der arbejder med biometrisk data eller AI, der påvirker mennesker direkte, gælder det om at komme i gang hurtigst muligt. Der vil nemlig være krav om både løbende rapportering og opdateringer, efterhånden som løsninger tages i brug.

Mange danske virksomheder, særligt de mindre, varsler i øvrigt, at klare minimumsstandarder er tiltrængt. Når rammerne er på plads, kan ledelsen bedre planlægge og skalere sine AI-projekter – fremfor at bekymre sig om skiftende lovkrav og teknologiske nybrud, der opstår fra dag til dag.

Hvad kræver AI Act i praksis?

Loven indfører en række pligter, der afhænger af risikoen ved AI-systemet. For de systemer, der anses for lav-risiko, er fokus på transparens: brugerne skal informeres, hvis et AI-system genererer indhold eller træffer beslutninger. For de mere avancerede – biometrisk identifikation, facial recognition og brug i sundhed – kræves grundig dokumentation, risikostyring og menneskelig kontrol.

For generativ AI, som de populære sprogmodeller, er der især krav om mærkning af AI-genereret indhold og overholdelse af europæisk ophavsret. Leverandører af de såkaldt “general purpose” AI-modeller skal desuden løbende rapportere om eventuelle hændelser og risici. Målet er et fair og mere sikkert AI-marked, hvor innovation ikke måles alene på fart, men også på ansvarlighed og kvalitet.

Branchereaktioner: kritik og ros

Selv om de store amerikanske tech-huse fastholder, at lovgivningen kan lægge en dæmper på innovationen i Europa og gøre regionen mindre konkurrencedygtig, er der også mange positive røster. Flere brancheforeninger og mindre virksomheder ser klare fordele: forudsigelige rammer, adgang til testmiljøer, og et reelt fokus på at understøtte små virksomheders compliance.

Særligt regler om regulatoriske “sandkasser” og skræddersyet dokumentation har vakt interesse. Snilld rådgiver kunderne til at gøre brug af både prioriteret adgang og simulerede testmiljøer. Det kan gøre det lettere, billigere og mindre risikabelt at tage AI i brug hos SMV’er.

Copyright og generativ AI: et nyt brændpunkt

En af de seneste diskussioner handler om ophavsret og generativ AI. Nogle politikere og organisationer advarer om, at undtagelser fra tekst- og datamining kan bruges til at udpine kunstneres værker i stor skala, mens andre – herunder mange it-folk og rådgivere – fremhæver, at undtagelserne er indført for at fremme innovation og forskning.

Snillds vurdering er klar: balancen bør sikres mellem at beskytte rettighedshavere og give mulighed for innovation. Det nuværende regelsæt åbner for begge dele, hvis aktørerne vælger den ansvarlige vej. Yderligere stramninger risikerer at bremse dynamikken i nordiske vækstvirksomheder, som ellers har meget at byde på på AI-fronten.

Sådan bør virksomheder gribe AI Act an

SMV’er bør nu tage de første konkrete skridt. Et stærkt udgangspunkt er at skabe overblik over alle AI-løsninger – både eksisterende og planlagte – og derefter vurdere, hvilke risikokategorier de enkelte produkter hører under.

• Lav et AI-overblik: hvor bruges AI i produkter og processer?
• Klassificér systemer: hvilken risikoklasse hører de enkelte løsninger til?
• Sikre dokumentation: kan virksomheden fremvise ansvarlig risikohåndtering?
• Indstil systemer til transparens: informér brugeren klart og tydeligt, hvor AI indgår

Hos Snilld hjælper vi med både proces og dokumentation – altid med øje for innovation og de udfordringer virkeligheden byder på.

Kritiske stemmer og konkurrenternes dagsorden

En del konkurrenter blandt konsulenthuse har lanceret standardiserede compliance-værktøjer, hvidbøger og servicedesigns, der lover alt fra fuld risikovurdering til total implementering af AI Act. Fællesnævneren er ofte store tekniske pakker og tung dokumentation, der let kan overse den enkelte virksomheds behov.

Vores tilgang er mere lavpraktisk og handler om at forstå virksomhedens dagligdag. Vi tror på, at det bedste beslutningsgrundlag starter med et overblik og en håndgribelig plan – ikke store forkromede systempakker.

Gode råd: sådan styrker I virksomheden

Er I i tvivl, hvor jeres AI-systemer står, eller mangler I sparring på risikohåndtering, anbefaler vi disse konkrete trin:

• Kortlæg samtlige AI-initiativer internt
• Få afklaret, hvilke regler og risikokategorier, I skal opfylde
• Sørg for grundig, men effektiv, dokumentation
• Søg rådgivning, hvor der er gråzoner eller usikkerhed

Det handler om mere end at undgå bøder – I opbygger også tillid hos både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, når compliance og innovation går hånd i hånd.

Fremtiden under AI Act: udfordringer og muligheder

Selvom AI Act først er fuldt udrullet i 2026, sker der hele tiden noget nyt. Teknologien udvikler sig, og lovgivningen følges nøje — der ventes allerede vurderinger om, hvordan reglerne kan forenkles, særligt for SMV’er, så man undgår at drukne i compliance-omkostninger og papirarbejde. Målet er, at Europa skal være attraktivt og sikkert at udvikle ansvarlig AI i, uden at bremse iværksætterlysten.

Vores budskab er enkelt: Start tidligt, skab struktur, og vær ikke bange for at få sparring og vejledning. Europa blæser til samling – og det gælder om ikke at stå tilbage på perronen, når AI-toget sætter i gear.

Snilld som sparringspartner

Mangler I overblik, rådgivning eller sparring om, hvad AI Act indebærer for netop jeres forretning? Snillds udgangspunkt er, at ingen virksomhed er ens. Vi hjælper med at vurdere, hvor I står, og lægge en plan, så både ledelse og medarbejdere kan navigere trygt i det nye landskab. For det er netop dét, der kan gøre forskellen – fra compliance til konkurrencefordel. Lad os tage den første snak og trække AI ned på jordhøjde, så mulighederne ikke drukner i bekymringer.

Kilder:

• https://techcrunch.com/2025/07/04/eu-says-it-will-continue-rolling-out-ai-legislation-on-schedule/
• https://www.europarl.europa.eu/topics/en/article/20230601STO93804/eu-ai-act-first-regulation-on-artificial-intelligence
• https://techcrunch.com/2025/06/26/meta-hires-key-openai-researcher-to-work-on-ai-reasoning-models/
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10930608/
• https://artificialintelligenceact.substack.com/p/the-eu-ai-act-newsletter-72-europes
• https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/european-approach-artificial-intelligence

Målgruppens mening om artiklen

Jens Larsen, Tømrermester

Jeg synes, artiklen er god nok fordi den tager vigtige aspekter omkring lovgivning inden for AI op, som også kan påvirke byggebranchen på sigt. Artiklen er meget informativ og har en praktisk tilgang, men jeg tror mange små virksomheder som min egen, vil have svært ved at navigere i de nye regler uden en masse ekstra papirarbejde. Derfor vil jeg give den en score på 70.

Laura Thomsen, Operation Manager

Jeg finder artiklen ganske relevant for min arbejdsrolle, især med hensyn til hvordan AI reguleres, da vi er midt i at integrere flere teknologibaserede løsninger i vores processer. Klarheden og fremtidsudsigterne nævnt i artiklen er nyttige, men jeg ville have ønsket lidt mere dybdegående information om, hvordan man praktisk kan implementere disse reguleringer. Artiklen scorer 75 hos mig.

Sofie Andersen, Digitaliseringsekspert

Artiklen er vigtig i lyset af, hvordan AI vil blive reguleret og hvilken betydning det har for digitaliseringsprojekter. Jeg ser den som en solid indføring, men for min rolle kunne det være mere detaljefokus, især i relation til tekniske krav. Jeg vil derfor give den en score på 80.

Peter Hansen, Produktionschef

Artiklen er meget relevant for mit arbejde, da vi i høj grad ser på, hvordan teknologier kan optimeres og reguleres for bedre at imødekomme krav og behov. Jeg synes, der er en god balance i artiklen mellem risici og muligheder. Jeg giver den en score på 85.

Jakob Pedersen, Senior Financial Analyst

Artiklen rammer plet på de diskussioner, der er afgørende for fintech sektoren, især omkring risiko- og dokumentationskrav. Den kunne dog være lidt mere direkte omkring implikationerne for finansielle virksomheder. Jeg ville give den en score på 78.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af Fluxx Schnell fra Black Forest Labs.