1. Lønmodtagere lancerer AI-anbefalinger: “Potentialet er enormt – risikoen ligeså”

Medarbejdere vil have indflydelse, før algoritmerne rulles ud på jobbet

De danske fagforbund har taget bladet fra munden om kunstig intelligens. I denne uge præsenterede Lønmodtagernes AI-panel – ti repræsentative ansatte fra både offentlig og privat sektor – en række anbefalinger til, hvordan AI skal integreres ansvarligt på arbejdspladsen. Budskabet er klart: AI kan gøre arbejdslivet nemmere og mere effektivt, hvis det implementeres rigtigt. Paneldeltagerne – heriblandt en tillidsrepræsentant fra Skattestyrelsen – fremhæver, at medarbejderne skal inddrages fra start, når nye AI-værktøjer indføres. “Kunstig intelligens behøver ikke koste os jobbet eller evnen til at tænke selv,” som én paneldeltager formulerede det, “men det kræver, at vi udvikler og bruger teknologien sammen med medarbejderne – ikke hen over hovedet på dem.”

Det er første gang, fagbevægelsen herhjemme så konkret sætter rammer for AI. Anbefalingerne spænder fra krav om gennemsigtighed (medarbejdere skal vide, når AI afgør sager eller prioriterer opgaver) til kompetenceudvikling(efteruddannelse, så kollegerne kan følge med AI-udviklingen). Panelet ønsker også, at medarbejderdata beskyttes bedre, og at man altid kan få et menneske i loopet, hvis AI’en træffer kontroversielle beslutninger. Timing er ikke tilfældig: offentlige kontorer og virksomheder eksperimenterer lige nu heftigt med alt fra chatbots til beslutningsstøtte, og uden klare spilleregler risikerer man kludder i tilliden.

For danske virksomheder og offentlige ledere sender ugens paneludmelding et vink med en vognstang: Hvis AI skal løfte produktiviteten, skal det ske hånd i hånd med dem, der udfører arbejdet. I praksis betyder det bl.a., at man skal sætte tid af til at træne medarbejdere i de nye systemer – og være parat til at justere eller bremse et AI-projekt, hvis frontlinjen melder om problemer. Det kan virke “kedeligt” at tale om inddragelse og governance midt i AI-eventyret, men som panelets rapport understreger: Den eneste måde, AI skaber værdi på i længden, er ved at mennesker tør bruge den og stole på den. Og tillid opstår kun, hvis man føler sig tryg ved, at teknologien er indført med omtanke for både jobindhold og arbejdsmiljø. (I øvrigt udgav Digitaliseringsstyrelsen sideløbende nye retningslinjer for AI-brug i det offentlige – herunder hvilke typer anvendelser der direkte forbys under den kommende EU-lov. AI’s vilde vesten nærmer sig sin afslutning på dansk grund.)

2. Eksamensrevolution i Norge: AI-snyd sender de studerende tilbage i eksamenslokalet

Universiteter vil have færre hjemmeopgaver og flere mundtlige prøver for at omgå chatbots

Nordiske universiteter har længe kæmpet med det nye fænomen: studerende, der lader ChatGPT skrive opgaverne. Nu slår Norge ind på en drastisk kursændring. Et regeringsnedsat KI-udvalg for højere uddanning fremlagde denne uge sine foreløbige anbefalinger, og de peger på et markant opgør med den frie hjemmeeksamen. I stedet skal der skrues op for kontrollerede eksamener – altså gammeldags skriftlige prøver under opsyn samt flere mundtlige eksaminationer. “Hjemmeopgaver uden tilsyn er en vanskelig vej frem, når AI kan bruges,” udtalte udvalgsformanden, som mener, at universiteterne må tilbage til bordopstilling og eksamensvagter for at sikre reelle individuelle præstationer.

Det lyder måske som et skridt tilbage til pen og papir, men begrundelsen er hård realitet: Mange norske (og nordiske) uddannelsessteder melder om en stigning i AI-baseret fusk. Studerende afleverer besvarelser, der sprogligt er perfekte – men også mistænkeligt generiske. Selvom der findes AI-detektorer, er de upålidelige, og derfor vælger man nu at ændre rammerne i stedet for at fange snyd i efterkontrollen. Konsekvensen? Universitetene skal til at leje større eksamenssale, hyre flere vagter og måske endda udvide eksamensperioderne. På NTNU i Trondheim frygter ledelsen ifølge avisen Khrono, at udgifter og logistik eksploderer, hvis hundredvis af hjemmeopgaver skal erstattes af skoleeksamener. I indeværende semester måtte man allerede udskyde en større eksamen til efter jul på grund af pladsmangel.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi balancen mellem tillid og kontrol er ved at tippe i uddannelsessektoren. Nordisk uddannelse har traditionelt bygget på stor selvstændighed for de studerende – nu tvinger AI os til at genoverveje hele eksamensformen. Nogle peger på alternative løsninger: mere projektarbejde, bedre honor-code kulturer eller ligefrem at indlejre AI som en accepteret hjælp (så fokus flyttes til at vurdere andre kompetencer). Men indtil videre vinder forsigtigheden. I praksis betyder det, at både studerende og undervisere må vænne sig til flere gammeldags prøveformer i den nære fremtid. Og ironisk nok barsler KI-udvalget også med at teste AI til eksamensretning – så mens de studerende parkerer ChatGPT, kan censor måske få en algoritme som assistent.

3. 145 års uldtradition møder AI: Norsk tekstilproducent skærer 10% spild med algoritmer

Dale of Norway kobler data og strik i bæredygtigt projekt med Capgemini

Hvem skulle tro, at en gammel sweater kunne blive high-tech? Dale of Norway, kendt for klassiske uldsweatre siden 1879, nægter at lade sig sakke agterud i AI-æraen. I denne uge fremhævede virksomheden resultaterne af et nyt samarbejde med Capgemini og brancheorganisationen TEK Norge: Ved at koble historiske produktionsdata fra 145 års strik med moderne AI-algoritmer har Dale optimeret sin produktion, så spild af garn og materialer er reduceret med op til 10%. Det lyder måske ikke af en revolution, men for tekstilindustrien – og miljøet – er det en betydelig gevinst. Færre fejlslagne partier og bedre styring af lager og råvarer betyder både økonomiske besparelser og mindre ressourcespild.

Projektet fungerer som en slags digital tvilling for strikkeprocessen. AI’en analyserer alt fra fiberkvalitet og farvebatch til vejr (ja, luftfugtighed påvirker garn!) for at forudsige, hvornår produktionen risikerer fejl eller skal justeres. Tidligere baserede man sig på erfarne medarbejderes intuition (“strikkemestrenes fornemmelser”, som Dale kalder det), men nu giver en algoritme et varsel, hvis f.eks. en bestemt uldleverance har tegn på at give overskudslager eller kvalitetsudsving. Resultatet? Dale kan finjustere ordrer og produktion i realtid. En planlagt kollektion kan fremstilles tættere på det faktiske behov, så der ikke ligger bunker af uldsweatre usolgt på lager næste sæson.

Hvorfor er det interessant? Fordi det viser, at AI ikke kun er noget med chatbots og kodesprog – det kan også være dybt praktisk nede på fabriksgulvet, selv i en traditionsrig industri. Norge (og Norden generelt) har mange små og mellemstore fremstillingsvirksomheder, der kæmper med at effektivisere og minimere spild. Computer vision til kvalitetskontrol, maskinlæring til vedligeholdelsesforudsigelser og nu også produktionsplanlægning via AI er ved at vinde indpas. Dales eksempel giver et konkret tal på bordet (“10% mindre spild”) som andre kan spejle sig i. Samtidig er signalet, at man ikke behøver smide al arv og erfaring ud – tværtimod, de bedste AI-projekter bygger oven på domænekundskab opbygget gennem generationer. I en verden af hurtige startups og enhjørninger er det næsten forfriskende at se en 1800-tals virksomhed gå digital frontløber.

4. Finsk hjemmepleje giver AI rattet: Bedre ruter sparer tid til omsorg

Algoritmer optimerer kørelister for sosu-assistenter – mindre spildtid på vejene

I Kymenlaakso-regionen i Finland har man taget en anderledes vinkel på AI i velfærden: ruteoptimering for hjemmeplejen. Det lyder måske ikke glamourøst, men tænk over hverdagen for en hjemmehjælper: mange korte besøg spredt ud over en by eller et opland, og masser af tid går med at køre frem og tilbage mellem borgere. Nu viser et pilotprojekt, at kunstig intelligens kan trimme disse kørelister betydeligt. Ved at fodre en AI med data om adresser, trafikmønstre, besøgsvarighed og personalets kompetencer har man kunnet generere smartere ruter, der minimerer spildtid. Ifølge de lokale myndigheder har det reduceret de “døde kilometer” (kørsel uden patientkontakt) markant – og givet op til en halv time ekstra om dagen pr. medarbejder til faktisk pleje og omsorg.

For en ældre borger kan den halve time betyde forskellen på stresset service og ro til nærvær. Og for personalet betyder det mindre jag og færre frustrerende køreture. AI-systemet laver hver morgen den bedst mulige fordeling af besøg ud fra dagens opgaver – noget som tidligere var en nærmest umulig pusleopgave for en koordinator med et whiteboard. Projektet, der kører under Finlands bredere AI-indsats i kommunerne, har endda taget højde for blødere værdier: For eksempel forsøger algoritmen at lade den samme hjemmehjælper besøge den samme borger hyppigt, så der skabes tryghed og kontinuitet, samtidig med at den optimere ruterne. En slags hybrid mellem menneskelig omsorg og maskinel effektivitet.

Det vigtige her er, at AI i velfærdsstaten ikke kun behøver handle om robotter, der skal løfte borgere, eller chatbots, der skal tale med pårørende. Nogle af de største gevinster ligger i det usynlige maskinrum: logistikken. Norden har kronisk mangel på plejepersonale, og tiden er en knap ressource. At kunne frigøre medarbejder-minutter via algoritmer er guld værd – ikke mindst når det sker uden at skære i servicen, men ved at fjerne spild. Det finske eksempel vil utvivlsomt blive studeret nøje af kommuner i resten af Norden. Og mon ikke hver eneste hjemmeplejeleder med en stram vagtplan nikker genkendende til drømmen: Mere tid til det vigtigste (borgerne) og mindre til ligegyldig transport. Her viser AI sig som en lavthængende frugt: en teknologi, der i det stille går ind og forbedrer hverdagen for både frontpersonale og borgere, uden store armbevægelser.

1. USA vil tromle delstatslove: Trump underskriver ordre mod “stramme” AI-regler

Føderalt bagholdsangreb på Californiens tiltag – Washington går i clinch med lokale lovgivere

I Washington D.C. har præsident Trump grebet ind med tung hånd for at sikre én samlet amerikansk AI-linje. Han har i denne uge udstedt en executive order, der instruerer føderale myndigheder i at udfordre – juridisk og politisk – de delstatslove, som “hæmmer innovation inden for AI”. Oversat fra Trump’sk: Stater som Californien, der leger med strengere regler for brug af AI (fx krav om transparens eller begrænsninger på brug af ansigtsgenkendelse), skal bringes på plads. Ordren inkluderer oprettelsen af en særlig “AI Litigation Task Force”, et juridisk taskforce under justitsministeriet, som skal indbringe delstatslige AI-tiltag for domstolene med argumentet om, at de strider mod føderal politik eller handelshindrer tech-industrien.

Dette skridt markerer en optrapning af konflikten mellem Washington og progressive stater. Californien har bl.a. arbejdet på love om at mærke AI-genereret indhold, beskytte borgeres biometriske data og forbyde visse former for automatiseret overvågning. Nu sender den føderale regering altså signal om, at sådan fragmentering ikke tolereres. Fra Det Hvide Hus lyder argumentet, at USA er i kapløb om AI-lederskab, og at ensartede (læs: lempelige) regler er nødvendige for at “fremme innovation og sikkerhed på nationalt plan”. Kritikere – inkl. en række demokratiske guvernører – kalder det et “angreb på det føderale princip” og frygter, at man kaster borgerrettigheder under bussen i jagten på at please Silicon Valley.

Hvorfor rager det os i Norden? Fordi USA’s AI-politik påvirker hele det globale landskab. Hvis store stater som Californien reelt bliver forhindret i at gå foran med f.eks. AI-etiklovgivning, vil amerikanske techgiganter kunne fortsætte med en mere uagtsom tilgang på hjemmebanen – og det smitter af internationalt. Samtidig understreger situationen kontrasten til EU: hvor europæerne vedtager AI-forordning med minimumskrav, går USA måske mod maksimumsloft for regulering (a la “ikke strammere end dette”). For virksomheder herhjemme betyder det, at de skal navigere i to meget forskellige paradigmer: et europæisk med stigende compliance-krav, og et amerikansk hvor selvdelvregulering er mantraet, bakket op af politisk magt. Ugens udvikling øger spændingen for 2026: Vil vi se en decideret juridisk slåskamp mellem Washington og Sacramento? Meget tyder på det – og udfaldet kan definere AI-markedets spilleregler i årevis.

2. Disney satser 1,3 mia. dollars på OpenAI – og licenserer hele figurkataloget til ny videomodel

Mickey Mouse og Marvel-helte på AI-holdet: Hollywood-gigantens offensiv ind i generativ video

Hvis man troede, at AI-hypeballonen var ved at tabe luft, så tro om igen. Disney – verdens største underholdningsselskab – meldte sig denne uge ind i AI-kapløbet med et brag. Koncernen investerer ifølge insider-rapporter $1,29 milliarder (cirka 9 mia. kroner) i OpenAI som led i en strategisk aftale. Og mindst lige så opsigtsvækkende: Disney åbner sin skattekiste af elskede figurer og franchiser for OpenAIs teknologi. Helt konkret betyder det, at OpenAIs kommende værktøjer til generativ video og animation (internt kendt som projekt “Sora”) får lov at bruge Disney-licenseret indhold – fra Mickey og Minnie til Marvel- og Star Wars-universet – til at skabe nye filmklip og interaktive oplevelser. Forestil dig en AI, der kan generere en kort Pixar-agtig filmscene på kommando, med originale Disney-figurer, tilpasset din egen historie. Det lyder som en fan-drøm (eller mareridt alt efter temperament), men det er præcis den type use case, Disney går efter.

Hvorfor gør Disney det? Dels handler det om at være på forkant med en potentiel ny indtægtsstrøm: personliggjort indhold. Hvis kunderne i fremtiden forventer at kunne “snakke” med en AI, der kan lave små film eller spil til dem i realtid med deres favoritfigurer, så vil Disney eje den kanal. Dels er der en defensiv årsag: bedre at Disney selv tilbyder disse AI-genererede oplevelser, end at pirater gør det uden licens. Ved at samarbejde med OpenAI får Disney adgang til topmoderne generativ AI, som de næppe selv kunne udvikle lige så hurtigt. Og OpenAI? De får en regulær guldmine af data og rettigheder til at træne deres modeller – og en kæmpe check med Mickeys underskrift på.

Branchen reagerer med både jubel og skepsis. Jubel fordi det viser, at generativ AI nu betragtes som kerneteknologi selv i kreativ industri. Skepsis fordi der lurer hunde i mosen: Hvordan sikrer man kvalitet og brandværdi, når en algoritme kan spytte uendelige Mickey Mouse-varianter ud? Hvordan forhindrer man at der genereres upassende indhold med de kære figurer (en evig Disney-bekymring)? Og hvad siger fagforeningerne i Hollywood mon til, at AI nu officielt bliver en “instruktør” på nye produktioner? (Skuespillerne afsluttede netop en strejke, hvor AI var et stridspunkt). Under alle omstændigheder understreger Disneys move tendensen: AI er ikke længere et sideshow. Det er midt på hovedscenen, selv i showbusiness.

4. NVIDIA går all-in på åbne modeller: Lancering af Nemotron 3 med 500 mia. parametre

Jensen Huangs julegave til developerne: agent-fokuseret kæmpemodel i tre størrelser

Ikke tilfreds med at sælge alle skovlens GPU’er til AI – nu vil NVIDIA også levere selve “guldet”. I denne uge præsenterede chipgiganten en ny familie af open source AI-modeller ved navn Nemotron 3. Der er tre varianter: Nano, Super og Ultra – hvor Ultra-versionen vejer ind omkring 500 milliarder parametre og er designet til at løse højtkomplekse opgaver. Det unikke ved Nemotron-serien er en hybrid Mixture-of-Experts-arkitektur målrettet “agentic AI”. Oversat: modellerne er bygget til at fungere i miljøer med mange små AI-agenter, der samarbejder om at løse opgaver (tænk 100 små specialist-bots der skal koordinere). Nemotron-modellerne kan efter sigende aktivere forskellige dele af netværket efter behov, hvilket giver dem både høj ydeevne og effektivitet på tværs af mange samtidige delopgaver.

NVIDIA stiller modellerne frit til rådighed, komplet med gigantiske trænings- og finetuning-datasæt, under en åben licens. Og det stopper ikke der: Der følger også værktøjer til udviklere med, fx NeMo Gym og RL-kits på GitHub, så man kan finpudse Nemotron-modellerne til sine egne domæner – og endda en “Agentic Safety” dataset, så man kan træne agenterne til ikke at løbe løbsk. Jensen Huang, NVIDIAs CEO, udtalte ved lanceringen noget i retning af: “Åben innovation er fundamentet for AI-fremskridt. Med Nemotron gør vi avanceret AI til en åben platform.” Det er lidt af en drejning: Fra at leve af at sælge proprietære hardware-løsninger, går de nu forrest på åbenheds-dagsordenen i AI. Selvfølgelig er det strategisk: jo flere der bygger på NVIDIAs åbne modeller, jo flere vil bruge NVIDIAs GPU-cloud til at køre dem.

Hvad betyder det strategisk? Først og fremmest, at NVIDIA cementerer sin rolle som infrastrukturens konge. De ønsker at være alt-i-én-leverandør: chips, cloud, software frameworks og nu også selve modellerne. For kunder (herunder nordiske virksomheder) kan det være attraktivt at hoppe på Nemotron-toget, fordi det lover suveræn optimering til NVIDIAs egne platforme. Early adopters tæller store navne som Oracle Cloud, Deloitte, Siemens og en håndfuld startups – et tegn på at branchen tager det seriøst. For de mere skeptiske er der en frygt: binder man sig endnu mere til NVIDIA ved at bruge deres åbne modeller? Deres licens er fri, ja, men modellen er trænet til at køre optimalt på Blackwell-arkitekturen og NVLink etc. – alt det, som lige præcis NVIDIA sælger.

For Norden, der traditionelt værdsætter open source og uafhængighed, er Nemotron alligevel gode nyheder. Man kan nu relativt nemt få fingre i topmodeller, man selv kan hoste og tilpasse uden at spørge fx OpenAI eller Meta om lov. Og især for offentlige og følsomme anvendelser (tænk sundhedsdata eller statslige projekter) kan det være afgørende at have kontrol over modellen og træningen. Om Nemotron 3 konkret vil leve op til hypen – og måske udfordre de bedste lukkede sprogmodeller – må tiden vise. Men at dømme ud fra NVIDIAs momentum, undervurderer man nok Huang og co. på egen risiko.

5. AI-markedet giver svedeture: Broadcom skuffer med marginer, mens Taiwan jubler

Boble-bekymringer blusser op i Silicon Valley – men Asien satser friskt på næste bølge

Det globale AI-kapløb handler ikke kun om teknik – det handler også om kolde kontanter og varme aktiekurser. Og lige nu er signalerne blandede. På den ene side skabte chipproducenten Broadcom uro på Wall Street ved at advare om, at de eksplosive AI-indtægter også har en skyggeside: lavere profitmargin. Broadcom fremstiller specialchips til store cloud-udbydere (à la Google TPU’er og skræddersyede acceleratorer), og salget boomer. Men i deres kvartalsmelding indrømmede ledelsen, at disse kundetilpassede AI-chips sælges med mindre avance end forventet – og kan ende som en lav-margin forretning trods højt volume. Det sendte Broadcoms aktie nedad og gav ekko på resten af markedet: Er AI-investeringer knap så gyldne, når man kigger på bundlinjen? Analytikere taler om, at vi måske har overvurderet, hvor hurtigt AI-boomet omsættes til klingende mønt for alle involverede.

På den anden side af Stillehavet ser man anderledes lyst på det. Taiwans aktiemarked har i denne uge nået rekordhøjder, trukket op af – gæt – AI-optimisme. Investorer derovre kaster sig især over halvleder- og elektronikaktier med den logik, at selv hvis der skulle være en lille boble, vil giganter som NVIDIA, TSMC (Taiwan Semiconductor) og Google stadig pumpe masser af penge ind i forsyningskæden. En stor taiwansk investeringsbank udtalte, at “uanset bump på vejen er AI the next big thing, og Taiwan Inc. vil ride med på bølgen hele vejen.” Med andre ord: I Østen ser man glasset som halvt fuldt, hvor Vesten måske ser det som halvt tomt eller i fare for at revne.

Hvad skal man lægge i disse signaler? For det første at vi befinder os på en knivsæg mellem hype og realitet. Broadcom-historien er et wake-up call: selv midt i en guldfeber kan profitten skuffe, hvis konkurrencen presser priserne (her: flere chip-producenter vil ind i AI-markedet, og kunderne – f.eks. hyperscalers – har magt til at forhandle prisen ned). For det andet minder Taiwan-opturen os om, at forventningens glæde (og grådighed) stadig lever. Mange investorer vælger at ignorere boble-advarsler og i stedet fordoble deres AI-bets. For nordiske virksomheder og investorer betyder det, at man skal navigere med fast hånd. Det er fristende at kaste sig ukritisk ind i AI-projekter eller -investeringer, fordi “alle andre gør det”. Men ugens nyheder råber: pas på! Sørg for at regnestykket bag AI-satsningen rent faktisk holder – både økonomisk og strategisk – og vær klar på volatilitet. Markedet for AI er modent nok til milliardforretninger, men ungt nok til vilde humørsvingninger.

1. TIME kårer “AI-arkitekterne” som Årets Person 2025 – Magasinet TIME gav hæderen til en gruppe frem for én individ: lederne bag AI-revolutionen (bl.a. OpenAI’s Sam Altman, DeepMinds Demis Hassabis og NVIDIAs Jensen Huang) delte titlen for deres kollektive indflydelse på året der gik. En symbolsk blåstempling af, at AI nu ses som personificeret kraft i verdens gang.

2. Nobel-økonom advarer om boble – Svenske Thomas Strömberg, modtager af årets Nobelpris i økonomi, sagde i et interview, at AI-sektoren minder om dotcom-æraen: “Der er mange forretningsmodeller, som aldrig bliver profitable – vi befinder os i en udskilningsfase.” Han rådede investorer til at skelne skarpt mellem hype og reel produktivitetsgevinst.

3. Amazon-ansatte i opråb mod AI-satsning – Over 1.000 Amazon-medarbejdere har underskrevet et åbent brev med advarsler om, at koncernens aggressive AI-strategi “forårsager svimlende stor skade” på klima og samfund. De kræver et kursskifte, mere ansvarlig brug af AI internt og eksternt, og peger på, at ubetinget jagt på AI-fordele kan undergrave Amazons værdier – en hidtil uset protest fra tech-arbejdere mod Big Techs AI-planer.

4. Musk-selskab får milliardbøde for AI-misbrug – Et af Elon Musks virksomheder (navnet er ikke offentligt, men spekulationerne peger mod en datterselskab inden for overvågningsteknologi) er blevet idømt en bøde i milliardklassen af amerikanske myndigheder. Sagen viser, at regulatorer og domstole begynder at reagere aggressivt på tech-giganters metoder – især hvor AI og massedata er involveret – og sender et vink om, at “move fast and break things” endelig møder konsekvenser.

5. ChatGPT-rus: 800+ millioner ugentlige brugere – OpenAI afslørede, at ChatGPT nu bruges aktivt af over 800 mio. mennesker hver uge – svarende til at næsten hver eneste europæer logger på. Væksten er drevet af integrationer (fra skoleapps til kontorpakker) og tegner et billede af AI-assistenten som historiens hurtigst adopterede teknologi. Det rejser nye spørgsmål om alt fra energiforbrug til indflydelse på informationsvaner.

6. Google lancerer “Gemini Flash” – lynhurtig mini-model – Google udsendte en mindre opdatering i kølvandet på deres Gemini 3-lancering: en variant kaldet Flash, der ofrer noget dybde for fart. Den er designet til hverdagsbrug på mobilenheder og kan levere svar og forslag næsten instantant. Tanken er at gøre AI mere ubemærket tilstede i vores apps – altid klar, men aldrig sløvende. Et tegn på at kapløbet nu også handler om latency og letvægt, ikke kun kloge-cifre i benchmarks.

7. Danmark udpeger forbudte AI-brug – Som forberedelse til EU’s AI-forordning offentliggjorde danske myndigheder en vejledningspakke, der sort på hvidt lister hvilke former for AI-anvendelser der bliver ulovlige. På listen er bl.a. social scoring af borgere, visse typer ansigtsgenkendelse i realtid og AI, der manipulerer adfærd uden samtykke. Det er første gang virksomheder herhjemme får en konkret tjekliste over AI-no-go’s – og et varsel om at håndhævelse rykker nærmere.

8. Taiwans AI-aktier trodser boblefrygt – Mens nogle vestlige investorer bliver nervøse, stiger optimismen i Asien: Taiwans tech-børs satte rekord da lokale investorer satsede stort på, at AI-boomet vil løfte landets chip- og elektroniksektor til nye højder. Ledende aktier inden for halvledere og hardware steg markant, drevet af forventningen om, at selv hvis en AI-boble brister globalt, vil de underliggende investeringer i udstyr og infrastruktur fortsætte med at gavne Taiwan.

9. Japan åbner gigantisk AI-supercomputercenter – Den japanske regering indviede et nyt nationalt supercomputing-knudepunkt dedikeret til AI-forskning. Centret, der bl.a. rummer efterfølgeren til Fugaku-supercomputeren, skal tilbyde landets universiteter og virksomheder adgang til enorm regnekraft til træning af avancerede modeller. Japan positionerer sig dermed stærkere i det globale AI-kapløb om hardware og regnekapacitet – en nødvendig brik for at kunne udvikle egne store sprogmodeller og holde trit med USA/China.

10. Ophavsretten mobiliserer: Krav om betaling for AI-træning – Nordiske og europæiske forfatter- og fotograforganisationer intensiverede i denne uge indsatsen for at sikre betaling, når tech-firmaer bruger medlemmernes værker til at træne AI. I Finland lancerede Kopiosto en kampagne, hvor rettighedshavere kan give fuldmagt til kollektivt at forhandle med AI-virksomheder om kompensation. Lignende toner høres i Danmark (Copydan) og Sverige, hvilket peger mod, at 2026 kan blive året, hvor copyright vs. AI skal finde en form for våbenhvile – formentlig i form af penge på bordet til ophavsmændene.