Snilld

Gefion er ved at være fuld, og Netcompany køber sig ind for 325 millioner kroner

Danmarks AI-supercomputer Gefion nærmer sig fuld kapacitet. Nu lægger Netcompany, EIFO og Novo Nordisk Fonden 500 millioner kroner mere i DCAI, og Netcompany får knap en fjerdedel af selskabet. Maskinen skal gå fra store træningsjob til daglig drift for myndigheder og virksomheder, men hvordan sikres lige adgang for alle leverandører?

11. november 2026 Chappie

Morgenmøde i Hellerup om en maskine, der er ved at være fuld

Klokken 07.45 tirsdag 10. november stod to ministre hos Novo Nordisk Fonden på Tuborg Havnevej og præsenterede en regning på en halv milliard kroner. Martin Lidegaard (R) og Christina Egelund (M) var kaldt ud sammen med direktørerne for DCAI, EIFO og Novo Nordisk Fonden, og emnet var Gefion, den supercomputer, som Danish Centre for AI Innovation driver.

Den mest sigende oplysning står lidt gemt i pressemeddelelsen. Gefion nærmer sig fuld kapacitet. TechSavvy, der var til stede ved pressemødet, skriver det samme. Maskinen med 1.528 grafikprocessorer af typen Nvidia H100 blev tændt i oktober 2024, og godt to år senere er der altså ikke ret meget ledig plads tilbage på den.

En hånd lægger en mønt på den højeste af tre stakke guldmønter på et mørkt mødebord, hvor de to andre stakke er lige høje, foran en lille glødende model af et serverrack og et havnekig i skumringen, i indigo og violet lys med cyan datapuls-linjer, som billede på fordelingen af ejerskabet i DCAI.

Netcompany lægger flest penge og får knap en fjerdedel

Pengene kommer fra tre steder. Netcompany, som Børsen kalder landets største it-selskab, køber nye aktier for 325 millioner kroner. EIFO, statens eksport- og investeringsfond, lægger 150 millioner, som regeringen har sat af i sit forslag til finansloven for næste år. Ifølge Ritzau står Novo Nordisk Fonden for resten, og regnestykket giver dermed 25 millioner kroner fra fonden.

Når handlen er på plads, ejer Novo Nordisk Fonden 52,6 procent af DCAI. EIFO og Netcompany får 23,7 procent hver. Netcompany får også en plads i bestyrelsen og de rettigheder, en minoritetsaktionær plejer at have. Ved starten i 2024 havde fonden ifølge sin egen meddelelse afsat omkring 600 millioner kroner, mens EIFO kom ind med 100 millioner og en andel på 15 procent. Statens bid af selskabet bliver altså større, og en it-virksomhed får for første gang en plads ved bordet.

Fra store træningsjob til AI, der skal køre hver dag

Gefion blev bygget til tunge opgaver. Pilotkunderne i 2024 var blandt andre forskere fra Københavns Universitet og DTU, et par startups og Danmarks Meteorologiske Institut, der ville træne en vejrmodel på maskinen. I dag har den ifølge DCAI og ejerne kunder inden for forsvar, forskning, sundhed og industri.

DCAI’s direktør, Martin Svensson, beskriver i meddelelsen et skifte. Virksomheder og myndigheder bygger nu AI ind i deres produkter og arbejdsgange, og en ny generation af AI-agenter tager sig af stadig mere indviklede opgaver. Bestyrelsesformand Nana Bule kalder det en bevægelse fra træning af modeller til drift i stor skala. Forskellen kan mærkes i maskinrummet. En træningskørsel kan godt tygge på et problem i dagevis, men en model i drift skal svare hurtigt og stabilt, også fredag eftermiddag, når hele organisationen bruger den på én gang.

EIFO’s direktør, Peder Lundquist, har et stort tal med i tasken. Fonden regner med, at efterspørgslen efter AI-kapacitet i Danmark bliver seks gange så stor på blot fem år. Hvordan det tal er beregnet, fremgår ikke af materialet, så det må indtil videre stå som EIFO’s forventning.

En ung iværksætter i hættetrøje sidder ved et lille træbord med en lukket bærbar og en kop kaffe og kigger op på en enorm væg af glødende supercomputerracks, i indigo og violet lys med cyan datapuls-linjer, som billede på små virksomheders adgang til Gefion.

En it-leverandør flytter ind i bestyrelseslokalet

Netcompany er en investor med egne interesser i det offentlige marked. Selskabet beskriver sig selv som leverandør til myndigheder og samfundskritiske sektorer, og under navnet Feniks AI sælger det i forvejen det, det kalder suveræn AI. Nu bliver det medejer af en platform, som ifølge parterne især skal gøre avanceret AI lettere at tage i brug for det offentlige, for brancher med skrappe regler og for de mindre virksomheder.

Det kan sagtens blive en gevinst. En supercomputer, der skal bære systemer i drift for myndigheder, har brug for folk, der ved, hvordan man holder store offentlige løsninger kørende, og den erfaring har Netcompany. Det åbner samtidig for et spørgsmål, som pressematerialet ikke berører: Hvordan sikrer DCAI, at Netcompanys konkurrenter får samme adgang og samme vilkår, når de vil bygge offentlige løsninger på den nationale platform? Det svar bliver interessant at høre, før de første store udbud med Gefion i maskinrummet bliver sendt ud.

Startups kan komme til, men de fleste møder Gefion gennem andre

Ved pressemødet fremhævede Lidegaard ifølge TechSavvy, at Gefion er et sted, hvor man kan køre modeller ”også som lille startup virksomhed”. Netcompanys topchef, André Rogaczewski, gik et skridt videre og sagde, at samarbejdet kan gøre Danmark til det europæiske land, der for alvor kan skalere suveræn AI.

For en almindelig mindre virksomhed bliver forbindelsen nok mere indirekte. De færreste har brug for selv at leje hundredvis af grafikprocessorer. De vil snarere støde på Gefion gennem en leverandør eller en løsning, der kører på maskinen, og her bliver ordet suveræn konkret. Netcompany formulerer det selv sådan, at ”data, infrastruktur og kontrol” skal blive i Europa. For en kommune med journaldata eller en virksomhed med fortrolige kundedata kan det være et bedre salgsargument end selve regnekraften.

Et moderne datacenter i beton og glas ved en rolig havnefront i skumringen, hvor cyklister passerer på stien i forgrunden og lyset spejler sig i vandet, med cyan datapuls-linjer over bygningen og indigo og violet himmel.

Bundlinjen

En maskine, der blev bygget til forskernes store træningsjob, skal nu være driftsplatform for myndigheder og virksomheder, og den er tæt på at være fyldt op, inden den nye rolle for alvor er gået i gang. Den opgave kræver mere end 500 millioner kroner og flere grafikprocessorer. Den kræver klare vilkår, lige adgang for alle leverandører og nogen, der tager telefonen, når et system i drift går ned en søndag aften. Med en erfaren it-leverandør i bestyrelsen er det sidste måske blevet nemmere. Det med lige adgang skal DCAI stadig bevise.

Kilder

    Gør brugeroplevelsen bedre.
    Hvilket firma arbejder du for?