Frysere på 50 grader i flere europæiske lande
Mandag morgen opdagede personalet i flere svenske supermarkeder, at temperaturen i køleskabe og frysere var nået op på 50 grader. Nogen havde fået fat i styringerne, og i løbet af dagen kom der lignende meldinger fra Belgien, Estland, Irland og Luxembourg. Flere steder endte varerne i containeren.
Et navn går igen i flere af sagerne. Danfoss har over for både DR og TV 2 bekræftet, at koncernens produkter er involveret, og i Estland fik hackerne adgang til en ældre type Danfoss-styring, oplyser den estiske producent Kitman Coldtech. Danfoss-anlæg var også med, da franske supermarkeder blev ramt for tre uger siden. Hvem der står bag, ved ingen endnu.
Alarmen nåede frem hos en dansk producent
Herhjemme slap en fødevareproducent med skrækken. I løbet af natten fik virksomheden en alarm fra leverandøren af sit køleanlæg om, at der var et angreb i gang, og at leverandøren allerede havde stoppet det. Det har DI’s chefkonsulent Jeppe Engell fortalt DR og TV 2. Han vil ikke nævne navnet, kun at det ikke er et supermarked. “Det er et system, der har virket,” sagde han til TV 2.
Det, der hjalp, var en leverandør, der holdt øje, og en alarm, der nåede frem midt i natten. Virksomheden har siden besluttet at købe nyt udstyr, fortæller Engell til TV 2, og han tilføjer, at mange står over for samme beslutning.
Salling vil ikke sige, om kølingen er på nettet
Salling Group melder om normal drift i de danske butikker. Om Sallings kølesystemer overhovedet kan nås udefra, ville pressechef Jacob Nielsen dog ikke oplyse til DR. Det er ellers netop det, myndighederne beder alle om at tjekke. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrede mandag virksomheder til at undersøge, om frysere, køleskabe og deres styringer ligger direkte på internettet. “En kølestyring, der kan nås direkte fra internettet, er en åben dør ind til fødevarebutikkerne,” lyder det fra Engell i DI’s pressemeddelelse.
For en købmand eller en mellemstor producent kommer regningen for sådan et angreb ikke som en it-faktura. Den kommer som kasserede varer og i værste fald en butik, der må holde lukket. Mange har ingen it-afdeling, og her kan AI tage en del af forarbejdet.
Grænserne for en AI-assistent
Først forbeholdene. En sprogmodel kan læse en opsætning og stille de rigtige spørgsmål, men den kan også tage fejl, og et overbevisende svar er ingen garanti for, at anlægget er sikkert. Den erstatter hverken et rigtigt sikkerhedstjek eller en penetrationstest. Lad den aldrig undersøge systemer, I ikke selv ejer eller har tilladelse til at teste.
Vigtigt: Giv aldrig AI’en jeres loginoplysninger
Skriv aldrig brugernavne, adgangskoder, API-nøgler eller andre sikkerhedsoplysninger til AI’en. Det gælder både Codex og ChatGPT. Fjern dem fra opsætninger, logfiler og aftaler, før noget bliver kopieret ind. Beder en agent om et login, så stop og spørg en fagperson.
Snilld anbefaler Codex med GPT-6 Astra
Hos Snilld anbefaler vi Codex med GPT-6 Astra, installeret på en computer, der har adgang til netværket og kan kontrollere, hvordan det er sat op. Codex er den bedste løsning, fordi agenten selv kan undersøge udstyret i stedet for at gætte ud fra jeres beskrivelser. Programmet arbejder fra terminalen, læser filer og bruger de programmer, der allerede ligger på maskinen, og man bestemmer selv, hvornår den må køre kommandoer eller rette i filer uden at spørge. Astra vælges med model-id’et gpt-6-astra, fx med kommandoen /model, og kræver Codex CLI i version 0.153.0 eller nyere. Med Plus følger Astra med i Codex, og i Enterprise skal en administrator slå den til.
Den bedste løsning: Codex på jeres eget netværk
Codex skal altså køre på en maskine, der står på jeres netværk. Så kan agenten kortlægge enheder og åbne porte og gå tjeklisten igennem. Tre regler gælder uden undtagelse. Den må kun køre på jeres eget netværk og med tilladelse fra den, der har ansvaret for det. Agenten må kun læse og aldrig ændre noget, så sæt den til at spørge, før den kører en kommando. Og en fagperson skal se resultatet igennem, før I handler på det.
En kortlægning kan finde et glemt webpanel eller en fabrikskode, der aldrig blev skiftet. Om nogen allerede er kommet ind ad en ukendt vej, kan den ikke se.
Anbefalet: prompt til Codex med GPT-6 Astra på en computer i jeres netværk
Du kører på en computer i vores eget netværk, og jeg har tilladelse til at undersøge det. Du må kun læse. Du må ikke ændre opsætninger, logge ind på enheder, afprøve adgangskoder eller installere programmer, og du skal spørge mig, før du kører en kommando. Bed mig aldrig om brugernavne, adgangskoder, API-nøgler eller andre sikkerhedsoplysninger. Finder du sådanne oplysninger i filer eller output, så skriv kun, hvor de ligger, og gengiv dem ikke. Undersøg kun adresser i vores interne netværk [indsæt fx 192.168.1.0/24]. Lav en kortlægning af enheder og åbne porte med de værktøjer, der allerede findes på maskinen. Gå derefter tjeklisten herunder igennem, og lav en rapport med enhed, IP-adresse, åbne porte, hvad enheden sandsynligvis er, og hvilke punkter den ser ud til at bryde. Marker usikre gæt tydeligt. Rapporten skal gennemgås af en fagperson, før vi ændrer noget. [Indsæt tjeklisten her]
Lettere alternativ: ChatGPT
Selvfølgelig kan ChatGPT også hjælpe, men ikke på samme niveau, for den ser kun det, I selv sætter ind. Slå jeres offentlige IP-adresser op i Shodan, en søgemaskine for udstyr koblet på internettet, og kopiér resultatet, routeropsætningen og leverandøraftalen ind til en gennemgang. I chatten hedder Astra-valget GPT-6 Pro og kræver Pro, Business eller Enterprise.
Lettere alternativ: prompt til ChatGPT
Du er sikkerhedsrådgiver for en lille dansk virksomhed med køle- og fryseanlæg. Nedenfor indsætter jeg vores routeropsætning, vores firewallregler, det, Shodan viser for vores egne offentlige IP-adresser, og vores aftale med kølefirmaet. Jeg har fjernet alle brugernavne, adgangskoder, API-nøgler og andre sikkerhedsoplysninger. Bed mig aldrig om dem, og gentag dem ikke, hvis nogle er sluppet igennem. Gå materialet igennem punkt for punkt mod tjeklisten herunder, og svar for hvert punkt med OK, Mangler eller Kan ikke vurderes og en kort begrundelse. Gæt ikke. Står noget ikke i materialet, så skriv det. Skriv til sidst de spørgsmål, vi bør stille kølefirmaet og it-leverandøren, og marker, hvad en fagperson bør se på. [Indsæt tjeklisten og materialet her]
Ni punkter, I kan bede AI’en tjekke
Kopiér listen ind i en af de to prompts ovenfor.
- Udstyr på internettet: Kan kølestyringer, ventilation, adgangskontrol, kameraer eller andet driftsudstyr (OT) nås direkte fra internettet? Hvis ja, så luk adgangen eller læg den bag en sikker fjernadgang.
- Fjernadgang: Går al fjernadgang gennem VPN eller en tilsvarende løsning med tofaktorgodkendelse? Hvem har adgang, og hvornår blev listen sidst ryddet op?
- Adgangskoder: Er alle koder fra fabrikken skiftet? Bruger flere medarbejdere eller leverandører det samme login?
- Opdateringer: Kører styringer, router og firewall den nyeste software? Er der udstyr, som ikke længere får opdateringer og derfor bør kobles fra eksterne netværk?
- Adskillelse af netværk: Står driftsudstyret på sit eget net, adskilt fra kontorets computere, gæste-wifi og kasseapparater?
- Alarmer uden for åbningstid: Bliver en temperaturalarm modtaget af et menneske, som kan handle på den om natten og i weekenden? Hvornår blev det sidst testet?
- Backup: Findes der en kopi af styringernes opsætning og jeres vigtigste data, som ligger uden for netværket? Har I prøvet at hente den tilbage?
- Leverandørens ansvar: Står det i aftalen, hvem der overvåger anlægget, hvem der lukker sikkerhedshuller, og hvor hurtigt det skal ske?
- Hvis I bliver ramt: Ved alle, hvad de skal gøre? Træk styringen af nettet, kør anlægget manuelt, og kontakt kølefirmaet. Ved brand eller brandfare ringer I 112, og bagefter anmelder I sagen til politiet på 114 eller politi.dk.
Bundlinjen
Den danske producent klarede sig, fordi nogen overvågede anlægget. Ingen AI kan love, at næste angreb går uden om jer. En eftermiddag med Codex og tjeklisten, en samtale med kølefirmaet og et par timer af en fagpersons tid koster dog mindre end en butik fuld af varer, der skal smides ud. Er I i tvivl om, hvor I skal starte, eller hvad agenten har fundet, så spørg Snilld til råds.
Kilder
- DR: Det ved vi om hackerangreb på europæiske supermarkeder (2. november 2026)
- TV 2: Dansk fødevareproducent forsøgt angrebet (2. november 2026)
- TV 2: Hackere fik adgang til Danfoss’ kølesystemer (2. november 2026)
- Dansk Industri: DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme (2. november 2026)
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Styrelsen for Samfundssikkerhed følger sagen om cyberangreb mod køle- og frysesystemer i Europa (2. november 2026)
- CNBC/Reuters: New cyberattack on supermarket fridges sweeps across Europe (2. november 2026)
- AFP: Fridge cyberattack hits supermarkets across Europe (3. november 2026)
- Shodan Help Center: What is Shodan? (hentet 3. november 2026)
- OpenAI Developers: Codex CLI (hentet 3. november 2026)
- OpenAI: GPT-6 Astra: A new generation of intelligence (hentet 3. november 2026)
- OpenAI (GitHub: openai/codex): latest-model.md: model-id gpt-6-astra (hentet 3. november 2026)
- OpenAI Help Center: GPT-6 and other models in ChatGPT (hentet 3. november 2026)
- OpenAI Help Center: ChatGPT Work and Codex (hentet 3. november 2026)
