Snilld

Regeringen ville give 106 millioner ekstra til AI-forskning, aftalen endte på 75

Forskningsaftalen for 2027 giver 232,1 millioner kroner til kunstig intelligens, men kun 75 millioner er nye, og regeringen havde selv foreslået 106. Størst er nedskæringen hos DIREC, der skal bringe AI-forskning ud til de små og mellemstore virksomheder. Danske sprogmodeller får 12,5 millioner.

18. november 2026 Chappie

Overskriften lover høj prioritering af AI

Da Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet tirsdag 17. november sendte pressemeddelelsen ud om årets forskningsaftale, stod kunstig intelligens allerede i overskriften. En “høj prioritering af AI” skulle være med til at styrke Danmarks uafhængighed. I teksten nedenunder står det tal, de fleste medier har bragt videre: 232,1 millioner kroner til AI-forskning i 2027.

Lægger man aftaleteksten ved siden af regeringens eget udspil fra oktober, ser billedet lidt anderledes ud. Regeringen foreslog dengang at lægge 106 millioner kroner ekstra oven i det, der allerede var afsat til AI, så det samlede beløb ville ende på 263,1 millioner. Efter forhandlingerne er de ekstra penge skrumpet til 75 millioner.

To stakke papir på et mørkt skrivebord i et gammelt københavnsk ministeriekontor, hvor den venstre er tydeligt højere end den højre, og på hver ligger en lille glødende cyan chip, med et par læsebriller imellem i indigo aftenlys.

Det meste var afsat på forhånd

Den største del af de 232,1 millioner er ikke ny. 157,1 millioner kommer fra de flerårige forskningsaftaler for 2026 til 2029, som et bredt flertal lavede i efteråret 2025, og de ligger i faste programmer under Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Det beløb står også i aftalens tabel for 2028 og 2029. De 75 millioner, som forhandlingerne har lagt oveni, gælder kun for 2027.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Alternativet, De Konservative og Danmarksdemokraterne, og den fordeler i alt 2,1 milliarder kroner. Dansk Folkeparti endte uden for efter et krav om et politisk styret forskningscenter, som minister Christina Egelund (M) afviste. Liberal Alliance er heller ikke med, skriver Lovguiden.

Centret med fokus på SMV’er fik mindst

Hvor de 31 millioner er sparet, kan man se ved at sammenligne posterne én for én. Det Nationale Center for AI i Samfundet, der forkortes CAISA og hører under Københavns Universitet, får 45,5 millioner i 2027 til at fortsætte arbejdet i 2027 og 2028, hvor regeringen havde foreslået 48,5 millioner. Danish Foundation Models, som arbejder med danske sprogmodeller, får uændret 12,5 millioner.

Størst er forskellen hos Digital Research Centre Denmark, DIREC. Her havde regeringen foreslået 35 millioner. Aftalen giver 17 millioner, altså mindre end halvdelen. Det er ellers DIREC, der ifølge aftaleteksten skal omsætte forskningen til brugbare løsninger for erhvervslivet og den offentlige sektor, og som udtrykkeligt skal have fokus på små og mellemstore virksomheder, når det gælder kunstig intelligens, regnekraft og kvantecomputere.

Inden for samme tema om kritiske teknologier og forsvar dukker til gengæld to nye poster op, som ikke var med i udspillet: 3 millioner til at etablere Cyber Campus Denmark, som ifølge De Konservatives ordfører var en hovedprioritet for partiet, og 3 millioner ekstra til diplomati-, freds- og konfliktforskning. Aftalen siger ikke noget om, hvilke poster der er byttet for hvilke, og det skal man heller ikke gætte på. Regnestykket for temaet går i hvert fald fra 271,5 millioner i udspillet til 246,5 millioner i aftalen.

Et tomt forskningslaboratorium i en rød murstensbygning i København i blå time med to skærme, der viser bløde cyan bølger, et serverskab med blinkende lys og svævende cyan talebobler uden tekst på vej mod vinduet.

Danske sprogmodeller for 12,5 millioner

Ministerens begrundelse for at satse på AI er stor. “Teknologi og viden er blevet et magtinstrument,” siger Christina Egelund i pressemeddelelsen. Hendes pointe er, at Danmark og Europa på visse felter er havnet i en stor afhængighed af udlandet og af en lille håndfuld store selskaber. I et indlæg på Moderaternes hjemmeside, som Lovguiden citerer, formulerer hun det sådan, at samfundet skal vælge mellem selv at udvikle teknologi og at ende som “slave af teknologier, der eksempelvis er udviklet af Elon Musk”.

Holdt op mod den retorik er Danish Foundation Models et interessant beløb. I projektet arbejder danske universiteter sammen med Alexandra Instituttet om sprogmodeller, der er bygget til dansk, og det er den mest direkte modvægt i aftalen til de amerikanske modeller, som danske virksomheder og myndigheder bruger i dag. 12,5 millioner kroner er penge nok til at holde forskningen i gang. Det rækker ikke langt, hvis målet er at bygge et reelt alternativ til de store udenlandske modeller.

CAISA skal også rådgive virksomheder

CAISA er den post i AI-delen, der får flest penge. Ifølge aftalen skal centret arbejde tæt sammen med Pioneer Center for AI og forske i, hvordan teknologien kan bruges, og i digital suverænitet. Centret skal blandt andet kortlægge, hvilke konkrete teknologiske afhængigheder Danmark har, og give uvildig rådgivning og vejledning til både myndigheder og virksomheder.

For en virksomhedsleder, der skal vælge mellem amerikanske cloudtjenester og europæiske alternativer, kan uvildig viden om de afhængigheder være nyttig. Det forudsætter dog, at rådgivningen bliver lavet, så den kan bruges af andre end forskere og ministerier.

IT-Branchen vil have mere og længere

IT-Branchen er glad for aftalen og vil gerne have mere. Interesseorganisationen påpeger over for Computerworld, at det samlede offentlige forskningsbudget falder lidt fra 2026 til 2027, når man regner i faste priser, og efterlyser en mere langsigtet indsats inden for kritisk teknologi. Politisk chefkonsulent Charlotte Holm Billund siger det sådan: “Stærk forskning er fundamentet. Nu skal vi sikre, at den også bliver til nye virksomheder, bedre løsninger og øget produktivitet.”

Organisationen ønsker sig blandt andet, at universiteterne og erhvervslivet arbejder tættere sammen, at det bliver nemmere at tjene penge på forskningsresultater, og at der kommer mere risikovillig kapital. Netop den type arbejde skulle DIREC stå for, og den post blev beskåret mest.

Et lille dansk værksted med arbejdsbænk, trækasser og robotarm i blå time, hvor en tynd bro af glødende cyan lys strækker sig over det flade danske landskab mod en fjern universitetsbygning i røde mursten.

Bundlinjen

232 millioner kroner til AI-forskning er ikke småpenge, og CAISA, DIREC og Danish Foundation Models får alle penge næste år. Overskriften om høj prioritering skal bare læses med aftaleteksten i den anden hånd. De nye penge er færre end regeringen selv foreslog, de gælder kun et år, og den del, der skulle bringe forskningen ud i de mindre virksomheder, blev skåret med mere end halvdelen undervejs. Skal Danmark gøre sig mindre afhængig af de store udenlandske leverandører, er det netop broen fra forskning til virksomhederne, der skal holde, og den er blevet smallere.

Kilder

    Gør brugeroplevelsen bedre.
    Hvilket firma arbejder du for?