1. Paradis på teatret: AI hjælper med at genfinde Edens Have

Scenekunst møder algoritmer

Kunstig intelligens indtager nu den fysiske scene. På Frederiksbergs Aveny-T gør teaterforestillingen PARADIS klar til premiere 5. september, hvor AI-algoritmer spiller med på scenen. Det Reumert-vindende hold bag stykket blander levende planter, forskere og en improviserende AI i et digitalt 3D-univers for at undersøge, om teknologi kan hjælpe os med at “knække koden til naturens algoritmer.”

Publikum som medskabere

Her bliver publikum selv en aktiv del af værket, mens AI i realtid genererer dialoger og visuelle landskaber – en teknopoetisk rejse hvor grænserne mellem det naturlige og det kunstige udfordres. Instruktør Mikael Fock beskriver PARADIS som et eksperiment: Kan verdens to største udfordringer – klimaet og kunstig intelligens – tilsammen løfte os tilbage mod paradis? “Minus gange minus kan give plus,” håber han optimistisk.

Teknologi og kunst i duet

Med AI-kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm på holdet og levende planter, der komponerer lyd, lover forestillingen at blive et unikum af høj teknologisk og kunstnerisk værdi. Danmark viser dermed vejen for AI på de skrå brædder – senere på året følger også AI Know You på Odense Teater, så mon ikke algoritmerne får fast scenekontrakt, hvis publikum jubler?

2. Radiovært på dåse: Klonet stemme læser nyheder op

Når stemmen går på nattevagt – uden mennesket

Forestil dig din yndlingsradiovært – bare uden at møde op på arbejde. Det lyder som en gammel traver, men hos Jysk Fynske Medier er det virkelighed: Siden januar har de testet en AI-klon af speakeren Nina Linds stemme til at oplæse nyheder på Radio VLR.

Nina på to måder – menneske og maskine

Målet er at spare studietimer på trivielle opgaver som nattens nyhedsudsendelser og vejrudsigter. Linds digitale alter ego leverer allerede aftennyhederne, mens den menneskelige Nina (forhåbentlig) sover trygt. Efter hver udsendelse får lytterne en disclosure om, at “du har hørt en AI-oplæst nyhed” – futuristisk høflighed, må man sige.

En stemme på kontrakt med sig selv

Selvom AI-værten p.t. kun erstatter eksterne nyhedsindslag, planlægger mediehuset at rulle den ud på alle stationer. Nina Lind har tegnet kontrakt om, hvad “hun” må sige og ej – en slags overenskomst med sit digitale jeg. Dermed er endnu en dansk stemme gået i symbiose med teknologien. Det er skarpt tænkt og lidt spooky: Fremtiden kan byde på et etermedie, hvor mikrofonen er bemandet af en algoritme med menneskestemme. Er radioværten blevet udødelig – eller bare arbejdsløs?

3. Kunstig kurator: SMK’s AI tagger kunst – Jesus blev en buksetrold

AI i museets maskinrum

Statens Museum for Kunst har vist sig som pioner i at bruge AI til at formidle kunst – og det giver både guldkorn og grin. Museet lod en AI analysere 45.000 digitaliserede værker og autogenerere emneord for motivernes indhold. Resultatet? Over 100.000 tags på én formiddag – alt fra “kirke” og “fugl” til “solopgang” poppede op i metadataene.

Når Jesus bliver buksetrold

Men AI’en kom også på gale veje med sine fortolkninger: Den beskrev fx Jesus som “toddler,” hvilket i oversættelsen blev til “buksetrold.” Et andet sted tolkede modellen klippefremspring som “rock” – og pludselig mente den, at 1800-tals malerier af danske kyster var fulde af rockmusik. Selv usynlige lysskær på gamle malerier blev tolket som lys fra en iPad eller Nintendo.

Et grin og et nyt blik på kunsten

SMK’s digitale team tager det med et smil: Målet var at åbne samlingen og pirre til de store spørgsmål om kunstens væsen. Og når en AI kludrer i teologien og tror, at Jesus er en buksetrold, så har den i det mindste givet os noget at tale om over kaffen. Eksemplet viser, at selv når AI tager fejl, kan det være ufrivilligt kreativt – og åbne vores øjne for nye måder at se kunsten på.

4. Musikalske maskiner: AI-band hitter, mens nordiske artister eksperimenterer

Virtuelle bands på toppen af hitlisterne

AI gør sit indtog i musikscenen – både globalt og lokalt. I Stockholm sikrede startup’en Tzafon for nylig millioner i funding til næste generations AI-agenter, der kan skrive musik autonomt. Og verden over popper AI-musikprojekter op: Det AI-genererede band The Velvet Sundown chokerede branchen denne sommer ved åbent at erklære sig som “syntetisk” – og alligevel få over en million månedlige Spotify-lyttere.

Mellem fascination og frygt

Ifølge eksperter lyder deres sange “bedre end det meste AI-musik hidtil,” fulde af fængende vers og omkvæd, takket være nye generative platforme. Industrien vakler mellem fascination og frygt: Pladeselskaberne sagsøger AI-musiktjenester for massiv copyright-krænkelse, mens kunstnere udtrykker frustration over at blive overhalet af virtuelle popstjerner.

Når kunst og maskiner krydser akkorder

Herhjemme holdt SPOT-festivalen i Aarhus en dag dedikeret til AI og musik, hvor både branchefolk og forskere diskuterede, om maskinerne er kreative sparringspartnere eller glorificerede kopimaskiner. Sanger Pernille Rosendahl fortalte om oplevelsen af at høre sin egen AI-klon synge – og om kampen for kunstnernes rettigheder i EU’s lovgivning. Imens leger globale stjerner også med teknologien: Grimes tilbyder 50% royalties til fans, der laver AI-tracks med hendes stemme, og Timbaland lancerede et projekt med en AI-‘Biggie’ som gæst. Nordiske musikere som Björn Ulvaeus (ABBA) følger udviklingen tæt, og måske står vi snart med et AI-Grand Prix. Indtil videre er konklusionen, at kreativiteten klarer sig bedst med mennesket ved roret og maskinen som inspirationsmotor.

1. Filmisk freestyle: AI laver musikvideoer på kommando

Musikvideoer uden kamera og crew

En ny kreativ AI-tjeneste lover at gøre alle til musikvideoinstruktør – uden kamera, crew eller budget. Palo Alto-startuppen freebeat.AI har lanceret verdens første “AI Music Video Agent”, der på et klik forvandler enhver sang til en fiks og færdig musikvideo. Det lyder som magi, men teknikken er reel: Man indsætter et link til en sang (fra fx Spotify eller YouTube) og giver en kort prompt (“solo ballet i et brændende bibliotek” foreslår firmaet selv). Derefter klarer AI’en resten: Den analyserer sangens DNA (rytme, følelser, tekst) for at storyboarde en video, genererer 4K-billeder scene for scene og klipper det hele sammen i takt til musikken.

100 gange hurtigere – 100 gange billigere

Ifølge freebeat.AI sker det hele 100 gange hurtigere og 100 gange billigere end traditionel videoproduktion. Resultatet er ikke bare en fancy lyric-video – det er en fuldgyldig musikvideo, skræddersyet til at gå viralt, lover firmaet. Deres AI-agent udvikler sig dagligt og får snart real-time stilskift og auto-optimering til forskellige platforme. Early adopters tæller allerede YouTube-influencere og musikproducere med millioner af følgere.

Hollywood på hjemmekontoret

Bag kulissen står Stanford-iværksættere med lommen fuld af venturekapital. Ambitionen? Demokratisere musikvideo-mediet, så 200 millioner kreative sjæle kan få Hollywood på hjemmekontoret. Selv skandinaver med et SoundCloud-hit kan nu få visuelt isenkram omkring musikken uden at pantsætte øvelokalet. Selvfølgelig helt uden menneskelige kamerafolk – det klarer robotten.

2. Google Gemini giver liv til dine fotos – med lyd på

Fra feriebillede til mini-film

Googles AI-værktøjer bliver stadig mere filmiske. I denne uge rullede Google en ny photo-to-video-funktion ud i sin Gemini AI: Nu kan et stille billede forvandles til en 8 sekunders videoklip med tilhørende lydspor. Man uploader fx et feriefoto og beskriver scenen og de ønskede lyde – og vupti, så animerer Googles topmodel Veo 3 billedet og giver det lyd.

Kreativ eksplosion blandt brugerne

Funktionen blev skudt ud til brugerne globalt her i uge 33 for dem med Google AI’s Pro/Ultra-abonnement. Ifølge Google er det kreative eksplosioner af brugergenereret indhold, der har drevet udviklingen – over 40 millioner AI-videoer er allerede skabt med Gemini og det relaterede Flow-værktøj i løbet af 7 uger. Og eksemplerne er vilde: Brugere har gentænkt eventyr i moderne influencer-stil, og endda udforsket, hvordan det mon lyder, når man skærer i kølende lava (tak for den, ASMR-community).

Minderne bliver levende

Google forsikrer, at alle AI-videoer vandmærkes synligt og usynligt med SynthID for at dæmme op for fake content. Men udviklingen er klar: Vi er på vej mod en æra, hvor dine minder i fotoalbummet kan genopleves som små film. Forestil dig mormors gamle bryllupsbillede genskabt som en levende scene med klokke-klang og brudevals – eller måske lad være, hvis du spørger de nostalgiske puritanere. Uanset hvad har Google med et trylleslag tilføjet endnu et redskab til fremtidens digitale historiefortælling.

3. Meta bryder sprogbarrieren med AI-dubbing på Instagram og Facebook

Automatisk dub på op til 20 sprog

Meta vil have hele verden i tale – selv når skaberen og seeren taler forskellige sprog. Denne uge lancerede de et gratis AI-dubbing-værktøj til alle større indholdsskabere på Facebook og Instagram. Nu kan din danske reel automatisk dubbes og lip-sync’es til spansk (og vice versa) med et klik.

Teknologi under motorhjelmen

Den nye funktion, der bygger på Metas avancerede taleoversættelsesmodeller, blev annonceret 19. august og er tilgængelig for creators med 1.000+ følgere. Videoer kan nu få op til 20 sprogspor, som brugerne kan skifte imellem – eller som afspilles automatisk på modtagerens foretrukne sprog. Meta praler af, at man endda kan uploade sine egne indtalinger, hvis man vil finpudse detaljerne. Under motorhjelmen arbejder bl.a. den nye Seamless M4T-model, der dækker over 1.000 sprog, så planen er klart at skalere udover Engelsk-Spansk duoen.

Skaberne får mere kontrol

Hvor YouTube siden sidste år har testet auto-dubs (med blandet succes – mange klager over robotiske stemmer), giver Meta nu skaberne mere kontrol: Man kan vælge at godkende/redigere AI-oversættelsen, inden den går live. De første reaktioner fra creators har været positive: Et “smart move”, der øjeblikkeligt mangedobler et opslag eller en videos potentielle publikum. Kritiske røster bemærker dog, at Meta kalder lanceringen “global”, men foreløbig primært har rullet ud i Nord- og Latinamerika. Alligevel er tendensen tydelig: Sociale medier udvisker sprogforskelle ved hjælp af AI.

4. Kattens klør: Buff AI-katte og Billie Eilish-meows er det nye sorte

Soap opera i katteland

Glem alt om simple katte-GIF’er – en bizar ny trend har indtaget de sociale medier: AI-genererede kattedramaer med bodybuilder-missemænd, der gennemlever soap opera-agtige intriger. På TikTok og Instagram går videoklip viralt, hvor en tegneserie-tyk kat (eller en kat med mistænkeligt pumpet menneskekrop) er hovedperson i ultrakorte melodramaer.

Absurde historier – millioner ser med

I én video savner en vis Mr. Whiskers en arm efter en arbejdsulykke og bliver skilt, fyret og jagtet med en økse – inden ekskonen selv glider i en vandpyt og får karmalektion nr. 1. I en anden redder en muskuløs kattehelt en baby fra hajer ved at bokse en hvid haj ihjel (iført capribukser, naturligvis). Publikum sluger det råt: “Shakespeare møder Neighbours møder bibelske lignelser,” joker kulturkritikere om fænomenet.

Fascination og forfærdelse

Disse AI-katte er nemlig ikke helt katte – de er også lidt mennesker, med jobs, biler og mansions. Vi taler fuld uncanny valley i katteland, og internettet er fascineret og forfærdet på samme tid. Er det satire over det moderne liv, eller bare hjerneløse tidrøvere? Uanset hvad er Buff Cat Soap Operas nu en etableret genre online.

5. AI-hallucinationer går viralt: Kanin-hop, kænguru-kaos og dyrevideoer du ikke kan tro

Når nuttethed er falsk

Det seneste halve år har budt på en tsunami af “for gode til at være sande” virale videoer – der netop ikke var sande. Tag fx det nuttede klip af kaniner på en trampolin, fanget på et overvågningskamera: 203 millioner TikTok-brugere faldt i svime over de hoppende bunnies – indtil det kom frem, at videoen var 100% AI-genereret.

Dyrefantasier der narrer millioner

Kanin-videoen er langt fra alene. Et andet hit viste en kænguru i lufthavnen, der stod fredeligt mellem to skænderierende kvinder – internetbrugere delte det i millionvis for det komiske syn, før en Reddit-bruger afslørede det som et rendyrket AI-fantasifoster. Lignende falske “dyrevenner”: Virale klip af dykkere der fjerner ruer fra hvalers bug, eller ørne der redder kæledyr fra fare – alt sammen ikke sket i virkeligheden.

Awww vs. AI

Udbredelsen er nu så massiv, at dyrewebsites måtte udsende en public service: Pas på de AI-dyr! Selv garvede Redditors i r/Futurology erkender, at de nu altid mistænker nuttede virale dyrevideoer for at være iscenesatte eller AI-fabrikerede. Internettet er med andre ord blevet en slagmark af “Awww” vs. “AI” – hvor hvert hjertevarmt klip potentielt gemmer på en algoritme bag kulissen. Vi lever i en tid, hvor selv kaninernes trampolinspring kan være løgn.

1. Glasklare delikatesser: TikTok er besat af AI-videoer, hvor knive skærer i glasfrugter – knasende tilfredsstillende og besynderligt smukt. Lyden af en klinge i en glasklar mango lyder “som et isbjerg der knækker i en krystalkronefabrik”, skriver en begejstret radiovært. Trendens motto: Hvis det findes, kan det skæres – selv skyer, galakser og en halvspist erindring har måttet lade livet under AI-kniven. Sært beroligende eller bare sært? Døm selv, men millioner doomscrollervidere for næste snit.
2. Hvalsafari med snyd: Et falsk droneklip af dykkere der renser en pukkelhvals mave for rurer rørte internetbrugere – men det rene opspind. En hel genre af lignende AI-dyreheltehistorier florerer nu online. Vi elsker heroiske dyr, men i dette tilfælde var helten en hallucinerende computer. 🐳✨
3. AI-Jesus influencer: En række videoer på Instagram og TikTok genfortæller Bibelens historier, som om Jesus var en vlogger. Her siger frelseren ting som “OK besties, jeg er åbenbart den udvalgte – love that for me” og udsætter Judas for diss i sine livestreams. Bibelske parabler møder “fuckboy vlog culture” i en absurd blanding, der både fastholder og forarger seerne. (Kan scrolling mon føre til frelse? Spørger en klummeskribent tørt.)
4. Præsident-parodi på YouTube: AI-klonede stemmer af Obama, Trump og Biden optræder nu i utallige meme-videoer – fra gaming-sessions (hvor de tre “spiller Minecraft” og mundhugges) til rap battles og komedieskitser. Det lyder præcis som dem, hvilket både er hylemorsomt og en kende skræmmende. Politikerne er blevet ufrivillige standup-stjerner i det digitale dukketeater. 🎭🇺🇸
5. Virtuelle popidoler tager verden med storm: K-pop-gruppen PLAVE – der udelukkende består af virtuelle AI-idoler – er netop draget på deres første Asien-turné for rigtige skrigende fans. I Sydkorea castes der sågar til nye helt digitaleboybands. Mens menneske-idoler sover, kan deres AI-kollegaer holde 24/7 fanmeetings i metaverset. Fremtidens popstjerner kommer måske slet ikke ud af tourbussen… fordi de kun eksisterer på en harddisk.
6. “Ghostwriter” skaber Grammy-koks: En anonym producer kaldet Ghostwriter udgav tidligere i år en AI-genereret Drake/The Weeknd-sang (“Heart on My Sleeve”), der gik viralt og fik mange til at tro, det var et ægte leak. Sangen nåede millioner af streams og blev sågar indsendt til Grammy-nominering – kun for at blive afvist, da ingen menneskeligkunstner kunne krediteres. AI-musik spøger nu i kulissen af musikbranchen; 18% af al ny musik uploadet til Deezer er allerede AI-genereret. Musikindustrien balancerer mellem at klappe i takt og trykke på panikknappen.
7. Runway’s AI-filmfestival på IMAX: Filmentusiaster så den komme – AI-kortfilm er nu så gode, at selv IMAX vil vise dem. I weekenden 17.–20. august har biografer i USA vist ti vinderfilm fra Runways AI Film Fest på de største lærreder. Det er en milepæl: Normalt ser man pixelklip på YouTube, men nu indtager AI-fortællinger de hellige biografhaller. Fra drømmesekvenser til dystopier – skabt med GenAI – viser nye talenter, at “kunstig kreativitet” også kan give publikum popcorn i halsen (på den gode måde).
8. Tjekkisk spøgelses-rap: I Tjekkiet gik en video viral, hvor en afdød popstjerne “fremførte” en ny sang ved sin egen mindekoncert via deepfake på storskærm. Publikum fik gåsehud – det var som at se en digital genfærd. Debatten raser om, hvorvidt det er smukt eller morbidt at genoplive de døde for en sidste optræden. AI’s nekromantiske evner i musik og film tvinger os til at overveje etiske grænser: Skal vi, bare fordi vi kan? 🕯️👻
9. AI-SpongeBob og co.: På Twitch dukkede en kanal op med uendelige AI-genererede SvampeBob-episoder, der parodierede tegnefilmen live. Projektet “AI_Sponge” kørte non-stop og trak tusinder af seere ind, før det måtte lukkes ned (efter at AI-Bob begyndte at fyre upassende jokes af… Skidtsamling!). Lignende AI-drevne parodi-streams – fra Seinfeld til The Office – popper op som virtuelle holodeck-simulationer. Det er bizar underholdning, men peger mod en fremtid, hvor vores yndlingsshows kan fortsætte i det uendelige uden manusforfattere… eller kvalitetssikring.
10. Fusket faktafotos: Et ikonisk billede af pave Frans i hvid Balenciaga-jakke snød verden i år (og blev “Årets foto” ifølge nogle, trods at det var AI). Her i august trendede igen en række hyperrealistiske AI-billeder: Elon Musk i rumdragt på Mars, en ung udgave af dronning Elizabeth på festival – alt sammen falsk, men hvor skulle man vide det fra?Billedgeneratorer er nu så gode, at selv erfarne fotografer har svært ved at skelne. Så næste gang du ser en viral foto-nyhed, så husk: Hvis paven ser lidt for swag ud, kan det være AI, der har været kreativ igen. 😉

Uge 34 har vist os en verden, hvor AI både maler mesterværker og maler sig selv op i et hjørne. Vi hylder innovationen, når algoritmerne hjælper os med at skabe kunst, musik og teater på nye måder – og vi griner med (eller ad) dem, når det hele tipper over i det absurd komiske. AI kan være Muses kokkens legekammerat, der åbner døren til paradis på scenen eller nye toner i højtaleren. Men den kan også være Klods-Hans til bal, der roder tingene til og tror, Jesus var en influencer med selfie-stick. Ugens kreative AI-puls slår to takter: Den ene for menneskets uendelige opfindsomhed – den anden for maskinens uforudsigelige påfund.

Kreativitetens tjeneste og galskabens tjeneste viser sig sommetider at være samme sag. Og måske er det netop der, magien opstår: I spændingsfeltet mellem det geniale og det gakkede. Snilld-redaktionen tager hatten af for alle de modige sjæle – udviklere, kunstnere, tossebasser – der i denne uge har presset AI’en ud i nyt territorium. Tak fordi I tør spørge: “Hvad nu hvis…?” Uden jer ingen AI-Puls at rapportere.

Så lad os runde af med ugens morale: AI i 2025 er som en vild kunstnerisk legeplads, hvor alt kan ske – smukt, skørt, tankevækkende eller bare dybt underholdende. Det er vores job at grine med, klø os i skægget af undren, og samtidig holde fast i, hvad der gør kreativitet menneskelig. For enden af dagen er det os, der giver mening til maskinens mirakler og misfostre. Vi ses i næste uge, hvor virkeligheden sikkert har overgået fantasien endnu en gang. Pas på jer selv derude i den kunstige jungle – og husk at tage både hjerne og hjerte med, når I går på opdagelse i AI’s vidunderlige verden.

– Team Snilld