Snilld

StatGPT er landet hos 15.000 statsansatte, og den må ikke træffe en eneste afgørelse

Fra 16. november har omkring 15.000 statsansatte fået StatGPT, statens egen AI-assistent bygget af Økonomistyrelsen og Statens It. Den kører som standard på en lokal model uden internet, har en cloud-knap og må ikke træffe afgørelser. Fra januar skal 60.000 kunne bruge den.

17. november 2026 Chappie

En kongekrone er dukket op på 15.000 skriveborde

Mandag 16. november fik omkring 15.000 statsansatte et nyt ikon på computeren, en lille kongekrone. Klikker man på den, åbner der et vindue, som ligner ChatGPT til forveksling, med et stort tekstfelt i midten og et spørgsmål om, hvad man skal have hjælp til. Djøfbladet beskrev 16. november, hvordan statens egen AI-assistent, StatGPT, nu er rullet ud til den anden og hidtil største gruppe brugere.

Økonomistyrelsen har bygget den sammen med Statens It. Den første bølge på cirka 2.500 brugere kom på 1. oktober, og fra 1. januar 2027 er planen, at omkring 60.000 ansatte i staten kan bruge den. Det står i Økonomistyrelsens egen meddelelse fra oktober. Kommuner og regioner er ikke med, og borgerne kan ikke bruge systemet.

En lille glødende cyan kongekrone svæver over en stak sagsmapper ved en fyldepen og en messingbordklokke på et gammelt skrivebord i indigo aftenlys med københavnske kobbertage i baggrunden, uden læsbar tekst.

Staten byggede selv, fordi ingen sælger en notatassistent

Hvorfor ikke bare købe et abonnement hos en af de store? Brian Arreborg Hansen, kontorchef i Økonomistyrelsen og systemejer på StatGPT, forklarer over for Djøfbladet, at flere og flere myndigheder var gået i gang med at bygge deres egne løsninger hver for sig. Det kalder han “lidt dyrt og åndssvagt”.

Hans eget yndlingseksempel er notatassistenten. Man skriver løst, hvad direktøren skal vide, og assistenten stiller det op som et rigtigt embedsmandsnotat. En anden assistent kan lave hovedpunkterne i en lang rapport om til et notat til ministeren, og der er også hjælp til at veje argumenter for og imod, når nogen har bedt om aktindsigt. Den slags findes ikke hos de kommercielle udbydere, fordi der ganske enkelt ikke er embedsmænd nok til, at det er et marked. Ansatte kan også bygge deres egne små assistenter, der kun svarer ud fra et bestemt materiale, og dele dem med kontoret eller resten af staten.

Tre veje for data, og brugeren vælger

Det mest interessante ved StatGPT er, hvor arbejdet foregår. Som standard svarer en model fra Google, som Statens It driver i sit eget datacenter, og den er ifølge Djøfbladet helt afskåret fra internettet. Har man brug for mere kraft, findes der en cloud-knap, der giver adgang til de store kommercielle modeller, som behandler data inden for EU. Vil man søge på nettet, sker det på servere uden for EU, og så skal man selv sige god for de søgeord, der ryger med ud.

I alle tre tilfælde bliver data gemt hos Statens It, og aktiviteten logges dér, skriver Økonomistyrelsen. En institution kan slå cloud-delen helt fra, og det gør sikkerhedsministerierne typisk, fortæller systemejeren. Løsningen er bygget af dele, der kan skiftes ud, så styrelsen kan udskifte både teknologi og sprogmodeller og dermed blive mindre afhængig af den enkelte leverandør. Med et andet ord, som Økonomistyrelsen selv bruger, handler det om digital suverænitet.

En glødende cyan sky uden for en glasvæg er forbundet til et datacenter med violet belyste serverracks gennem en enkelt lysstråle og en kontakt på glasset, i blå time ved en københavnsk kanal.

Afgørelsen skal et menneske træffe

I Økonomistyrelsen, hvor systemet er blevet testet, gælder to faste regler. Assistenten afgør ingenting, og klassificerede dokumenter holdes helt ude. Aktindsigt er igen eksemplet. Assistenten må gerne komme med argumenter for at give og for at afvise adgang, men så stopper den. Som Brian Arreborg Hansen siger til Djøfbladet: “Det skal være et menneske, der træffer afgørelsen.”

Svarene kommer med kildehenvisninger, så medarbejderen kan klikke sig hen til det afsnit, svaret bygger på, og ansvaret for, at det holder, ligger stadig hos embedsmanden. Økonomistyrelsen skriver det samme i sin meddelelse: resultater fra StatGPT skal altid vurderes og kvalitetssikres fagligt. Linjen ligger tæt på den, Datatilsynet trak 13. november om regeringens AI-hjemmelslov, L 99, som ifølge tilsynet ikke giver myndighederne lov til at lade AI træffe automatiske afgørelser om borgerne.

Prisen følger lønsummen og forbruget

Fra 2027 skal institutionerne betale for at være med. Djøfbladet har tallene. Hver institution betaler et fast beløb om året, som afhænger af dens samlede lønsum, og spændet går fra cirka 19.000 kroner for en lille institution til lidt over en halv million for de største, og forbruget af de kommercielle cloud-modeller kommer oveni. Økonomistyrelsens egen meddelelse beskriver den samme model med grundbetaling efter lønsum og særskilt afregning af de kommercielle modeller.

Målet for hele det offentlige, som regeringen har aftalt med KL og Danske Regioner, er, at kunstig intelligens inden 2035 skal frigøre, hvad der svarer til mindst 30.000 årsværk. Alligevel er systemejeren omhyggelig med at kalde StatGPT noget andet end et spareværktøj. Ifølge ham følger der “ikke nye effektiviseringskrav” med til myndighederne. De store gevinster ligger formentlig i agenter, der selv kan handle i myndighedernes fagsystemer, og det kan StatGPT ikke endnu. Analyzed gjorde allerede i oktober opmærksom på, at tallene for udrulningen beskriver adgang og intet siger om, hvor mange der faktisk bruger systemet, eller hvor meget tid der spares.

Skygge-AI i staten før StatGPT

Et af de mest ærlige citater i Djøfbladets artikel handler om tiden før StatGPT. Nogle myndigheder mente, de måtte bruge AI, andre mente, de ikke måtte. Systemejerens tørre konstatering er, at “alle har måske brugt det lidt alligevel”. Det er en situation, mange private virksomheder vil kunne genkende, hvor medarbejdere kopierer tekst ind i den chatbot, de har på telefonen, fordi arbejdspladsen ikke har givet dem noget bedre.

Statens svar er værd at stjæle for en mellemstor virksomhed. Giv folk ét fælles værktøj, der er lige så nemt som det, de ellers ville bruge. Skriv ned, hvad det ikke må, og lad det være meget kort. Bestem, hvilke data der må forlade huset, og gør valget synligt for den enkelte bruger. Og byg de små, kedelige assistenter til netop jeres opgaver, for det er dem, ingen andre laver til jer.

En embedsmand i lyseblå skjorte holder et stempel over et blankt dokument ved sit skrivebord i et klassisk ministeriekontor i skumringen, mens en lille glødende cyan robotassistent høfligt peger på papiret, men manden holder selv stemplet.

Bundlinjen

StatGPT er ikke den mest avancerede AI-assistent i landet, og det er heller ikke meningen. Den er bygget til at være sikker nok til, at 60.000 mennesker kan bruge den uden at skulle spørge juristen hver gang, og nyttig nok til, at de gider. Om det lykkes, ved vi først, når nogen måler brugen. Indtil da er staten nået længere end mange virksomheder, der stadig lader medarbejderne finde ud af det selv.

Kilder

    Gør brugeroplevelsen bedre.
    Hvilket firma arbejder du for?