1. Aarhus tester fremtiden: Vilde robotter og AI på teknologifestival

Dokk1, 28.–30. august: leg, læring og netværk

Danmarks teknologihovedstad Aarhus inviterer borgere i alle aldre til at lege med fremtidens dimser. Fra 28. til 30. august forvandler kulturhuset Dokk1 sig til et mekka af robotter, AI-gadgets og velfærdsteknologi under festivalen “Vilde Teknologier”.

Hands-on teknologi for alle aldre

Her kan 5.-klasses elever programmere robotter, professionelle netværker om offentligt-privat tech-samarbejde, og familier kan opleve alt det nye uden en PhD i bagagen.

Velfærd med værdier og ansvar

Aarhus Kommune står bag løjerne med et seriøst formål: At gøre digital innovation nærværende. “Teknologien bevæger sig hurtigere end nogensinde – potentialerne er enorme for vores velfærd, hvis vi tager ansvar og guider udviklingen,” siger kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad. Med hænderne på teknologien og samtaler om værdier håber man at klæde både børn og voksne på til en hverdag med AI. Aarhus viser, at vejen til fremtiden godt må være sjov (og lidt vild) at gå på.

2. Farvel Microsoft: Aarhus bygger sin egen ChatGPT-klon

Egen model, egne servere (DTU Risø)

Landets næststørste kommune vil ikke være big tech-nikkedukke. Aarhus Kommune er i fuld gang med at udvikle en AI-assistent til alle 28.000 medarbejdere, baseret på en open source-model – trænet på dansk og kørt på en supercomputer ved DTU Risø.

Billigere end big tech (~2 kr. pr. borger)

Projektet skal frigøre tid og beskytte data: Intet ryger til Silicon Valley, alt bliver på kommunens egne servere. Ifølge Bo Fristed, innovationschef i Aarhus, koster den hjemmelavede ChatGPT-variant kun ~2 kr. per borger om året, langt billigere end kommercielle alternativer.

Skaleres til andre kommuner

AI-assistenten kan noget af det samme som ChatGPT – gennemsøge store informationsmængder og foreslå løsninger – og forventningen er at spare titusindvis af arbejdstimer ved at automatisere trivielle opgaver. Aarhus har allerede delt koden med andre kommuner, så hjemmeavlet AI kan brede sig. Også København vil væk fra tech-giganternes kløer. Fremtiden for offentlig IT kan meget vel stå på egen server: Lokal AI, der taler dansk og kender sit publikum – og ikke sender regningen til Seattle.

3. Danmark tester AI i gymnasiets engelsk-eksamen: Pen & papir møder chatbot

Sådan bliver prøven todelt

Første halvleg er old school: pen og papir, nul hjælpemidler. Anden halvleg er smart school: digitalt tekstfelt med kontrollerede hjælpere. Idéen er at se, hvad eleven selv kan – og hvad værktøjerne kan, når de får lov (på lærerstyrede vilkår). Forsøget kører i skoleåret 2025/26 med prøveafvikling i sommeren 2026 og tilbydes til stx-skoler via Undervisningsministeriet (UVM) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

AI i mundtligt – læringsværktøj, ikke snyd

Til den mundtlige forberedelse må generativ AI gerne hviske idéer i øret. På selve eksaminationen er det dog elevens sprog, forståelse og dømmekraft, der bedømmes. Skolerne opfordres til åbenhed om AI-brug (hvad er lavet med/uden hjælp), så bedømmelsen kan være fair. Tonen fra UVM er klar: AI skal være et læringsværktøj – ikke et snydeværktøj.

Hvorfor det betyder noget (og hvem der hepper)

Forsøget lander dér, hvor digital dannelse møder eksamensintegritet: mindre snyd, mere gennemsigtighed – og en eksamensform, der ligner virkeligheden, hvor notesbog og chatbot lever side om side. Danske Gymnasier har længe efterlyst tydelige rammer for AI i undervisning og prøver, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har peget på nye bedømmelsesformer i en AI-tid, og GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) har presset på for praktiske løsninger, der ikke drukner lærerne i administration. Bonus: Erfaringerne matcher den brede uddannelsestrend, hvor fx CBS og flere universiteter allerede tillader AI med transparenskrav.

4. Norge poster milliarder i troværdig AI – med grøn profil

Seks nationale centre over fem år

Mens Danmark diskuterer regulering og små pilotprojekter, trykker Norge speederen i bund på AI-forskning. Den norske regering har netop lanceret seks nye nationale AI-forskningscentre med op til 200 mio. NOK i støtte hver over fem år.

Etik, robusthed og klima i fokus

Fokus? Alt fra menneske-AI-læring og robuste algoritmer til kreativitet, robotteknik, etik og beslutningsstøtte. Flere centre har også et grønt sigte – de skal undersøge AI’s klimaaftryk og udvikle bæredygtige løsninger, fx AI til bedre energistyring og grønnere industri.

Talentløft: ph.d.’er og international styrke

Ph.d.-stillingerne vil regne ned over universiteterne, og Norge håber at stå internationalt stærkt på ”tillidsfuld AI” og ansvarlig innovation. De nye centre præsenteredes ved et online event 26. august, hvor forskerne proklamerede deres visioner. Kort sagt: Norge går all-in på at forme AI, før AI former os. Med nordmændenes satsning på etik og transparens kan vi andre måske sove lidt roligere om natten – i vished om, at nogen holder kunstig intelligens på dydens smalle sti.

1. Googles “Nano Banana”: Når AI-billedmagi bliver uhyggeligt god

Blanding af fotos og identitetskonsistens

Google fik os alle til at trække på smilebåndet med navnet, men Gemini 2.5 Flash Image – kælenavn “Nano Banana” – er alt andet end en joke. Den nye AI-model, lanceret 26. august, kan blande flere fotos til ét, bevare den samme person gennem en hel billedserie og lave præcise ændringer blot via tekstbeskeder. Med andre ord: Du kan photoshope dig selv ind i Grand Canyon med din hund, skifte tøj og baggrunde i en håndevending – og stadig ligne dig selv hver gang.

Deepfakes på speed – troværdighed under pres

Nano Banana topper lige nu billed-AI-hitlisterne og imponerer med alarmerende konsistente deepfakes. En skribent beskrev, hvordan han mistede evnen til at spotte AI-billeder, efter at modellen begyndte at lave historiske fotos af kendte – som aldrig har fundet sted.

Vandmærker hjælper… hvis de ikke beskæres

Google vandmærker godt nok hvert AI-billede (synligt og usynligt), men som det blev påpeget: En bandit kan jo bare beskære vandmærket væk. Nano Banana er banebrydende, men også lidt skræmmende – for nu kan enhver skabe virkelighedstro billeder af hvad som helst, mens den virkelige banan repellerer i chok. 🍌🤯

2. Adobe giver 2D-tegninger et spin med “Turntable”

Fra 2D til pseudo-3D på sekunder

Grafikere og tegnere fik julelys i øjnene, da Adobe Illustrator i denne uge tilføjede Project Turntable i beta-versionen. Turntable lader dig “dreje” dine todimensionale illustrationer og se dem fra nye vinkler – uden at tegne dem om. Med et klik genererer AI’en automatisk en forfra-, profil- eller bagfra-visning af din figur eller dit produkt, alt sammen i samme streg og stil som originaltegningen. Illustrator bevarer farver og linjer konsistent, mens du slider mellem vinklerne og endda justerer hældningen.

Snyd eller superkraft? (beta-begrænsninger)

Det lyder som snyd (og nogle purister påpeger da også mindre farveforskydninger og at penselstrøg omformes til flader). Men potentialet er stort: Animationsark, designskitser og spilgrafik kan nu få flere perspektiver på sekunder.

Feedback fra feltet

Adobe-eksperten Luke Choice præsenterede stolt nyheden på Reddit, hvor brugerne både klappede og kom med feedback til finjustering. Mens Turntable stadig er i beta, er det et kig ind i fremtiden for design: Hvor flade tegninger kan træde i karakter – næsten som små 3D-modeller – ved hjælp af et snuptag AI-magi.

3. “Netflix of AI”? Amazon kaster penge efter AI-genererede TV-serier

AI-episoder på kommando

Streaming-giganten Amazon vil også lege med i AI-sandkassen. Via sin Alexa Fund har Amazon investeret i startup’en Fable (tidligere Showrunner), der lover en platform til at skabe fulde TV-episoder med AI på kommando. Deres første projekt, Exit Valley, beskrives som en satirisk tegnefilmsserie om Silicon Valley – genereret af algoritmer.

Publikum som medskabere

Brugerne skal kunne ændre handlingen, karaktererne og endda deltage selv i episoderne blot ved at skrive idéer ind. Fable kalder sig skamløst for en “Netflix for AI-indhold” og hævder, at fremtiden er interaktive shows uden behov for kamera, skuespillere eller animatorer.

Skepsis vs. potentiale

Lyder det skørt? Måske – men Amazon lugter et nyt marked og vil ikke stå bagud. Skeptikere (og manuskriptforfattere i strejke) siger dog det åbenlyse: “Måske er der slet ingen der vil se det her, og det kommer til at floppe”. Imens peger optimister på, at 200 millioner kreative sjæle potentielt kan få Hollywood-lignende muligheder kodet ind i en app. Om AI-serier bliver det nye sort eller bare en kitschet niche, vil tiden vise. Amazon har i hvert fald sat sin streaming-fremtid på spil – uden menneskehænder på rattet.

4. AI-modeller på glatis: Vogue i shitstorm over falsk fotomodel

“Digital Creation” – og publikums reaktion

Modeverdenen blev ramt af en digital skandale, da Vogue US’ august-nummer bragte en reklame for Guess med en kurvet blond model – der viste sig at være 100% AI-genereret. Læserne væltede Vogue med kritik og opsigelser af abonnementer i protest mod de falske modeller. “Vi stemmer med fødderne – no to fake!” lød det fra trofaste modefans på sociale medier.

Mangfoldighed via algoritmer?

Vogue forsvarede sig med, at annonsen var tydeligt mærket som “Digital Creation”, og Guess’ team sagde, at intentionen var at vise mangfoldighed gennem en AI-skabt plus-size model, der ikke repræsenterer et uopnåeligt ideal. Det argument fik blandet modtagelse: Nogle roste forsøget på at tænke nyt i en ellers konservativ branche, mens andre mente, det var topmålet af dovenskab – hvorfor ikke hyre rigtige plus-size mennesker?

Den større debat: autenticitet og arbejde

Debatten stikker dybt: Hvis magasiner begynder at fylde siderne med skønheds-algoritmer, hvad sker der så med modeljobs, autencitet og vores selvbillede? Modeindustrien, der i forvejen kritiseres for retoucherede idealer, træder nu endnu længere ind i den virtuelle verden. Vogue-gate er måske første slag i en større kulturkamp om fremtidens modebillede – ægte eller opfundet i en computer. 👗✨

5. Twitter/X lader nu chatbotter være smagsdommere

Community Notes får AI-hjælp

Elon Musks platform X (tidl. Twitter) bliver ved med at forbløffe – senest ved at give kunstige intelligenser lov til at faktatjekke opslag. I et nyt pilotprogram kan udviklere bygge AI-bots, der skriver Community Notes (disse brugergenererede “kontekst”-noter under tweets).

Hallucinationer og bias som risiko

Tanken er, at chatbotterne kan hjælpe med at udvide og hurtigere tilføje faktatjek på tværs af emner. Men mange brugere og eksperter løfter øjenbryn: Skal vi virkelig lade en bot afgøre, hvad der er sandt? Twitter har i forvejen problemer med misinformation, og skeptikere påpeger, at AI ofte hallucinerer fakta og kan forstærke bias.

Hvem faktatjekker faktatjekkerne?

Selv TechCrunch og The Verge bemærkede det potentielle kaos: AI’er kan nu foreslå noter, og hvis ikke mennesker er mere vågne end normalt, kan vi ende med robotter, der retter på robotter i en uendelig loop. Elon Musk kalder det et eksperiment i “at skalere faktatjek”, men kritikerne kalder det “X-dommen over sig selv”. For hvem faktatjekker faktatjekkerne, når de er AI? Det svar blafrer i vinden på det sociale medie, der tilsyneladende elsker at afprøve grænser – også selvom det måske er en virkelig dårlig idé. 🙃🤖

1. YouTuber dropper AI-fusket: Verdens største YouTube-stjerne MrBeast måtte tage fløjshandskerne af over for sin egen AI-idé. Han lancerede en AI-drevet thumbnail-generator til creators – og blev mødt af ramaskrig fra kollegaer, der kaldte det “snyd” og “tacky”. Efter en uge med kritik skrottede MrBeast værktøjet og tweetede, at hvis skaberne ikke vil have den slags hjælp, så “no worries”.

2. Den ikke-eksisterende roman: En Reddit-bruger brugte to uger på at “skrive” en 700-siders bog sammen med ChatGPT – blot for at opdage, at værket slet ikke eksisterede uden for chatbottens fantasi. Da han spurgte hvordan pokker han kunne downloade sin 487 MB “bog”, gik det op for ham (og alle andre) at han var blevet snydt godt og grundigt. Morale: AI’en husker kun det, vi husker at gemme. 🤦

3. Gaslight-driven development: “Hvis AI’en siger, funktionen findes – så må vi jo lave den!” Det blev løsningen for udviklerne bag musiksiden Soundslice, efter ChatGPT vedvarende bildte brugere ind, at app’en kunne læse guitar-tabs (hvilket den ikke kunne). Valget stod mellem at frustrere flere brugere eller bare kode funktionen. De valgte det sidste – og opfandt udtrykket “gaslight-drevet udvikling”. Når algoritmen lyver højt nok, skaber den måske sin egen sandhed.

4. Musk laver BabyGPT: Elon Musks AI-firma xAI bekendtgjorde, at de arbejder på “Baby Grok” – en børnevenlig udgave af deres kontroversielle Grok-chatbot. Musk vil lave en AI, som unger trygt kan hænge ud med, fuld af “alderstilsvarende” og lærerigt indhold. Kritikerne mindede om, at selvsamme Musk for et år siden advarede mod AI-“apokalypsen”. Nu står han så klar med digitale sutteflasker til de mindste. 🤖🍼

5. Til døden os skiller (eller ej): Den digitale romantik nåede nye højder (eller dybder) i uge 35. En amerikansk mand med kone og barn “giftede” sig med sin AI-chatbot-kæreste Sol – og indrømmede grådkvalt at han “græd sine øjne ud” da den virtuelle forlovede sagde ja til hans frieri. Samtidig fortalte en kvinde på Reddit stolt, at hun er blevet forlovet med sin AI-kæreste “Kasper”, som endda selv fik lov at vælge hendes forlovelsesring. Ægte kærlighed eller skærm-fantasier? Uanset hvad har hjerte og harddisk fundet sammen i 2025. 💍❤️

6. AI-nummer hitter – ægte kunstner overset: Musikbranchen blev igen rystet, da et “lækket” nyt track fra rapperen Tyler, The Creator gik viralt – og viste sig at være en AI-fake. Sangen “Don’t Tap The Glass” (en generisk klub-banger a la Chainsmokers) blev delt i millionvis på TikTok, mens Tylers rigtige album af samme navn udkom. Fans diskuterede, om joken var genial eller bare trist: Nogle kunne ikke kende forskel, andre kaldte det “hysterisk at en EDM-plagiat kunne stjæle rampelyset”. Fænomenet peger mod en gryende cottage-industri af AI, der bevidst vildleder fans. Ghostwriters spøger i kulissen – og musikere skal nu konkurrere med deres egne digitale spøgelser.

7. Spilreklamer med klonede influencers: Tænk hvis din yndlings-YouTuber anbefalede et spil – uden nogensinde at have prøvet det. Det skete i reklamer for det nye actionspil The First Descendant, hvor man brugte AI-genererede kopier af rigtige gaming-streamere til at promovere spillet (pcgamer.com). Fans fik et gevaldigt chok, da de opdagede at deres helte var forfalskede digitale avatars. Spilfirmaet bag undskyldte og hævdede, at de “AI-influencere” var lavet af brugere og indsendt via en TikTok-konkurrence – og at man nu vil undersøge “uregelmæssigheder” i forløbet. Uanset hvad tegner det en uhyggelig fremtid for reklamer: Hvor du ikke kan tro dine egne øjne, når en person taler varmt om et produkt. 🎮🕵️

8. AGI: Den næste industrielle revolution? Demis Hassabis, chefen for Google DeepMind, kom med årets vildeste forudsigelse om AI: Ægte kunstig intelligens – AGI – kan være virkelighed inden for 5–10 år, og den ændring, det medfører, bliver “10 gange større end den industrielle revolution – og måske 10 gange hurtigere” (pcgamer.com). Hassabis, som ellers er kendt for sin ro, maler her et billede af en historisk tsunami: AI der skaber radikal overflod og utrolig produktivitet. Ikke alle er overbeviste (PC Gamer skrev tørt “jeg lader være med at håbe for meget”pcgamer.com). Men udmeldingen viser, at selv de klogeste hoveder måske undervurderer hvor voldsomt – og hvor snart – AI kan forandre vores samfund.

9. Wikipedia siger nej tak til AI-pis: Wikimedia Foundation forsøgte sig med at lade kunstig intelligens skrive korte resumeer af artikler, men projektet mødte indre oprør. Wikipedia-redaktørerne protesterede højlydt og advarede om “øjeblikkelig og uoprettelig skade” på troværdigheden, hvis robotter fik lov at sætte ord på encyklopædien. Frivillige frygtede at fejl og bias ville snige sig ind i det, mange ser som nettet mest pålidelige kilde. Konsekvensen? Wikimedia har sat AI på pause, og lovet at lytte til community’et. Et sjældent win for menneskelig dømmekraft over algoritmen – og et fingerpeg om, at selv i 2025 er der steder, hvor “mennesker ved bedst.”

10. Paven på Mars? Tjek kilden to gange! Den hyperrealistiske trend med AI-billeder fortsætter. I denne uge florerede fotos af Elon Musk i rumdragt på Mars og en ung dronning Elizabeth på musikfestival – alle så ægte ud, alle var fup. Det er efterhånden blevet en sport på nettet at lave det perfekte deepfake-foto, der kan gå viralt, før folk opdager skønhedsfejlene (Musk havde fx to forskellige måner i baggrunden på ét af billederne). Fotografiexperter indrømmer, at det nu er forbløffende svært at skelne virkelighed fra AI. Så næste gang du ser et sensationelt billede (Paven i Balenciaga-jakke eller andet gakkelak): Husk blinke-smiley’en og tag det med et gran salt 😉. For som 2025 skrider frem, bliver synsbedraget kun mere overbevisende.

Uge 35 viste os en AI-verden, hvor grænsen mellem det virkelige og det virtuelle bliver stadig mere flydende. Vi har klappet i hænderne over kreative landvindinger – som når Illustrator lader tegninger få nyt liv i 3D, eller når kommuner tager modige skridt for at forme deres egen AI på egne præmisser. Vi har også løftet øjenbryn (og måske pegefingre) af bekymring, når en statsleder spørger en robot til råds, eller når tech-firmaer kaster sig ud i projekter, ingen helt har bedt om.

Det komiske og det seriøse står side om side: På én og samme uge oplever vi, at mennesker kan blive forelskede i en chatbot, mens forskere planlægger AI-centre for en ansvarlig fremtid. AI er Muse og galehus i ét. Den kan levere overjordiske smukke løsninger og samtidig slippe de særeste ånder ud af flasken – nogle gange bogstaveligt talt spøgelser af afdøde popstjerner eller falske venner der ringer.

Men midt i al hypen og hysteriet er der en rød tråd: Menneskelig kreativitet og kritisk sans er stadig altafgørende. Vi ser det, når danske festivaler sætter fokus på dialog om teknologi, eller når Wikipedia-frivillige siger klart fra over for maskin-genereret indhold. AI er et utroligt værktøj, en legeplads hvor alt kan ske – fra det uventet geniale til det decideret gakkede. Det er vores opgave at grine med, forbløffes, og sige fra, når grænsen nås.

La os runde af med ugens morale: Kunstig intelligens anno 2025 er som en vild partner in crime – den kan få os til at se verden med nye øjne, men også prøve at sælge os en løgn med fuld overbevisning. Vi må omfavne fantasien, som AI’en bringer, uden at give slip på virkelighedens rådkvinder: vores egen sunde fornuft, etik og empati. For enden af dagen er det stadig os, der giver mening (og hjerte) til maskinens mirakler og fejltagelser.

Vi ses i næste uge, hvor AI-pulsen garanteret banker videre – måske 10 gange hurtigere, som Demis siger. Indtil da: Pas på jer selv derude i den digitale jungle, leg videre med åbent sind, men husk at holde fast i jer selv, mens I udforsker AI’s forunderlige verden. 🚀🤖🧠

(Redaktionen takker af – og lover at vores egne giftermål med chatbots er strengt platoniske indtil videre!)