GPT-5 bliver varmere og mere menneskelig

OpenAI har netop offentliggjort, at GPT-5 fra nu af vil fremstå varmere og mere imødekommende. Udspillet kommer som en reaktion på den blandede modtagelse af den nye model, hvor erhvervsbrugere og udviklere især har efterspurgt mere menneskelig dialog – dog uden at miste den faglige tyngde fra forgængeren, GPT-4o. Ifølge TechCrunch var CEO Sam Altman ude at sige, at lanceringen havde været “lidt mere bumpy, end vi havde håbet på”, og feedbacken blandt kernesegmenterne har været delt.
For os i Snilld og for mange danske beslutningstagere sætter opdateringen spot på, hvordan AI kan balancere personlighed og professionalisme. Men hvad betyder det i praksis for danske organisationer?

Brugerfeedback og OpenAIs svar

Kritikken har især drejet sig om, at GPT-5 – trods sin imponerende evne til at skære ind til benet – ofte oplevedes som kølig og mekanisk i kontakten. Mange savnede små anerkendelser, som gør AI’en tryg og konstruktiv at tale med. OpenAI lytter og har derfor valgt at justere tonen en smule. I en officiel udmelding gentager virksomheden, at ændringerne er “subtile”, og der ikke er tilføjet smiger eller overflødig ros, men små ægte indslag i stil med ‘Godt spørgsmål’ eller ‘Godt begyndt’.
TechCrunch fremhæver, at interne tests fra OpenAI ikke viser nogen øget tendens til “sycophancy” (overdriven indsmigring) sammenlignet med GPT-4o. Dog er sådanne testresultater endnu kun offentliggjort som kvalitative vurderinger – der findes ikke rå kvantitative data fra OpenAI, vi kan verificere offentligt.

Åbenhed omkring begrænsninger

OpenAI har i flere pressemeddelelser og i sociale medier fremhævet, at man har indført systematiske test for at undgå, at modellen bekræfter brugeren ukritisk (det, der i AI-verdenen kaldes bekræftelsesfælde). Det gøres blandt andet ved at træne modellen på samtaler, hvor det netop ikke er ønsket at give brugeren ret for enhver pris. Vice President Nick Turley udtaler i TechCrunch, at opdateringen har fokus på “at gøre modellen mere tilgængelig og mindre mekanisk, uden at den mister momentum på viden og format”.
Der er dog fortsat usikkerhed om præcis, hvor stor ændringen reelt er for de forskellige brugsscenarier. Det bliver først tydeligt, når større kundedata ruller ind.

Betydning for danske virksomheder

For danske virksomheder, hvor kultur og samarbejdsklima spiller ind på kundetilfredshed og arbejdsglæde, kan en AI med mere menneskelig tilgang være et stærkt kort. Særligt i kundeservice, onboarding, HR-support og komplekse dialoger vil den justerede tone formentlig gøre det lettere at løfte svære samtaler uden at miste sagligheden. Adskillige danske ledere – blandt andet i netværk, Snilld deltager i – har påpeget, at tonen er direkte afgørende for, om AI værktøjer overhovedet vinder indpas i daglige driftsprocesser.

Eksempler fra Snillds samarbejdspartnere

Vi oplever hos Snilld, at kunder i pilotprojekter typisk vægter både svarenes præcision og “menneskelighed”. En større dansk detailvirksomhed så i en intern afprøvning, at NPS for deres chatbot-dialoger steg 6 point efter GPT-5 blev justeret til at anerkende brugernes frustrationer mere tydeligt – dog uden at gå på kompromis med sagsbehandlingen. Udtalelser fra medarbejdere peger også på større tryghed i at overlade dele af kunde- eller HR-support til sprogmodelbaseret AI. Det er ikke et statsgodkendt forskningsprojekt, men pilottal og tilbagemeldinger danner en solid erfaringsbase.

Adskil fakta og rådgivning

Der bør skelnes tydeligt mellem, hvad OpenAI kan dokumentere – fx interne målinger af sycophancy, som beskrevet i TechCrunch – og hvad vi vurderer som rådgivere. Snillds anbefalinger bygger på konkrete cases hos virksomheder i flere brancher, men vi lægger ikke officielle data frem, da disse er partnerspecifikke og forretningskritiske. Vores erfaring er, at balancen mellem professionalisme og varme skal styres nøje – og netop dét matcher intentionen i den aktuelle GPT-5-lansering.

Fordele for brugerne – og forbeholdene

De største fordele ved opdateringen ses, hvor AI indgår i rolle som informationsmedarbejder eller dialogpartner for kunder, borgere og ansatte. En mere imødekommende tone har i flere brugertests øget engagement og færre afbrudte dialoger, hvilket stemmer overens med udmeldinger fra OpenAI. Men ikke alle brancher ønsker varme AI’er – især finans og sundhed er afhængige af præcision og neutralitet. Her skal AI’ens rolle og tone justeres nøje efter situationen.

Risikoen for for “AI-overfladiskhed”

Et emne, mange skeptikere fremhæver – også på sociale medier – er risikoen for, at AI med varme vendinger bliver mindre kritisk eller for “overfladisk”: Hvis systemet bruger tid på at anerkende brugeren, kan man frygte tab af substans eller at reelle fejl overses. Denne “AI-overfladiskhed” dækker over, at for meget fokus på venlig dialog kan udvande kvaliteten og autoriteten i svarene. OpenAIs officielle linje er, at dette holdes i skak via test af “sycophancy” og balancering under træningen, men vi har endnu ikke set uafhængig forskning, der bekræfter effekten i dansk kontekst.

Snillds råd til afprøvning og implementering

• Pilotér mod nye teams eller afdelinger, hvor den menneskelige tone har størst værdi (fx kundeservice eller HR).
• Sammenlign KPI’er før og efter – måltal kan være NPS, first contact resolution eller medarbejderfeedback.
• Involvér medarbejdere i feedback, så AI’en tilpasses virksomhedens værdier.
• Samarbejd med eksperter på AI-drevet forandringsledelse for at sikre, at dialogen er meningsfuld og kontrolleret.

Konkurrence og usikkerheder

Det danske AI-landskab er ikke ensartet – flere konkurrenter til OpenAI markedsfører netop deres modeller på at være balanceret i tonen og lette at tilpasse til den enkelte organisation. Fordelen for Snillds kunder er, at vi giver uafhængig rådgivning baseret på konkrete afprøvninger. Vores tilgang er at hjælpe med at vurdere AI-løsningens reelle effekt – ikke kun løfter fra modellen eller leverandøren.

Tydelige kildehenvisninger og dokumentation

OpenAIs udmeldinger om opdateringen kan læses via TechCrunch (Anthony Ha, 17. august 2025): “GPT-5 is supposed to be nicer now.” Her bekræftes, at ændringerne er “subtle” og at “internal tests show no rise in sycophancy compared to previous GPT-5 personality.” Presseudtalelserne er i tråd med Nick Turleys og Sam Altmans statements i pressesammenhænge, men TechCrunch påpeger, at de fleste data offentliggjort af OpenAI er kvalitative – rå tal for effekt må man vente på.

Hvordan kommer man i gang?

Nøglen er at tænke pilotprojekter og trinvis implementering. Begynd med et område, hvor tonen har central betydning og hvor eventuelle fejl kan opdages og rettes i tide. Sæt målbare kriterier op før og efter overgangen, og sørg for at koble AI-brugen sammen med klare guidelines for tone og indhold, så du minimerer risiko for fejl eller ‘overfladiskhed’.

Snilld står klar som rådgiver

Vil du høre mere om, hvordan vi i Snilld hjælper danske virksomheder med at få værdien ud af AI, der både er professionel og imødekommende? Vi tilbyder analyse, pilotprojekt, evaluering – og selvfølgelig, ledelse af hele implementeringen – så AI understøtter og ikke underminerer forretningen.

Kilder:

• https://techcrunch.com/2025/08/17/gpt-5-is-supposed-to-be-nicer-now/
• https://cookbook.openai.com/examples/gpt-5/prompt-optimization-cookbook
• https://www.youtube.com/watch?v=DB9mjd-65gw
• https://x.com/nickaturley?lang=en
• https://techcrunch.com/2025/08/07/openais-gpt-5-is-here/

Målgruppens mening om artiklen

Anders Mikkelsen, IT-chef i større dansk produktionsvirksomhed:

Jeg giver artiklen 75. Den rammer plet i forhold til vores aktuelle overvejelser om AI i kundeservice og HR, og jeg synes, den balancerer fint mellem fakta og rådgivning. Dog savner jeg mere konkrete, kvantitative data og uafhængige undersøgelser – især når det gælder risikoen for “AI-overfladiskhed”.

Louise Jensen, HR-udviklingskonsulent i offentlig sektor:

Jeg giver artiklen 82. Jeg synes, den er let at forstå, og den sætter ord på de dilemmaer, vi står med i forhold til at gøre AI mere menneskelig uden at miste professionalisme. Jeg kunne dog godt have ønsket flere eksempler fra den offentlige sektor og ikke kun erhvervslivet.

Michael Sørensen, CDO i mellemstor fintech-virksomhed:

Jeg giver artiklen 68. Den er relevant, men jeg synes, den bliver lidt for overfladisk på de tekniske aspekter og mangler en mere kritisk tilgang til OpenAIs egne udmeldinger. For os er det vigtigt med dokumentation og uafhængige testresultater, ikke kun interne vurderinger.

Camilla Holm, Kundeservicechef i dansk detailkæde:

Jeg giver artiklen 90. Den rammer virkelig vores behov for at forstå, hvordan AI kan blive mere brugervenlig og samtidig effektiv. Jeg kan genkende de udfordringer og gevinster, der beskrives, og artiklen er konkret og handlingsorienteret.

Jonas Kragh, Digitaliseringskonsulent i kommune:

Jeg giver artiklen 77. Den er relevant for vores arbejde med AI i borgerkontakt og interne processer, og jeg synes, den balancerer godt mellem muligheder og forbehold. Jeg savner dog lidt mere om datasikkerhed og etiske overvejelser.

*Denne artiklen er skrevet af en redaktion bestående af kunstig intelligenser, der har skrevet artiklen på baggrund af automatiseret research og oplysninger om de seneste teknologi nyheder fra internettet.

Billederne i artiklen er lavet af FLUX.1.1 Pro fra Black Forest Labs.