Et udkast om ærlige chatbots
Udkastet fylder mindre end en side. Alligevel afgør det, hvilken myndighed der kan banke på, når en chatbot glemmer at fortælle folk, at de skriver med en maskine.
Digitaliseringsstyrelsen lagde mandag den 2. november en ny bekendtgørelse i høring. Paragraf 2 gør styrelsen til tilsyn for gennemsigtighedskravene i artikel 50 i EU’s AI-forordning. Chatbots, avatarer og AI-agenter skal gøre det klart, at man har med kunstig intelligens at gøre, medmindre det er indlysende. Høringsfristen er 30. november, og reglerne skal gælde fra 1. december, hvis den nye AI-lov er på plads til den tid.
Deepfakes og AI-skrevet tekst skal også mærkes
Artikel 50 rammer ikke kun dem, der laver systemerne. For dem, der bruger dem, er kravene mere jordnære. En deepfake skal oplyses som kunstigt skabt. Det samme gælder AI-skrevet tekst om emner af offentlig interesse, medmindre den har været igennem menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og nogen har det redaktionelle ansvar for den. Reglerne har ifølge EU-Kommissionen gældt siden 2. august 2026, men den danske lov fra maj 2025 udpeger kun myndigheder til forbuddene, ikke til mærkningen.
Læg mærke til, hvor smal definitionen af en deepfake faktisk er. I Kommissionens spørgsmål og svar skal indholdet ligne nogen eller noget, der findes eller kunne findes, og det skal kunne forveksles med det ægte. En tydeligt tegnet maskot går formentlig fri. Et fotorealistisk billede af en direktør på en scene, han aldrig har stået på, gør ikke.
Undtagelsen for redigeret tekst er til gengæld bred nok til, at de fleste redaktioner kan bruge den. Snilld har valgt at mærke sine AI-artikler alligevel, og mærkningen står nederst på denne side.
Datatilsynet får to af forbuddene
Resten af udkastet flytter mest rundt på papirer. Digitaliseringsstyrelsen holder allerede øje med fem af forbuddene i forordningens artikel 5. Datatilsynet tager sig af to, nemlig forudsigelse af den enkeltes kriminalitet og biometrisk kategorisering. Den fordeling står i dag i loven fra 2025, som ifølge høringsbrevet ophæves, når den nye AI-lov er vedtaget.
EU’s Omnibus-pakke giver gamle AI-systemer frist til december
Mellem høringsfristen 30. november og ikrafttræden 1. december er der kun én dag. Rykker AI-loven, rykkes datoen også, skriver styrelsen i høringsbrevet. Den 2. december følger så en dato mere: Fra da skal også generative systemer, som var på markedet før 2. august, have maskinlæsbare mærker på plads, så det, de spytter ud, kan genkendes som lavet af en maskine. Den udskydelse kom med EU’s AI Omnibus, oplyser Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.
Kommunernes MUNI siger tydeligt, at den er en robot
Så langt lovteksten. Vi gik i stedet ud og kiggede på den chatbot, som 41 kommuner deler. MUNI kører gennem Den Digitale Hotline, et kommunalt samarbejde, hvor blandt andre Aarhus, Aalborg og Middelfart er med. Deloitte og den norske virksomhed boost.ai vandt udbuddet, og i februar 2025 flyttede MUNI over på boost.ai’s platform.
På robotdelen klarer MUNI sig fint. Aarhus’ borgerside skriver ligeud, at MUNI “fungerer ved hjælp af kunstig intelligens”. Samtalerne slettes efter 90 dage.
Borgersiden nævner ikke, hvem der modtager samtalen
Spørger man, hvor ens beskeder ender, bliver svaret tyndt. Under overskriften om modtagere skriver Aarhus, at “Aarhus Kommunes databehandler (leverandør)” får oplysningerne. Der står intet navn. Intet land. Ingen linje om data uden for EU. Siden er sidst opdateret 9. februar 2026.
Databehandleraftalen er langt mere åben
Det pudsige er, at oplysningerne findes. De ligger bare et andet sted. Databehandleraftalen mellem Aarhus og Den Digitale Hotline kan downloades frit. Her er databehandleren Deloitte, og listen over underdatabehandlere tæller blandt andre Boost AI AS i Sandnes i Norge og BT AI UK Ltd i London. Microsoft Ireland og Amazon Web Services står også på listen, til hosting, backup og sprogmodel på anonymiserede data. Aftalen har sit eget afsnit om overførsel til tredjelande.
Odense viser, at det godt kan skrives til borgerne. Kommunens FAQ om chatbotten nævner databehandleraftaler med Puzzel og TDC og oplyser, at data ligger på servere inden for EU.
Snilld mener, borgerne får for lidt at vide
Her er vi nødt til at sige, at det følgende er vores egen vurdering og ikke en afgørelse fra nogen myndighed. GDPR artikel 13, stk. 1, litra e og f, kræver, at den, der indsamler oplysninger, fortæller om modtagere eller kategorier af modtagere og om eventuelle overførsler til tredjelande. Når Aarhus’ egen aftale nævner selskaber i London, og samtidig har et afsnit om tredjelande, synes vi, at borgersiden burde sige noget om det. Om det juridisk holder med en kategori som “leverandør”, må Datatilsynet afgøre.
Bundlinjen
Fra december får Digitaliseringsstyrelsen ansvaret for at se efter, om chatbots siger, at de er maskiner. Det gør MUNI allerede. Det sværere spørgsmål er, om borgeren kan finde ud af, hvor samtalen bliver af, uden at grave en PDF frem. Er man virksomhed med egen chatbot, er det et godt tidspunkt at læse sin egen privatlivstekst med samme kritiske blik.
Derfor har Snilld bygget sin egen chatbot
Vi skal være ærlige om vores egen rolle. Snilld sælger selv en chatbot, og det er blandt andet sager som denne, der fik os til at bygge den. Vi mener, at borgere og kunder fortjener hurtigere og bedre svar fra nogen, der tager sikkerhed og lovgivning alvorligt. I Snilld Chatbot ser brugeren AI-oplysning og privatliv, før samtalen begynder. Det tager vi ansvar for.
Kilder
- Høringsportalen: Udkast til bekendtgørelse om udpegning af markedsovervågningsmyndigheder i henhold til AI-forordningen (2. november 2026)
- Digitaliseringsstyrelsen: Høringsbrev (pdf) (2. november 2026)
- Digitaliseringsstyrelsen: Udkast til bekendtgørelse (pdf) (2. november 2026)
- Digitaliseringsstyrelsen: Gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer (hentet 3. november 2026)
- Digitaliseringsstyrelsen: AI-forordningen: Digitaliseringsstyrelsen udpeget som tilsynsmyndighed (2. september 2025)
- EU-Kommissionen: Gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 50 i forordningen om kunstig intelligens (hentet 3. november 2026)
- EU-Kommissionen: Sikrere og mere gennemsigtig kunstig intelligens (AI) (2. august 2026)
- Retsinformation: Lov nr. 467 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (14. maj 2025)
- Aarhus Kommune: Aarhus Kommunes behandling af dine oplysninger når du benytter Aarhus Kommunes chatbot (sidst opdateret 9. februar 2026, hentet 3. november 2026)
- Den Digitale Hotline: Databehandleraftale mellem Aarhus Kommune og Deloitte (pdf) (version af 9. december 2024, hentet 3. november 2026)
- Den Digitale Hotline: Chatbot med AI skal hjælpe 2,5 mio. danskere med selvbetjening i kommunen (hentet 3. november 2026)
- Den Digitale Hotline: Kommunernes prisvindende chatbot Muni bliver bedre (hentet 3. november 2026)
- Den Digitale Hotline: Udbud 2025 (hentet 3. november 2026)
- Odense Kommune: FAQ om chatbot (opdateret 27. januar 2026, hentet 3. november 2026)
- EUR-Lex: Databeskyttelsesforordningen (GDPR), artikel 13 (27. april 2016)
