Ordet AI slop bliver i dag brugt om næsten alt, hvad AI har været med til at lave. Også når arbejdet er flot, gennemarbejdet og grundigt. Det er jeg træt af. Når det samme ord dækker både det ligegyldige og det fremragende, kan det ikke længere skelne mellem dem, og så mangler vi et ord for det gode arbejde, der bliver lavet med AI.
Misforstå mig ikke. Mit manifest om AI Craft begynder med sætningen “Jeg har fået nok af AI slop”, og den står jeg ved. Men jeg er lige så træt af det svar, der er ved at sætte sig fast som modgiften. Det lyder, at vi skal bruge mindre AI, sætte flere mennesker på opgaven eller sætte et “lavet uden AI”-stempel på det, vi sender ud.
Det svar er forkert. Det lyder ansvarligt og giver en god fornemmelse i maven, men det rammer ved siden af. Slop er dårligt arbejde, og dårligt arbejde har aldrig været et spørgsmål om, hvem eller hvad der lavede det.
Den 8. november skrev jeg AI Craft, The Art of Intelligent Creation for at give det gode arbejde et navn. Jeg manglede også selv en standard at holde mit eget arbejde op imod.
Denne artikel er den første i en serie, hvor jeg siger, hvad jeg mener, og hvorfor. Jeg starter med den holdning, jeg oftest bliver mødt med modstand på, nemlig at menneske eller maskine er det forkerte sted at kigge.
Slop fandtes længe før AI
Mennesker har lavet middelmådigt indhold, så længe der har været noget at fylde ud. Blogindlæg skrevet til søgemaskinen, nyhedsbreve som ingen åbner, et slideshow på 40 sider med én pointe gemt på side 31. Det var slop, før vi havde et ord for det. AI har gjort den slags billigere at producere. Den har ikke opfundet det.
Vil man løse problemet ved at fjerne AI, siger man samtidig, at det menneskelige middelmådige var i orden. Det synes jeg ikke, det var. Jeg vil have et svar, der også holder for det, mennesker laver helt alene.
I AI Craft afgøres kvaliteten af resultatets intention, substans og værdi. Antallet af timer og hvor svært det var, indgår ikke i regnestykket. En tekst, der løser modtagerens problem efter 30 sekunders arbejde, er god. En tekst, der har taget tre uger og ikke løser noget, er dårlig. Indsats er en udgift, og en udgift er ikke det samme som kvalitet.
Jeg har selv set det mange gange. I mit eget spil, Creatures & Chronicles, laver AI ting, som jeg slet ikke selv kan overskue, og den gør det på en hundrededel af tiden. For en kunde har vi bygget et system, der gennemgår fakturaer. Og for en advokat lavede vi en prototype på et sagsstyringssystem. Vi fik ikke lov at bygge det færdigt, men jeg synes stadig, prototypen var genial. Alt i de tre eksempler er programmeret af AI, og jeg ville ikke kalde noget af det slop.
At skjule AI er også slop
Den variant, der irriterer mig mest, er forsøget på at virke menneskelig. Man beder modellen om at lægge stavefejl ind, skrive mere “ægte” eller lyde som en, der har haft en lang dag på kontoret. Formålet er at slippe gennem en detektor eller undgå, at nogen opdager det.
Den slags er det modsatte af håndværk. Al energien går til at forfalske afsenderen, og indholdet bliver ikke en smule bedre af det. Modtageren får præcis lige så lidt ud af teksten som før, nu med en løgn ovenpå.
På snilld.dk skriver AI vores nyhedsartikler, og det står altid i bunden af artiklerne. Vi stiller krav om, at de skal kunne læses som ordentlig dansk prosa, og vi tjekker, at de ikke låner kildernes formuleringer. Vi lægger ikke fejl ind for at virke menneskelige, og vi digter ikke oplevelser op. Hele ambitionen er at vise, at AI kan skrive godt, og det kan man kun vise, hvis man står ved, at det er AI, der har skrevet.
Det stærkeste modargument
Der er et argument imod mig, som jeg tager alvorligt. Når det næsten ikke koster noget at lave indhold, bliver menneskelig indsats et signal i sig selv. Et håndskrevet kort betyder noget, fordi nogen har brugt tid på det. Står der “lavet af et menneske”, ved modtageren, at nogen har tænkt sig om.
På ét punkt har argumentet ret. Der findes ting, hvor afsenderen er selve pointen. En kondolence, en personlig undskyldning eller en tale til et bryllup handler om relationen mellem to mennesker, og der vil jeg heller ikke lade en maskine tale på mine vegne.
Det meste af det, en virksomhed laver, er bare ikke kondolencekort. Det er tilbud, vejledninger, produkttekster, kode, rapporter og svar til kunder. Her er modtageren ret ligeglad med, hvor mange timer der gik til. Hun vil have et svar, der er rigtigt, og som hjælper hende videre. Et menneske-stempel lover hende intet om det. Det fortæller kun, hvem der skal have æren eller skylden.
Mit svar er derfor, at man skal være ærlig om, hvordan noget er lavet, og lade være med at bruge det som bevis for kvalitet. Ærlighed og kvalitet er to forskellige krav, og man skal leve op til dem begge.
Generering er et trin og aldrig slutningen
Forskellen på slop og craft ligger i, hvad der sker efter det første udkast. Slop er det første udkast, sendt direkte ud. Craft er det samme udkast, efter at det er blevet kritiseret, forbedret og kontrolleret mod et krav, man skrev ned, før man gik i gang.
I manifestet har jeg delt arbejdet op i seks trin, Define, Direct, Create, Critique, Refine og Validate. Jeg lægger selv mest vægt på Critique. Et AI-resultat skal kunne tåle at blive kritiseret lige så hårdt, som en dygtig redaktør eller ingeniør ville gøre det.
Den del, som mange har svært ved at sluge, er, at kritikken godt kan klares uden et menneske. En fuldautomatisk proces kan godt leve op til AI Craft. Betingelsen er, at kvalitetskravene er skrevet ned, at processen selv finder og retter sine fejl, og at en navngiven person tager ansvaret for det, der kommer ud. I softwareudvikling er det helt almindeligt, at automatiske tests afgør, om koden må gå videre, og jeg stoler selv mere på en god testpakke end på en kollega, der lige har kigget koden igennem. Omvendt er ti menneskelige godkendelser ingen garanti, hvis ingen af dem ved, hvad de leder efter.
Det gør vi selv. Hos Snilld bruger vi AI til konstant at fange sikkerhedshuller og lave opdateringer på vores servere. Det er kritik og rettelse som et fast trin, og det er netop det trin, slop springer over.
Spørgsmålet er aldrig, hvor meget menneske der er i processen. Spørgsmålet er, om processen har et krav, den kan dumpe.
Det kan du gøre i morgen
Leder du en mindre virksomhed og har AI kørende et sted i forretningen, ville jeg gøre sådan her:
- Vælg ét stykke AI-arbejde, der går ud til kunder i denne uge. Det kan være et tilbud, et nyhedsbrev eller et svar fra kundeservice.
- Skriv ned, hvem det er til, og hvad det skal kunne, før næste version bliver lavet. Kan I ikke sige det i to sætninger, er der ingen grund til at lave det.
- Bedøm resultatet uden at tænke på, hvem eller hvad der har lavet det. I manifestet ligger et kvalitetstjek med otte spørgsmål, blandt andet om formål, præcision og troværdighed. Det er vores egen arbejdsmodel og endnu ikke et valideret måleredskab, men det er et sted at begynde.
- Gør kritikken til et fast trin. Lad en kollega eller en anden AI-model lede efter fejl, før noget sendes ud.
- Sæt et navn på ansvaret. Én person står inde for, at det, der går ud, er rigtigt.
- Hvis I har en politik, der går ud på at skjule AI eller holde den væk, så skift den ud med én, der beskriver, hvornår noget er godt nok.
Til sidst
Jeg sætter ikke AI Craft som etiket på mit eget arbejde. Jeg bruger det som en standard, jeg holder arbejdet op imod, og om noget fortjener betegnelsen, må andre afgøre. En standard skal kunne dumpe én, ellers er den ikke meget værd.
Begrebet er heller ikke mit at eje. Brug det frit, kritisér det, og gør det bedre. Eller som der står sidst i manifestet: “Lav noget, der er værd at lave.”
