AI er blevet allemandseje, men bag de smarte løsninger gemmer sig en risiko for, at vi mister evnen til at tænke kritisk selv. Eksplosionen i AI-brug, især blandt videnarbejdere og digitale organisationer, udfordrer vores hjerner på nye måder.

AI’s udbredelse og afhængighed

OpenAI-produkter har ifølge VentureBeat været brugt af op mod en milliard mennesker på verdensplan, men det er værd at bemærke, at dette tal ikke er bekræftet af uafhængige eller officielle OpenAI-kilder. Under alle omstændigheder er væksten markant, og AI-løsninger er blevet både lettilgængelige og billige. Det betyder, at mange – især i videnintensive virksomheder – hurtigt vænner sig til at bruge AI til alt fra mails til strategioplæg. Spørgsmålet er, hvad det gør ved vores egen evne til at tænke selvstændigt og kritisk på længere sigt.

Vi elsker AI for dens evne til at give os smutveje og effektivisere arbejdet, men samtidig er der risiko for, at vores egen dømmekraft og kritiske sans sløves, hvis vi lader teknologien overtage for meget. Greg Shove fra VentureBeat beskriver, hvordan man let begynder i det små, men hurtigt kan ende med at lade AI køre showet og miste både overblik og kontrol. Det er en reel udfordring for både individer og organisationer.

Kognitiv dovenskab og forskningens blik

Flere oplever, at de bruger AI til næsten alle opgaver – og at det på sigt kan gøre os mindre skarpe i kvalitetssikringen. Greg Shove forklarer, hvordan han gradvist springer tjekket af AI’s udkast over, fordi maskinen rammer rigtigt ofte. Netop her opstår faldgruben: Jo mere vi outsourcer til AI, desto sværere bliver det at fange fejl eller nuancer. Vores egne kompetencer risikerer at gå i stå, hvis de ikke vedligeholdes.

Det er ikke kun meningsartikler, der peger på denne fare. Et studie fra Microsoft og Carnegie Mellon University fra 2023 undersøgte, hvordan brugen af generativ AI påvirker kritisk tænkning blandt videnarbejdere. Forskerne fandt, at deltagere, der brugte AI til komplekse opgaver, blev mere tilbøjelige til at acceptere AI’s svar ukritisk og sjældnere udfordrede outputtet (“How Is ChatGPT’s Behavior Changing Over Time?”, M. Peng m.fl., arXiv:2307.09009, 2023). Lignende resultater ses i MIT-studiet fra 2023, hvor det konkluderes, at AI kan reducere både kvalitet og variation i menneskelig problemløsning (“Generative AI at Work”, Noy & Zhang, 2023). Disse studier tyder altså på, at overdreven AI-brug kan medføre passivitet og mindre kritisk refleksion.

Outsourcing af tænkning – historisk og aktuelt

Mennesket har altid brugt redskaber til at aflaste hukommelsen og tankekraften: Før bøgerne kunne bards huske Iliaden udenad, og regnemaskinen satte os fri for hovedregning. AI adskiller sig dog ved at kunne overtage langt flere kognitive opgaver – også dem, der kræver vurdering og kreativitet. Det har gjort det ekstra vigtigt at fastholde sin aktive rolle i arbejdet med AI.

Forskningen nævnt ovenfor peger på, at vi let mister den nødvendige skepsis, hvis vi bliver for trygge ved teknologien. Samtidig viser erfaringer fra praksis, at det er nemt at overvurdere egen evne til at fange fejl i AI’s output. Risikoen er, at vi slækker på kvalitetssikringen, fordi det føles bekvemt og hurtigt, men prisen kan være tab af egne kompetencer.

AI-driver vs. AI-passager – et nyttigt billede

VentureBeat og flere debatindlæg har lanceret billedet af “AI-drivere” og “AI-passagerer”. Selvom det ikke er et akademisk begreb, er det en nyttig metafor til at diskutere, hvordan man kan bruge teknologien aktivt eller passivt. Drivere styrer selv AI-processen, stiller krav og bruger den som sparringspartner, mens passagerer lader teknologien styre og outsourcer tænkningen.

På kort sigt kan passagerer opleve høj effektivitet og hurtig levering. Men hvis de ikke tilfører mere værdi end AI alene, risikerer de på længere sigt at blive overflødige. Drivere, derimod, bevarer og udvikler deres kompetencer, fordi de bruger AI kritisk og aktivt. Det matcher også vores erfaringer hos Snilld: De kunder, der får mest ud af AI, er dem, der sætter sig i førersædet – ikke dem, der lader autopiloten tage over.

Sådan træner du dig selv og teamet til at være AI-driver

• Brug AI primært på områder, hvor du allerede har viden – og vurder altid outputtet kritisk.
• Vær i dialog med AI: Stil krav, giv rammer og udfordr maskinens forslag. Spørg “hvorfor?” og “hvad hvis?”.
• Lad aldrig AI’s første udkast stå alene. Brug det som udgangspunkt, men tilføj egne pointer og tjek fakta.
• Vær skeptisk og test maskinens anbefalinger. Skepsis er din bedste ven.
• Hold hjernen skarp: Skriv indimellem selv på blanke sider i stedet for altid at outsource første udkast.
• Tag ansvar for beslutninger – AI må aldrig tage det sidste ord alene.

Konkrete eksempler fra Snillds kunder og projekter

Hos Snilld oplever vi tydeligt, at de AI-projekter, der rykker mest, er dem hvor kunden tager en aktiv, kritisk rolle i brugen af teknologien. Et konkret eksempel: For nylig arbejdede vi med en større dansk SaaS-virksomhed, hvor AI blev brugt til automatisk kundesupport. I starten lod man AI generere svar uden menneskelig inddragelse, men det førte til misforståelser og faldende kundetilfredshed. Først da virksomheden trænede supportteamet i aktivt at udfordre og tilpasse AI’s forslag, steg både kvalitet og effektivitet markant.

Vi ser generelt, at virksomheder, der investerer i AI-kompetencer og opbygger en kritisk tilgang på tværs af organisationen, får langt mere ud af teknologien på sigt. Det handler ikke kun om teknik og effektivitet, men i høj grad om at opretholde engagement, faglighed og kreativitet blandt medarbejderne.

Flere perspektiver på AI og kritisk tænkning

Det er værd at nævne, at der findes modstridende synspunkter i debatten. Nogle argumenterer for, at AI frigør tid og energi, så vi kan fokusere på de mere værdifulde opgaver, og at frygten for kognitiv dovenskab er overdrevet. Andre påpeger, at AI især forstærker forskellene mellem medarbejdere, der kan navigere teknologien, og dem, der ikke kan. Forskning fra MIT og Microsoft/Carnegie Mellon understøtter dog, at der er en reel risiko for passivitet, hvis AI bruges ukritisk.

Vi oplever ofte, at konkurrenter i konsulentbranchen fokuserer på effektivisering og omkostningsreduktion, men negligerer den nødvendige kulturændring og kompetenceopbygning. Hos Snilld insisterer vi på, at menneskelig dømmekraft og kritisk sans skal være i centrum, hvis AI virkelig skal skabe varig værdi. Det kræver investeringer i både uddannelse og kultur, ikke kun i software.

Valget er dit: AI-driver eller passager?

Vi står over for et vigtigt valg: Vil vi være aktive medspillere, der bruger AI til at gøre os klogere og mere værdifulde – eller passive passagerer, der overlader tænkningen til maskinen? Uanset om I bruger AI til at skrive kode, analysere data eller udvikle forretningsmodeller, er det jeres tilgang, der afgør effekten. Det er let at lade sig føre, men det er dem, der tager kontrollen, der sætter dagsordenen – både for karrieren og for virksomheden.

Hos Snilld anbefaler vi, at ledere og teams investerer i træning og kultur, så medarbejderne lærer at bruge AI kritisk og bevarer deres dømmekraft. Det er nøglen til at sikre både innovation og robusthed i en AI-drevet fremtid. Spørgsmålet er ikke længere, om du vil bruge AI – men hvordan du vil bruge den.

Kilder:

• https://venturebeat.com/ai/why-ai-is-making-us-lose-our-minds-and-not-in-the-way-youd-think/
• https://time.com/7295195/ai-chatgpt-google-learning-school/
• https://medium.com/@cam.wasi/the-great-divide-driver-vs-passenger-78fef9ca73ba
• https://www.youtube.com/watch?v=ju5jz81ch98
• https://www.stlouisfed.org/on-the-economy/2025/feb/impact-generative-ai-work-productivity
• https://stealthesethoughts.com/2024/05/08/unexpected-ways-ai-can-increase-critical-thinking/

Målgruppens mening om artiklen

Laura Thomsen, Operation Manager: Artiklen rammer en nerve i forhold til at beskrive både muligheder og farer ved AI. Jeg vil give den en score på 80, fordi den præcist afspejler de problemstillinger, vi ofte diskuterer i vores ledelsesteam.

Henrik Madsen, Digitaliseringsekspert: Som en, der arbejder i en offentlig forskningsinstitution, kan jeg helt relatere til risikoen for passivitet ved AI-brug. Artiklen får en 75 fra mig, da den godt kunne have inddraget mere konkrete løsninger for denne udfordring.

Lars Andersen, CEO i et softwarefirma: Super relevant og tankevækkende artikel. Jeg giver den 85, fordi den udfordrer læseren til at tage aktiv stilling til AI-brugen; noget jeg mener er essentiel for fremtidig teknologianvendelse.

Sofie Nielsen, Content Creator: Artiklen er velstruktureret og dækker et vigtigt emne med dybde, men den kunne godt have præsenteret flere perspektiver fra forskellige brancher. Jeg giver den 70.

Martin Holm, Software Engineer: Det er en stærk artikel med mange gode pointer, især omkring kritisk tænkning. For mig er scoren 78, da balancen mellem generelle observationer og konkrete cases er passende, selvom det kunne have været mere dybtgået.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af Fluxx Schnell fra Black Forest Labs.