Prompten stod stadig øverst i processkriftet
Nogle gange behøver Jacob Waage ikke gætte. Retspræsidenten ved Retten på Frederiksberg har fået processkrifter, hvor afsenderen har glemt at slette maskinens indledning, så der står noget i stil med: ”Du har spurgt mig om, hvorvidt en person, der har tabt 200.000 kroner på et kasino, kan kræve pengene tilbage. Her kan du sige følgende, hvis du skal møde i retten”. Eksemplet har han givet til Djøfbladet, og ifølge TV 2 har han oplevet den slags flere gange.
Den slags fejl ses mest, når almindelige borgere fører deres egen sag. ”Men det sker også for advokater”, siger han. Den glemte prompt er dog den mindste del af problemet. Det store problem er alt det, der står efter den.
Fra fire sider til 120 i en sag om en defekt bil
Waage bruger en sag om en bil med fejl som eksempel. Et påstandsdokument i sådan en mindre sag burde kunne klares på tre eller fire sider. I dag kan han få dokumenter på op til 120 sider med lange referater af tidligere domme, afsnit om EU-Domstolens praksis og udførlige gennemgange af menneskerettighederne. Han kalder det utroligt udbredt.
Landsdommer Johann Herzog, der sidder i bestyrelsen for Den Danske Dommerforening, siger til Djøfbladet, at processkrifterne er vokset ved alle landets domstole, og at advokaterne er blevet mere skrivelystne. Historien er siden gået videre gennem Ritzau, TV 2 og AdvokatWatch, og Dommerforeningen advarer nu om, at de lange dokumenter kan gøre ventetiden ved domstolene endnu længere.
Ingen kan bevise, at det er AI, men dommerne har en mistanke
Begge dommere er omhyggelige med ikke at påstå mere, end de kan dokumentere. Ingen af dem kan bevise, at det er kunstig intelligens, der står bag. Herzog kalder det ”en nærliggende tanke” og peger på, at advokatkontorerne investerer kraftigt i AI-værktøjer, hvilket han i øvrigt godt kan forstå.
Waage har et mere jordnært argument. Til TV 2 siger han, at advokater ikke bruger 100 timer på en lille sag, der er et par tusinde kroner værd. Når en sag om en bil alligevel vokser til langt over hundrede sider, er der grund til at tro, at teksten ikke er skrevet i hånden.
Dommeren skal tage stilling til hvert eneste argument
Her bliver det dyrt for andre end advokaten. En dommer kan ikke springe et argument over, fordi det virker ligegyldigt. Når et juridisk spørgsmål er rejst, skal det som udgangspunkt vurderes, og ifølge Herzog betyder flere spørgsmål længere forberedelse. Det kan også trække hovedforhandlingen i retten ud, så en sag, der før kunne klares på én dag, nu kræver halvanden.
Modparten skal også læse det hele og forholde sig til det. Herzog peger desuden på en risiko for advokatens egen klient, nemlig at de få argumenter, der faktisk afgør sagen, drukner mellem alle de andre. Til Djøfbladet siger han, at kunstig intelligens er meget dygtig til lange tekster, der lyder overbevisende, og at advokaten derfor skal sikre sig, at argumenterne er relevante for afgørelsen.
Waage er mindre diplomatisk. Efter hans mening er det et kæmpe samfundsproblem, hvis domstolene bruger tid på noget overflødigt, når sagsbehandlingstiderne i forvejen er lange.
Domme, der ikke findes, og et påstandsdokument til Højesteret
De oppustede dokumenter er ikke nødvendigvis forkerte. Men når der er fejl, kan de være svære at få øje på, fordi teksten lyder overbevisende. Waage fortæller TV 2, at han har set processkrifter, der henviser til retspraksis, som slet ikke eksisterer.
Djøfbladet har tidligere i efteråret beskrevet, hvordan en advokat sendte et påstandsdokument fuld af fejl til Højesteret, og at det var skrevet med ChatGPT. Herzog har ikke hørt om fejl af den størrelse fra sine kolleger, men han er bekymret for, hvordan situationen er om to år, hvis tendensen holder.
Højesteret har allerede sat et sidetal på
Løsningen kan måske findes i Højesterets egne vejledninger til advokater. Dér får advokaterne uden omsvøb at vide, at de ikke skal skrive for meget, og Højesteret anbefaler højst 10 til 20 sider. Byretterne og landsretterne har ikke en tilsvarende anbefaling, men ifølge Herzog har dommerne drøftet, om de skal lade sig inspirere af Højesteret.
Waage mener ikke, at man kan forbyde AI, når der skrives processkrifter. Han foreslår i stedet, at dommerne i meget store sagskomplekser skal kunne afvise et processkrift og bede om en kortere version. Hos advokaterne er der også forståelse. Simon Frøsig, der er formand for Advokatsamfundets procesudvalg, siger til AdvokatWatch: ”Vi er jo ansvarlige for det, vi indleverer til domstolene, uanset om det er skrevet på skrivemaskine eller ved brug af AI”.
Det svære er at vælge fra
Sagen viser noget, der gælder langt uden for retssalen. En sprogmodel kan levere 120 sider på den tid, det tager at hente kaffe, og den kan få hver side til at lyde gennemarbejdet. Advokatens egentlige arbejde har altid været at vælge: hvilke tre argumenter vinder sagen, og hvilke tyve skal blive i skuffen. Når den udvælgelse springes over, flytter arbejdet over til den, der skal læse, og i en retssag er det dommeren, modparten og i sidste ende alle de borgere, der venter i køen bag sagen.
Det samme kan ske i virksomheder, der lader AI skrive tilbud, rapporter og høringssvar uden at nogen skærer til bagefter. Snillds Peter Munkholm har beskrevet det som forskellen på AI Slop og AI Craft: kvalitet måles på, hvad teksten udretter, og ikke på hvor meget der er produceret. Et af hans principper hedder Præcision over plausibilitet, og det passer godt på en retssal, hvor en tekst ikke bliver rigtig af at lyde overbevisende. Generering er et trin i processen. Det er kritikken, redigeringen og kontrollen af kilderne, der gør resultatet brugbart.
Bundlinjen
Dommerne beder ikke om at slippe for kunstig intelligens. De beder om, at nogen tager ansvar for at gøre teksten kort nok til at kunne læses. Hvis domstolene ender med et fast sideloft, er det et tegn på, at branchen ikke selv nåede at redigere sig frem til det.
Kilder
- Djøfbladet (Mads Matzon): Advokaters skrivelyst forlænger ventetiden hos domstolene (12. november 2026)
- TV 2: Dommere advarer mod brug af kunstig intelligens (12. november 2026)
- Berlingske (Ritzau): Dommere advarer: Advokaters skrivelyst presser sagsbehandlingstiderne (12. november 2026)
- AdvokatWatch: Dommeres bredside til advokaters skrivelyst rammer plet: “Det er en relevant kritik” (12. november 2026)
- Snilld (Peter Munkholm): AI Craft (8. november 2026)
