Vigtigste pointe først

Syntetiske stemmer er ikke længere et eksotisk teknologisk eksperiment, men en udbredt realitet, der præger både erhvervsliv, civilsamfund og kultur. Udviklingen er gået stærkt: Fra at være forbeholdt store tech-giganter og specialiserede laboratorier, er stemmekloning nu tilgængelig for alle med en computer og et par minutters lyd. Det åbner for enorme muligheder – men også for nye risici, som vi i Snilld mener kræver både opmærksomhed og handling.

Baggrund og udvikling

Historisk set var stemmekloning en dyr og teknisk krævende disciplin, hvor kun få aktører havde adgang til teknologien. Men med fremkomsten af platforme som ElevenLabs og lignende, kan man i dag skabe en overbevisende digital kopi af en stemme på få minutter – og ofte til en brøkdel af prisen fra tidligere. Markedet for syntetiske stemmer vokser eksplosivt, drevet af efterspørgsel fra alt fra gaming og medieproduktion til kundeservice og uddannelse. Ifølge flere brancheanalyser er det ikke længere selve teknologien, der er den store nyhed, men måden den bruges på – og hvordan vi håndterer de nye udfordringer, der følger med.

Teknologiske muligheder og kreative anvendelser

Det er ikke kun de store virksomheder, der får glæde af syntetiske stemmer. Små virksomheder og enkeltpersoner kan nu producere podcasts, reklamer eller undervisningsmateriale med professionelle voice-overs uden at hyre dyre speakere. Platforme som ElevenLabs tilbyder både “instant” og “professionel” stemmekloning, hvor man enten kan få en hurtig kopi med et minuts lyd, eller en mere nuanceret version med 30 minutters optagelse. Priserne varierer, men for mindre produktioner kan man komme i gang for under 200 kroner om måneden. For kreative projekter betyder det, at man kan lave alt fra flersprogede podcasts til radiofortællinger og interaktive læringsforløb – uden at være afhængig af store budgetter.

Praktiske tips og platforme

For dem, der vil i gang, er det vigtigt at vælge en platform, der matcher behov og ambitionsniveau. Nøgleparametre er kvaliteten af stemmeklonen, brugervenlighed, sprogunderstøttelse og datasikkerhed. ElevenLabs er blandt de førende, men der findes også alternativer med forskellige styrker. Det anbefales at starte med korte, rene optagelser og altid sikre sig, at man har rettigheder til den stemme, der klones. Mange platforme tilbyder gratis prøver, så man kan teste kvaliteten, før man binder sig.

Etiske dilemmaer og samfundsmæssige konsekvenser

Den lette adgang til stemmekloning rejser en række etiske spørgsmål. Hvad sker der, når alle kan lave en overbevisende kopi af en andens stemme? Eksempler på misbrug findes allerede: Fra falske opkald, hvor “chefen” beder om pengeoverførsler, til deepfake-lyd i politiske kampagner. Risikoen for misinformation, manipulation og identitetstyveri er reel. Samtidig kan teknologien bruges positivt – for eksempel til at give stemme til mennesker, der har mistet evnen til at tale, eller til at gøre undervisningsmateriale mere tilgængeligt. Regulering og best practice er dog stadig under udvikling, og det er afgørende, at både virksomheder og civilsamfundet bidrager til at skabe opmærksomhed og ansvarlig brug.

Sikkerhed og virksomhedsperspektiv

For virksomheder udgør syntetiske stemmer en ny sikkerhedstrussel. Phishing og social engineering får et nyt niveau, når angribere kan bruge en overbevisende kopi af en leders stemme til at narre medarbejdere. Der er allerede dokumenterede tilfælde, hvor stemmekloning er brugt til at svindle virksomheder for store beløb. Anbefalingen fra eksperter – og fra os i Snilld – er at indføre procedurer, hvor vigtige instrukser aldrig gives alene via lyd, men altid bekræftes skriftligt eller via sikre kanaler. Derudover bør virksomheder investere i værktøjer, der kan analysere og identificere syntetisk lyd, samt træne medarbejdere i at være kritiske over for selv “kendte” stemmer.

Pædagogiske vinkler og undervisning

I undervisningen åbner syntetiske stemmer for både nye muligheder og vigtige læringsmål. Elever kan arbejde med at analysere, hvordan stemmer manipuleres, og lære at vurdere troværdighed i lydmedier. Opgaver kan for eksempel handle om at identificere syntetisk tale eller diskutere, hvordan stemmekloning kan bruges – og misbruges – i samfundet. Det styrker både teknologiforståelse og kritisk sans, som er afgørende i en digital tidsalder.

Kulturelle og sociale implikationer

Teknologien påvirker ikke kun erhvervsliv og undervisning, men også vores sprog, kultur og sociale relationer. Unge bruger allerede syntetiske stemmer til at eksperimentere med identitet og udtryk på sociale medier. Samtidig giver teknologien mulighed for at inkludere flere stemmer i den offentlige debat – for eksempel ved at gøre indhold tilgængeligt på flere sprog eller for personer med handicap. Men der er også risiko for, at vi mister tilliden til det talte ord, hvis vi ikke kan skelne mellem ægte og syntetisk lyd.

Fremtidsperspektiver og anbefalinger

Udviklingen går kun én vej: Syntetiske stemmer bliver stadig mere realistiske, tilgængelige og udbredte. For virksomheder handler det om at balancere muligheder og risici – og om at tage ansvar for både sikkerhed og etik. Civilsamfundet og undervisere har en vigtig rolle i at skabe opmærksomhed og styrke den kritiske sans. Vores anbefalinger er klare:

• Indfør klare procedurer for håndtering af lydkommunikation i virksomheder.
• Brug værktøjer til at analysere og identificere syntetisk lyd.
• Styrk undervisning i kritisk medieforståelse og teknologiforståelse.
• Vær åben om brugen af syntetiske stemmer – transparens skaber tillid.
• Følg med i udviklingen og vær klar til at tilpasse politikker og praksis.

Syntetiske stemmer er kommet for at blive. Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal bruge dem – men hvordan vi gør det ansvarligt, sikkert og til gavn for flest muligt.

Kilder:

• https://ai2people.com/synthetic-voices-the-moment-the-magic-turns-mainstream/
• https://elevenlabs.io/voice-cloning
• https://www.unodc.org/roseap/uploads/documents/Publications/2025/UNODC_Report_Emerging_threats_-_The_intersection_of_criminal_and_technological_innovation_in_the_use_of_automation_and_AI.pdf

Målgruppens mening om artiklen

Anne Madsen, IT-sikkerhedschef:

Jeg giver artiklen 85. Den rammer plet i forhold til de sikkerhedsmæssige udfordringer, vi står overfor med syntetiske stemmer, og den kommer med konkrete anbefalinger, som jeg kan bruge direkte i mit arbejde. Jeg savner dog lidt mere dybde på de tekniske løsninger og værktøjer til at identificere syntetisk lyd.

Jonas Petersen, Gymnasielærer:

Jeg giver artiklen 90. Den er meget relevant for undervisningen, især fordi den både adresserer de pædagogiske muligheder og de kritiske aspekter. Jeg kan bruge flere af pointerne direkte i min undervisning om teknologiforståelse og mediekritik. Den er let at forstå og giver gode eksempler.

Sofie Larsen, Kommunikationskonsulent:

Jeg giver artiklen 80. Den er aktuel og dækker både muligheder og risici. Jeg kunne godt tænke mig flere konkrete cases og eksempler fra danske virksomheder, men overordnet set er det en solid introduktion til emnet.

Michael Sørensen, CEO i mindre SaaS-virksomhed:

Jeg giver artiklen 75. Den er relevant, især i forhold til de sikkerhedsmæssige trusler og de forretningsmæssige muligheder. Jeg synes dog, den bliver lidt generel til sidst, og jeg savner mere om, hvordan små virksomheder konkret kan implementere anbefalingerne.

Fatima Elmi, Studerende og SoMe-creator:

Jeg giver artiklen 88. Jeg synes, den rammer godt ift. hvordan unge bruger syntetiske stemmer kreativt, og den tager de etiske dilemmaer alvorligt. Det gør den både interessant og brugbar for mig, især i forhold til at forstå konsekvenserne af teknologien på sociale medier.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.