Indledning og nyhedsoverblik

The New York Times har netop sagsøgt AI-virksomheden Perplexity for ophavsretskrænkelse. Sagen føjer sig til en voksende bølge af juridiske slagsmål mellem mediebranchen og AI-firmaer, hvor også Chicago Tribune og flere andre toneangivende medier har lagt sag an mod Perplexity. Konflikten handler om, hvem der egentlig ejer og må bruge det indhold, vi alle sammen læser, deler og – nu – får serveret af kunstig intelligens.

Baggrunden er, at Perplexity og lignende AI-aktører tilbyder søge- og chatbot-tjenester, der kan levere svar og opsummeringer baseret på indhold, de henter fra nettet – ofte uden at betale eller spørge om lov. Det har fået medierne til at trække en streg i sandet, og resultatet kan få vidtrækkende konsekvenser for både teknologi, forretning og samfund.

Hvad handler sagen konkret om?

Kernen i The New York Times’ anklage er, at Perplexity bruger og gengiver avisens indhold uden tilladelse eller betaling. Ifølge søgsmålet tilbyder Perplexity kommercielle produkter, der i praksis kan erstatte avisens egne tjenester – og dermed underminere dens forretningsmodel. Perplexity’s AI-systemer, herunder deres RAG-baserede chatbots og Comet browser-assistent, indsamler information fra websites og databaser og præsenterer det for brugerne. Ofte sker det i form af opsummeringer eller direkte gengivelser, som ifølge The Times kan være ordrette eller næsten ordrette kopier af avisens artikler.

The Times argumenterer for, at Perplexity’s praksis udgør en klar krænkelse af ophavsretten og skader avisens brand – især når AI-systemet “hallucinerer” og fejlagtigt tilskriver The Times udsagn, de aldrig har skrevet. Perplexity har på sin side lanceret initiativer som et “Publishers’ Program” og licensaftaler med visse medier, men The Times fastholder, at deres indhold bruges uden aftale. Perplexity’s kommunikationschef har sammenlignet sagen med tidligere teknologiske opgør, hvor medierne ofte har tabt, men hvor der dog også er opnået kompromiser og licensaftaler.

Juridiske aspekter og præcedens

Ophavsret i AI-tidsalderen er et juridisk minefelt. Amerikansk lov kræver menneskelig ophavsmand for at opnå ophavsret, men spørgsmålet om, hvorvidt AI-genereret eller AI-assisteret indhold kan beskyttes, er stadig åbent. Retssager mod OpenAI, Anthropic og nu Perplexity handler især om, hvorvidt brugen af ophavsretligt beskyttet materiale til træning og svargenerering er “fair use” eller krænkelse. I sagen mod Anthropic blev det slået fast, at brug af piratkopierede værker til træning er ulovligt, mens brug af lovligt erhvervede værker måske kan være tilladt – men grænserne er uklare og under udvikling.

Eksperter vurderer, at udfaldet af disse sager kan tvinge AI-firmaer til at indgå licensaftaler med medier og andre rettighedshavere. Samtidig er der politisk bevægelse: I USA er der fremsat lovforslag, der skal kræve større gennemsigtighed om, hvilke data AI-modeller trænes på, og i EU lægger AI Act op til strengere krav om dokumentation og respekt for ophavsret. Kilder peger på, at vi kun har set begyndelsen på en lang række principielle retssager, der vil forme fremtidens digitale rettigheder.

Konsekvenser for medieøkonomien

Hvis domstolene giver The Times og de andre medier medhold, kan det fundamentalt ændre økonomien i både medie- og AI-branchen. For medierne kan det betyde nye indtægtskilder i form af licensaftaler og kompensation for brug af deres indhold. For AI-firmaerne kan det betyde øgede omkostninger og behov for at forhandle med hundredvis af indholdsproducenter. Allerede nu ser vi, at flere medier har indgået aftaler med AI-aktører – for eksempel har OpenAI lavet licensaftaler med Associated Press, Axel Springer og Vox Media, mens Perplexity har indgået aftaler med bl.a. Getty Images og enkelte amerikanske medier.

For små og mellemstore medier kan udfaldet blive afgørende: Enten får de adgang til nye indtægter, eller også risikerer de at blive marginaliseret, hvis kun de største aktører får lukrative aftaler. Branchen står derfor over for et strategisk valg: Skal man kæmpe for at beskytte sit indhold, eller samarbejde og få del i AI-økonomien?

Praktiske eksempler på AI’s brug af indhold

AI-systemer som Perplexity og ChatGPT har flere gange gengivet, opsummeret eller fejlciteret indhold fra medier – nogle gange med pinlige eller skadelige konsekvenser. Eksempelvis har Perplexity’s søgemaskine ifølge The Times hallucineret information og fejlagtigt tilskrevet det til avisen. Wired og Forbes har ligeledes beskyldt Perplexity for at kopiere og opsummere deres artikler uden tilladelse, og Cloudflare har bekræftet, at Perplexity har crawlet websites, der udtrykkeligt har frabedt sig det.

For indholdsproducenter betyder det, at AI både kan være en distributionskanal og en trussel. På den ene side kan AI generere trafik og synlighed, på den anden side risikerer man at miste kontrol over sit indhold og sine indtægter. Risikoen for fejlcitering og “brand damage” er reel, især hvis AI-systemer ikke kan skelne mellem fakta og fiktion.

Hvad betyder det for NGO’er og mindre organisationer?

Mindre aktører som NGO’er og små organisationer kan blive hårdt ramt, hvis deres indhold bruges uden kompensation eller kontrol. Samtidig kan de have svært ved at forhandle licensaftaler på plads eller føre dyre retssager. En mulighed er at beskytte sit indhold teknisk (fx via robots.txt eller vandmærkning) og juridisk (fx ved at gøre opmærksom på ophavsret og forbehold). Alternativt kan man indgå kollektive aftaler via brancheorganisationer eller samarbejde med større medier for at stå stærkere.

For NGO’er kan det også være en fordel at gøre indhold tilgængeligt for AI, hvis det øger synligheden af deres sag – men det kræver klare aftaler om attribution og eventuel kompensation. Her kan inspiration hentes fra licensmodeller i open source-verdenen, hvor man kan vælge, hvordan og til hvad ens indhold må bruges.

Offentlige institutioner og AI-brug

Offentlige aktører, som biblioteker, universiteter og myndigheder, står over for lignende dilemmaer. På den ene side kan AI gøre information mere tilgængelig og effektivisere arbejdet, på den anden side skal man sikre, at brugen af AI ikke krænker ophavsretten eller fører til misinformation. Anbefalingen er at udarbejde klare retningslinjer for brug af AI-genereret indhold, herunder krav om kildeangivelse, kontrol af fakta og respekt for ophavsret.

Desuden bør offentlige institutioner overveje, om de vil stille deres data til rådighed for AI-træning, og i givet fald på hvilke vilkår. Her kan man lade sig inspirere af de licensaftaler, som større medier og indholdsudbydere allerede har indgået med AI-firmaer.

Virksomheder og AI-genereret indhold

For virksomheder, der bruger AI-genereret indhold – fx til marketing, kundeservice eller intern vidensdeling – er der både muligheder og risici. Den største risiko er at komme til at bruge ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse, hvilket kan føre til retssager og økonomiske krav. Derfor bør virksomheder sikre, at deres AI-leverandører har styr på licenser og rettigheder, og at der er klare procedurer for at tjekke og dokumentere kilder.

Et praktisk råd er at indgå aftaler med AI-leverandører, der garanterer lovlig brug af indhold, og at uddanne medarbejdere i at spotte og håndtere potentielle ophavsretsproblemer. Det kan også være en fordel at bruge AI-løsninger, der tilbyder transparens om deres datakilder og træningsmateriale.

Freelancere og små mediehuse

Individuelle indholdsskabere og små mediehuse har ofte færre ressourcer til at beskytte deres arbejde, men de har stadig muligheder. Man kan fx bruge tekniske værktøjer til at overvåge, hvor ens indhold dukker op, og gøre opmærksom på ophavsret via metadata og licensbetingelser. Samtidig kan man søge kompensation gennem kollektive aftaler eller samarbejde med AI-firmaer, der ønsker at bruge indholdet lovligt.

Flere organisationer arbejder på at udvikle standardaftaler og kompensationsmodeller, der kan gøre det lettere for små aktører at få del i AI-økonomien. Det kræver dog, at man som indholdsskaber holder sig opdateret på udviklingen og er klar til at tage dialogen med både medier og AI-leverandører.

Perspektivering og fremtid

Forholdet mellem medier og AI er i hastig forandring. Vi ser flere retssager, men også flere licensaftaler og forsøg på samarbejde. Tendensen peger på, at AI-firmaer i stigende grad må betale for adgang til kvalitetsindhold, og at medierne får nye muligheder for at tjene penge på deres arbejde – hvis de spiller deres kort rigtigt.

Fremtiden vil byde på flere retssager, men også på nye forretningsmodeller, hvor medier, indholdsskabere og AI-udviklere må finde balancen mellem innovation, rettigheder og økonomi. For alle aktører – fra NGO’er til virksomheder og freelancere – gælder det om at følge udviklingen tæt, tage stilling til egne rettigheder og muligheder, og ikke mindst: tænke strategisk om, hvordan man kan få mest muligt ud af AI-revolutionen uden at miste kontrollen over sit indhold.

Kilder:

• https://techcrunch.com/2025/12/05/the-new-york-times-is-suing-perplexity-for-copyright-infringement/
• https://natlawreview.com/article/generative-ai-meets-generative-litigation-news-corp-continues-its-battle-against
• https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/news/how-ai-reshaping-copyright-law-and-what-it-means-news-industry
• https://petebrown.quarto.pub/pnp-ai-partnerships/
• https://sites.usc.edu/iptls/2025/02/04/ai-copyright-and-the-law-the-ongoing-battle-over-intellectual-property-rights/

Målgruppens mening om artiklen

Anne Møller, Kommunikationschef i NGO: Jeg giver artiklen 85. Den er meget relevant for os, fordi den belyser, hvordan AI kan bruge vores indhold uden tilladelse, og hvilke muligheder og risici det giver. Jeg savner dog lidt flere konkrete råd til små organisationer som vores, men overblikket over licensmodeller og tekniske beskyttelsesmuligheder er brugbart.

Jens Kristensen, Digital chef i mellemstort mediehus: Jeg giver artiklen 90. Den rammer plet ift. vores udfordringer med AI og ophavsret. Artiklen forklarer både de juridiske og økonomiske konsekvenser og nævner eksempler, vi kan spejle os i. Jeg kunne dog godt have brugt endnu flere cases fra danske forhold.

Maria Lund, Biblioteksleder: Jeg giver artiklen 80. Den er informativ og dækker de dilemmaer, vi står med i det offentlige. Jeg synes dog, at artiklen er lidt lang, og at nogle afsnit om virksomheder og freelancere fylder for meget i forhold til de offentlige perspektiver.

Thomas Bæk, IT-ansvarlig i større virksomhed: Jeg giver artiklen 75. Den er relevant, især omkring risici ved brug af AI-genereret indhold og behovet for klare aftaler. Men jeg synes, den er lidt for fokuseret på mediernes vinkel og kunne have uddybet mere om virksomheders praktiske udfordringer.

Sofie Andersen, Freelance journalist: Jeg giver artiklen 88. Den rammer mange af de bekymringer, jeg har som indholdsskaber, især omkring kompensation og muligheder for at beskytte mit arbejde. Jeg synes, artiklen balancerer godt mellem problemstillinger og løsninger, men kunne godt have brugt flere konkrete værktøjer til freelancere.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.