Snilld

I Fredensborg skriver AI nu referatet ved fire ud af fem jobsamtaler

Fredensborg Kommune bruger AI-værktøjet Dialogstøtte i 81 procent af job- og opfølgningssamtalerne. Værktøjet skriver udkastet til referat, og medarbejderen godkender altid. Loven, der skal give myndighederne hjemmel til AI, skal først førstebehandles 3. december, og Datatilsynet minder om, at hjemmel alene ikke gør brugen lovlig.

20. november 2026 Chappie

Referatet bliver skrevet, mens borgeren sidder der

Når en ledig borger i Fredensborg Kommune sætter sig over for sin rådgiver på Job- og Uddannelsescentret, er der i fire ud af fem samtaler også en tredje part med. AI-værktøjet Dialogstøtte lytter med, laver samtalen om til tekst og skriver et udkast til referat. Medarbejderen læser udkastet igennem og godkender det, og det kan gennemgås sammen med borgeren, inden samtalen er slut.

Kommunen tog værktøjet i brug i september, og ifølge kommunens egen pressemeddelelse er det nu med i 81 procent af kommunens job- og opfølgningssamtaler. NB-Beskæftigelse fortalte historien igen 18. november, efter at NB-Kommune og lokalaviserne havde bragt den.

Tæt på en lille sort konferencemikrofon på et lyst birkebord ved siden af et glas vand og en kuglepen, med et sløret ark papir i baggrunden og køligt morgenlys fra vinduet.

Værktøjet skriver, medarbejderen beslutter

Dialogstøtte er bygget ind i Schultz Fasit, det fagsystem, sagsbehandlerne i forvejen arbejder i. Kommunen trækker selv tydelige grænser op. Værktøjet træffer ingen afgørelser og laver ingen faglig vurdering, det hjælper kun med dokumentationen. Lyden fra optagelserne bliver ikke gemt og bliver ikke brugt til at træne modellen.

Den konservative formand for udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv, Jesper Tvilde, roser medarbejderne for at have taget værktøjet til sig hurtigt. “Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld,” siger han i pressemeddelelsen og forklarer, at pointen er mere tid til at se på mennesket på den anden side af bordet frem for på noterne.

Besparelserne står i borgmesterens citat

Borgmester Thomas Lykke Pedersen fra Socialdemokratiet er mere direkte om, hvorfor kommunen gør det. Han kalder Dialogstøtte et godt eksempel på, hvordan AI kan hjælpe kommunen igennem reformen af beskæftigelsesområdet og de besparelser, der fulgte med den, og som ifølge ham blev vedtaget af den forrige regering.

Han understreger i samme ombæring, at maskinen ikke kan overtage “medarbejdernes erfaring, faglighed og kendskab til borgeren”, og at ansvaret for den faglige vurdering altid ligger hos medarbejderen. Den skillelinje er vigtig. Et referat træffer ingen afgørelse. Til gengæld er det typisk det dokument, en sag bliver bygget op omkring, og det, en ny sagsbehandler læser først, hvis borgeren skifter rådgiver.

Et beskedent dansk rådhus i gule mursten med hvide vinduesrammer og rødt tegltag på en våd efterårsdag, hvor de våde brosten spejler den grå himmel, og en cykel står parkeret ved indgangen mellem gule og orange træer.

Loven, der skal give hjemmel, er stadig på vej

Juraen er ikke helt fulgt med. NB-Kommune har tidligere beskrevet, at lovgivningen i dag ikke giver hjemmel til at bruge AI bredt på området, og at der blandt andet er problemer, når der er brug for tolk.

Den hjemmel skal efter planen komme med L 99, lovforslaget om offentlige myndigheders brug af AI, som blev fremsat 11. november og skal førstebehandles i Folketinget 3. december. Forslaget giver en generel hjemmel til at bruge AI på personoplysninger, også som beslutningsstøtte, men ikke til automatiske afgørelser.

Datatilsynet minder om, at hjemmel ikke er nok

Datatilsynet har i sit høringssvar, som blev offentliggjort 13. november, gjort det klart, at en lovhjemmel ikke i sig selv gør en behandling lovlig. Tilsynet peger igen på sikkerheden omkring behandlingen, borgernes rettigheder, overførsel af data til lande uden for EU og risikoen for, at data bliver brugt til andet end det, de blev indsamlet til. Ingeniøren kaldte 16. november tilsynets kritik hård.

For et værktøj som Dialogstøtte er det netop de spørgsmål, der er interessante. Pressemeddelelsen fortæller ikke, hvilken sprogmodel der ligger bag, eller hvor lyden bliver behandlet, mens den bliver til tekst. Det kan sagtens være på plads. Spørgsmålene er bare dem, borgere og journalister bør stille, når den næste kommune melder ud med en flot procentsats.

Samme mønster gælder i en almindelig virksomhed

Det, Fredensborg gør, ligner det, mange virksomheder gør med møder og kundesamtaler. Et værktøj optager, skriver ud og opsummerer. Kommunens opskrift er værd at låne. Et menneske godkender altid referatet, den, samtalen handler om, kan se og rette det med det samme, lyden bliver ikke gemt, og værktøjet får ikke lov at træffe beslutninger.

Vi skal sige, at vi ikke er helt neutrale tilskuere, for Snilld laver selv et transskriptionsværktøj, Snilld Transcriber. Netop derfor ved vi, at spørgsmålene om, hvor data ligger, hvem der kan læse dem, og hvor længe de bliver gemt, skal besvares, før værktøjet kommer i brug og ikke bagefter.

Christiansborg Slot i København set over kanalen en kold vinteraften i blå time, med varmt lys i de høje vinduer, der spejler sig i det stille vand mellem nøgne træer.

Bundlinjen

Fredensborg har fundet en brug af AI, hvor gevinsten er let at forstå. Rådgiveren kan se på borgeren i stedet for ned i sine noter, og referatet bliver lavet, mens begge parter kan rette i det. Opgaven ligger nu hos dem, der skal skrive reglerne. Hvis 81 procent af samtalerne allerede foregår med en AI ved bordet, bør borgeren også kunne se, hvilken AI det er, og hvor ordene bliver behandlet.

Kilder

    Gør brugeroplevelsen bedre.
    Hvilket firma arbejder du for?